31. august 2015

Sjælland sakker bagud

Nye tal viser, at Sjælland som den eneste danske region ligger under det gennemsnitlige BNP pr. indbygger i regioner i EU. Forsker fastslår, at regionen generelt sakker bagud, og vi skal tænke mere i regionsudvikling. Sjællandske borgmestre mener, at bedre infrastruktur, lånemuligheder, bredbånd- og mobildækning samt større frihedsgrader i planloven kan hjælpe en positiv udvikling på vej.

Region Sjælland halter ikke blot bagefter de andre danske regioner, men ligger også som den eneste danske region under EU-gennemsnittet, når det drejer sig om BNP pr. indbygger. Det viser en ny rapport fra EU’s statistiske kontor, Eurostat. BNP pr. indbygger i region Sjælland udgør kun 88 procent af EU-gennemsnittet og ligger dermed under eksempelvis Umbrien, Korsika og Dresden. Helt i top finder man ”Inner London”, hvis BNP pr. indbygger er 225 procent større end EU-gennemsnittet, mens den danske hovedstadsregion kommer ind på en 17. plads med et BNP, der er 55 procent større.

Med den lave procentsats ligger Sjælland også i gruppen af EU’s ”overgangsregioner” og er dermed garanteret en større støtte fra EU end de andre danske regioner, der bliver betegnet som ”mere udviklede regioner”.

Ifølge Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet, er det slående, at region Sjælland, der ligger som de nærmeste omgivelser til den førende danske region, ligger så langt bagud.

»Det er jo oven i købet et gennemsnit for hele region Sjælland, hvor der internt i regionen også er betydelige forskelle på den nordøstlige del af region Sjælland og de sydvestlige. Så hvis man splittede det yderligere op, ville man formentlig se et endnu mere ubehageligt billede,« siger Hans Thor Andersen.

BNP pr. indbygger måler, hvad der skabes på regionens arbejdspladser, holdt op imod det samlede antal indbyggere i regionen. Det siger derfor ikke nødvendigvis noget om velstanden blandt indbyggerne, hvis mange pendler ind eller ud af en region. Men Hans Thor Andersen påpeger, at det langt fra kun er aktiviteten i erhvervslivet, som skranter i Sjællands-regionen.

»Færre kommer videre fra folkeskolen og får en ungdomsuddannelse, ligesom andelen, der kommer på universitet, er meget lavere. Men også når det gælder levealderen og den almene sundhedstilstand, markerer Vest- og Sydsjælland sig negativt. Der er derfor al mulig grund til at interessere sig for den dynamik, der skaber det meget store gab mellem den ene og anden del af Sjælland samt resten af landet,« siger Hans Thor Andersen.

Han mener derfor også, det er nødvendigt, at Folketinget begynder at tænke mere i regionalpolitik, som ellers nærmest blev lagt til side, da vi blev medlem af EF i 1973. Og så bør landspolitikerne overveje, hvilke midler der skal bringes i anvendelse for at påvirke for eksempel urbaniseringen, som har betydning for hele landet. »Det er jo ikke noget med et enkelt indgreb, og så er det problem løst. Det er et langt sejt træk, der skal til, og der er måske ikke engang grund til at være for optimistisk i forhold til, om det kan lykkes. Men vi skylder i hvert fald at vise, at vi tager der alvorligt og prøver at gøre noget ved det,« siger Hans Thor Andersen.

Infrastrukturen skal være på plads

I Vordingborg Kommune er borgmester Knud Larsen (V) helt bevidst om, at kommunen har nogle udfordringer.

»Vi har eksempelvis i øjeblikket en sølvmedalje med hensyn til registrerede mennesker i RKI, og folk oplever, at værdierne, de har opsparet i deres ejendom, ikke kan frigøres, fordi de ikke kan sælge deres hus. Samtidig kan vi også mærke efterveerne af finanskrisen, da Finanstilsynets krav til finansiering af erhvervslivet gør det sværere for iværksættere og virksomheder i vores område,« siger Knud Larsen.

Han opfordrer derfor også regeringen til at sikre, at der er lige muligheder for finansiering i alle dele af landet.

I Faxe Kommune er borgmester Knud Erik Hansen (S) heller ikke i tvivl om, at der kan og skal gøres noget for at vende den sjællandske udvikling. Og noget af det, der kan hjælpe udviklingen på vej, er en bedre infrastruktur.

»Kommunens arbejdspladser er præget af at være relativt lavtlønnede, fordi der er meget industri og håndværk, samtidig med at vi har for få af dem. Vi er og vil, ligesom andre kommuner, der befinder sig i en rimelig afstand fra København, være en pendlerkommune, og det er ikke er realistisk at forestille sig, at vi får erhvervsudvikling nok til ikke at skulle leve af pendlere,« siger Knud Erik Hansen.

