20. august 2015

Skoler og kulturliv er også erhvervspolitik

Skoler, fritidsmuligheder og arbejdspladser til ægtefæller kan betyde lige så meget som sagsbehandling og byggetilladelser, når virksomheder leder efter et sted at slå sig ned. Det vurderer både kommuner og erhvervsliv.

Kort sagsbehandlingstid, lempelige plankrav og fleksible medarbejdere, der ikke kun tænker i paragraffer. Det er nogle af de ting, der dukker op igen og igen, når kommunernes erhvervsvenlighed diskuteres. Og som KL’s nyhedsbrev Momentum skrev i tirsdags, har kommunerne siden 2007 oprustet kraftigt på erhvervsområdet og brugte i 2014 næsten en milliard kroner til erhvervsservice og hjælp til iværksættere. Det er også vigtigt, at der fortsat fokuseres på de traditionelle erhvervsområder, men det kan være en fordel at tænke meget bredere, når man forsøger at gøre sig attraktiv for erhvervslivet. Det vurderer flere aktører på erhvervsområdet.

Store kommunale områder, som folkeskolen, daginstitutioner og kulturliv, betyder rigtig meget, når virksomheder skal tiltrække arbejdskraft eller finde nye steder at slå sig ned.

»Én ting er de hardcore vilkår, men vi møder hele tiden virksomheder, der stiller spørgsmål, som hvordan deres internationale medarbejdere kan blive integreret, kan deres børn komme i skole, hvordan er kulturlivet, kan man tiltrække kvalificeret arbejdskraft og så videre. På det område betyder de vilkår, kommunen tilbyder, rigtig meget for virksomhederne,« siger Tonny Thorup, erhvervschef i Aalborg Kommune.

Global talentkonkurrence

Mange kommuner gør derfor også meget for at imødekomme netop modtagelsen af hele familien. Både i form af kommuner, der selv laver initiativer, som for eksempel Ikast-Brande International School, og kommuner, der samarbejder som eksempelvis Work-Live-Stay Syddanmark, International Community i Aarhus og International Citizen Service i hovedstaden.

Udviklingen skyldes især, at de danske virksomheder er blevet en del af en global konkurrence, hvor man ikke er låst til et bestemt lokalområde. Sat på spidsen er hele verden en potentiel mulighed, når en virksomhed skal beslutte, hvor hovedkvarteret eller produktionslokalerne skal ligge. Derfor fylder kommunegrænser som udgangspunkt ikke noget i virksomhedernes bevidsthed. Det forklarer Niels Milling, underdirektør i Dansk Erhvervs afdeling for Regional Erhvervsudvikling.

»I stedet tænker de på, om der er det talent og den arbejdskraft, de har brug for. Kan ansatte finde sig til rette, synes de, det er spændende at bo i området, er der er et kulturelt fritidstilbud, er der et undervisningstilbud til deres børn, og er der arbejde til en eventuel ægtefælle? Det er sådan nogle vilkår, kommunerne skal have fokus på,« siger Niels Milling.

Undersøgelser har betydning

I Reg Lab, en medlemsfinansieret organisation, der har til formål at fremme viden, kompetencer og netværk inden for regional erhvervsudvikling, mener sekretariatschef Bjarne E. Jensen, at de senere års erhvervsbarometre har været medvirkende til, at nogle kommuner er lidt for ensporede i deres erhvervspolitik.

»Dansk Industris erhvervsklimaundersøgelse og andre erhvervsbarometre har haft den positive effekt, at langt flere kommuner har sat fokus på det, som jeg vil kalde den basale erhvervsservice: At sagsbehandlingstiden er kort, og at der er fleksibilitet og tilgængelighed hos kommunen. Der er sket en positiv forandring i Danmark, men problemet er nok, at man primært spørger til ting som sagsbehandlingstider og andet, som virksomhederne kan reagere på umiddelbart,« siger Bjarne E. Jensen.

Han tror, det kan skygge for, at der også kommer et bredt fokus på, hvordan erhvervsudviklingen kommer til at hænge sammen på tværs af beskæftigelse, uddannelse og iværksætteri .

»Og hvordan bliver de lokale virksomheder koblet med nationale og internationale kompetencer? Det skal der også mere fokus på,« siger Bjarne E. Jensen.

KL holder erhvervskonference i Aarhus på mandag, hvor der blandt andet er fokus på målinger af virksomhedernes tilfredshed. Direktør Olof Zetterberg fra Stockholm Business Region holder oplæg, hvor han fortæller om den svenske hovedstadsregions succes med at tiltrække udenlandske investeringer og det såkaldte ”NØJD-indeks”, hvor virksomhederne angiver, hvordan de er tilfreds med deres lokale rammeforhold.