19. august 2015

LPNyt nr. 2015:36 - Ændring af bofællesskab-bestemmelsen i SOSU-overenskomsten pr. 1. april 2016.

Ved overenskomstfornyelsen af overenskomst for social- og sundhedspersonale er det aftalt, at bofællesskabsbestemmelsen i § 5, stk. 2, nr. 3 udvides 1. april 2016. Udvidelsen kan få betydning for indgåede lokalaftaler.

Hvem er omfattet af ændringerne?

Ændringerne er gældende for plejere og social- og sundhedsassistenter, der inden for KL’s for-handlingsområde, bortset fra Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune er ansat ved bofællesskaber.

Udvidelse af bofællesskabsbestemmelsen

Med virkning fra 1. april 2016 udvides § 5, stk. 2, nr. 3 i Overenskomst for social- og sundhedspersonale til også at omfatte bofællesskaber (botilbud) efter Servicelovens § 108. Bestemmelsen omfatter herefter botilbud oprettet efter Servicelovens § 107 og § 108. Bestemmelsen omfatter ikke botilbud efter § 110.

Pr. samme dato bortfalder kravet om, at tillægget alene ydes til plejere og social- og sundhedsassistenter, der er beskæftiget med specialrådgivning og vejledning. Ændringen medfører således, at tillægget ydes til alle plejere og social- og sundhedsassistenter der arbejder ved botilbud oprettet efter Servicelovens § 107 og § 108.

Bortfald af lokale forhåndsaftaler for § 108-institutioner

Da det ikke er hensigten, at der dobbelthonoreres for samme funktion, bortfalder eventuelle lokale forhåndsaftaler på § 108-institutioner, hvor der honoreres for samme funktion.

Bortfald af lokale forhåndsaftalebestemmelser sker med virkning fra og med 31. marts 2016.

 Hvis der lokalt er aftalt en højere sats, modregnes det centrale tillæg i den lokalt aftalte sats, dvs. der modregnes for 8.400 kr. 31/3 2000 niveau for fuldtidsansatte. Modregning kan både foretages i forhåndsaftalte tillæg/trin og individuelt aftalte tillæg/trin, dog højest for et beløb svarende til det centralt fastsatte årlige tillæg på 8.400 kr. i 31/3 2000-niveau for fuldtidsansatte. 

Såfremt der lokalt opstår uenighed omkring ovenstående, behandles sagen efter tilsvarende principper som interessetvister vedr. lokal løndannelse, idet parterne er enige om, at anmodning om afholdelse af lokal forhandling skal ske senest 1. oktober 2016.

Kontaktpersoner i KL

Souschef Mik Dalsgaard Andreassen

E-mail: mdj@kl.dk

Konsulent Isabel Bjørg Carlander

E-mail: ibc@kl.dk