Han glæder sig derfor også meget til, at kommunens borgere i fremtiden får bedre pendlingsmuligheder, når udvidelsen af motorvejen til Køge er gennemført, og de hurtigere jernbaneforbindelser kommer.

»Vi er så tæt på København, at det ikke er et uoverstigeligt problem at pendle, hvis ellers trafikforholdene er til det. Fra 2018 kan du komme fra Haslev station og ind til hovedbanegården på 39 minutter. Det er en forbedring, som betyder meget, hvis du pendler. Også fordi det virker begge veje. Skal vi have held med at trække virksomheder til, så vil en del af dem, der skal beskæftiges, være folk, der skal pendle hertil,« siger Knud Erik Hansen.

Mange knapper at skrue på

Faxe-borgmesteren lægger også vægt på, at den teknologiske infrastruktur i form af mobil- og bredbåndsdækning skal være i orden, hvis området skal lykkes med at tiltrække virksomheder. Han er derfor også glad for, at der er kommet fokus på problematikken, og at kommunerne i Region Sjælland er gået sammen med regionen om at presse regeringen for at få gjort noget på området, samtidig med at kommunen selv gør, hvad den kan for at skabe bedre dækning i kommunen.

»Vi må jo ikke forsyne virksomheder med bredbånd, men vi trækker fiberbånd ud til alle kommunale medarbejdere og politikere, der bor i kommunen og har en hjemmearbejdsplads. Derved kommer det ud nogle steder som andre også kan få glæde af. Vi lægger også fiberforbindelse og laver wifi ude ved alle turistområder og kommer derved ud mange steder. Men det er ikke nok til at kunne løse problemet,« siger Knud Erik Hansen.

Mange sjællandske kommuner vil også gerne have større frihedsgrader i planloven til at skabe vækst og udvikling, som KL også har presset hårdt for på landsplan gennem længere tid. Borgmestrene kritiserer ikke mindst reglerne for udvikling og placering af detailhandel og erhverv for at være for rigide og utidssvarende, og mange kystkommuner er frustrerede over den såkaldte kystnærhedszone.

»Planloven er et eksempel på hysteriet, når det er værst. For selvfølgelig skal vi bevare vores kyster fri for huse, men der sker altså ikke noget ved, at der bliver lavet nogle enkelte initiativer. Spørger du alle landets borgmestre, vil størstedelen af dem jo netop slå på, at i deres kommune har de en specielt flot natur, så den vil man selvfølgelig passe på. Men det kan altså godt kombineres med at skabe arbejdspladser,« siger Knud Larsen, borgmester i Vordingborg Kommune.

Han kunne også godt tænke sig, at kommunen får nogle af de statslige arbejdspladser, der formentlig skal rykkes ud fra København. »Vi har selvfølgelig gjort opmærksom på, at vi mistede nogle arbejdspladser, da Forsvaret nedlagde DANILOG-regimentet, og at vi, selv om vi fik hjemmeværnet, stadig har nogle ledige kvadratmeter, som vi har forsøgt at forklare, hvordan de kunne bruge til at flytte visse ting ud til os. Men alle borgmestre vil jo gerne have nogle, og det er ikke nogen let beslutning,« siger Knud Larsen.

Børnefamilierne begynder at flytte ud igen

Selv om både Faxe og Vordingborg kommuner oplever udfordringer, så ser borgmestrene også positive tendenser. Eksempelvis flytter flere til de to kommuner end forventet i øjeblikket.

»I øjeblikket går det fremad i hovedstadsområdet. Og det er en fordel for os, da vi er en naturlig del af hovedstadsområdet og Greater Copenhagen-samarbejdet. Og hvis ikke en politibetjent og en sygeplejerske som par har råd til at bo og leve ordentligt i hovedstaden, fordi priserne stiger, så er det en fordel for os, da det bliver mere attraktivt at flytte herned. Og det tyder på, at det sker i øjeblikket,« siger Knud Larsen, borgmester i Vordingborg Kommune.

Han understreger dog, at Greater Copenhagen-samarbejdet også gerne skulle være med til at skabe arbejdspladser i området, da ikke alle kommunens borgere kan pendle. I øjeblikket bliver der dog også investeret i området og derved skabt arbejdspladser. Blandt andet i forbindelse med et nyt fængsel på Nordfalster, investeringer på bane- og vejområdet og en ny Storstrømsbro.

Også i Faxe Kommune glæder borgmester Knud Erik Hansen sig over, at flere vælger at bo i Faxe Kommune.

»Tendensen fra før krisen, hvor familierne flyttede ud fra hovedstaden og byggede huse i vores kommune, er begyndt at komme igen. Vi har ellers ikke fået mange børnefamilier de seneste år, men vi ligger så tæt på hovedstaden, at vi er attraktive for familierne, når man også ser på, hvor meget mere man kan få for pengene,« siger Knud Erik Hansen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk