27. august 2015

Hollandsk demenslandsby inspirerer kommuner

Et stigende antal demente udfordrer indretningen af fremtidens plejehjem. Det vigtige er at skabe rammer i respekt for det liv, som den demente kommer fra, lyder det fra fagfolk og fra KL.

Mange af landets kommuner planlægger i øjeblikket at bygge eller ombygge plejehjem, så de kan rumme et stigende antal demente.

Baggrunden er, at antallet af demente ventes at stige med 40 procent til 127.000 borgere de kommende ti år, og allerede i dag vurderes mindst 6 af 10 beboere på plejehjem at lide af demens. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen skriver, at en række kommuner er langt fremme med planer om at bygge specielt til demente, mange steder med den verdenskendte hollandske demenslandsby Hogeweyk som forbillede.
Det gælder Odense Kommune, som i samarbejde med OK-Fonden planlægger at bygge en decideret landsby, der kan rumme 200-300 demente.

I Aalborg er landsbytankegangen også fremherskende, når kommunen skal tage stilling til et konkret projekt med 75 demensboliger.

”Vi har bedt de tre firmaer, som er prækvalificerede til projektet, om at skele meget til Holland, og så mener vi selv, at vi forbedrer projektet ved at arbejde meget med de kompetencer, medarbejderne omkring de demente skal have i fremtiden. Fx ser vi meget gerne flere pædagoger," siger Aalborgs rådmand på ældre- og handicapområdet, Thomas Krarup (K) til Jyllands-Posten.

Kommuner er forskellige

Chefkonsulent i KL’s center for Social og Sundhed, Karen Marie Myrndorff, bekræfter, at den hollandske model inspirerer mange kommuner. Samtidig afspejler tiltag på området, at kommuner er meget forskellige, alt afhængige af, hvilke muligheder de har:

”Kommunerne er meget opmærksomme på, at når de bygger til gamle og demente mennesker, skal de tage højde for, at disse mennesker har levet mange forskellige liv og ikke skal puttes ind i en standardkasse. Den tankegang kan få forskellige udtryk – fx som en egentlig demenslandsby eller som i København, hvor man indretter regnbueplejehjem efter folks seksuelle orientering," siger Karen Marie Myrndorff.

Hun tilføjer, at velfærdsteknologien er ved at komme derhen, hvor det ikke er nødvendigt fysisk at lukke folk inde. Der findes sensorer, der registrerer, om borgerne gør noget andet, end de plejer. Det betyder, at man ikke er nødt til at holde øje med dem hele tiden.

Det afhænger af holdningen

Da stifteren af den hollandske demenslandsby Yvonne van Amerongen-Heijer i maj talte på Social- og Sundhedspolitisk Forum i Aalborg, fremhævede hun, at det at skabe værdige forhold for demente ikke er et spørgsmål om gamle eller nye bygninger:

”Det er et spørgsmål om, hvordan personalet, de professionelle, agerer over for den demente. At de forstår den dementes behov, at de er uddannet til det," sagde hun.

Hogeweyk bygger på principper om, at de demente skal leve et liv, der er så normalt som muligt i forhold til det liv, de hidtil har levet. Og i overensstemmelse med den livsstil, som de er trygge ved. Det kommer til udtryk ved, at landsbyen er bygget op, så demente lever i små grupper, hvor de kan leve deres individuelle liv, har en normal livsførelse og lever et socialt liv.