17. august 2015

Danske unge smutter hurtigt fra reden

Danmark har den laveste andel i EU af unge, der bor hjemme hos forældrene. Det viser nye tal fra Eurostat. Og kun svenskerne er i gennemsnit yngre, når de flytter hjemmefra. Det skyldes ifølge forsker, at velfærdsstaten gør det muligt, og det ses som en værdi, at de unge skal ud og stå på egne ben.

Mors frikadeller trækker tilsyneladende ikke lige så meget som mamas spaghetti eller mutters wienerschnitzel. I hvert fald viser nye tal fra EU’s statistiske kontor, Eurostat, at kun 43 procent af de 16-24-årige i Danmark bor hjemme ved forældrene. Det er den laveste andel i hele EU, hvor gennemsnittet er næsten dobbelt så højt, og der er også et stykke op til Finland og Sverige, der med henholdsvis 56 og 58 procent er de næste på listen.

Også målt på gennemsnitsalderen for, hvornår man flytter hjemmefra, ligger danskerne meget lavt med 21 år. Her er svenskerne dog de alleryngste med 19,6 år. Gennemsnitsalderen i EU er 26,1 år, og malteserne, slovakkerne og kroaterne er i gennemsnit over 30 år, før de flytter hjemmefra.

Ifølge Lars Dencik, professor emeritus i socialpsykologi med speciale inden for barndom, ungdom og familieliv på Roskilde Universitet, er velfærdsstaten den mest afgørende forklaring på, hvorfor de unge i de nordiske lande flytter tidligst hjemmefra.

»Med velfærdsstaten har vi opbygget et system og en velstand, der giver mulighed for, at de unge kan bo for sig selv, hvilket er en luksus, man ikke har i andre lande, hvor de unge ikke har råd til det. Og det er kun blevet forstærket af den massive ungdomsarbejdsløshed, finanskrisen har skabt i Sydeuropa, som endda har betydet, at flere unge har måttet flytte hjem igen. Samtidig er andelen af unge, der studerer og derfor må flytte hjemmefra, også høj i de nordiske lande,« siger Lars Dencik.

Han peger desuden på, at især borgerne i de katolske lande i højere grad har en kultur om at holde sammen i familien og oftere først flytter hjemmefra, når de skal giftes og starte deres egen familie. I de nordiske lande tager man i højere grad udgangspunkt i det enkelte individs frihed og rettigheder og sætter det højt at kunne stå på egne ben.

»De danske unge ønsker et frirum, hvor de selv kan bestemme, og forældrene ikke behøver vide, om man har en gæst med hjem i seng, eller hvornår man tager sig en øl. Og forældrene ser det også som noget meget positivt, at børnene frigør sig fra dem, hvilket jo også ses ved, at de unge får lov til at rejse ud som backpackere eller leve et andet sted i de såkaldte fjumreår,« siger Lars Dencik.

De unge skal lære at klare sig selv

Mogens Christoffersen, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, mener, at de danske unge og forældres ønske om, at den unge skal lære at stå på egne ben, giver god mening. Og han påpeger, at det ikke nødvendigvis giver en dårligere kontakt mellem generationerne, at de danske unge flytter tidligere hjemmefra end i andre lande.

»Man skal nok passe på med at romantisere den sydlandske model med at have tre generationer under ét tag i en længere periode, for de danske unge kan sagtens få en bedre kontakt med forældrene. Det bliver et mere ligeværdigt forhold, der bygger på en større frihed, samtidig med at kontakten jo stadig kan være hyppig, selv om man bor hver for sig,« siger Mogens Christoffersen.

Han påpeger, at de unge også skal frigøres fra rollen, hvor de bliver ”opvartet” derhjemme, hvilket også gør det befordrende for forholdet mellem forældre og børn, at de flytter hjemmefra. Og mange af dem ender på kollegier eller deler lejlighed med andre, så man hjælper hinanden, ligesom der selvfølgelig heller ikke er noget galt i at ringe hjem til mor eller far for at få et godt råd.

Mange unge har brug for lidt hjælp til at få tingene til at fungere, når de flytter hjemmefra. Det fortæller Annette Panduro, administrationschef i Kollegiernes Kontor i København (KKIK).

»De har da rigtig mange spørgsmål, men på kollegiet er der jo også både ejendomsinspektører og andre unge til at hjælpe og tage sig af dem. Så hvis man ikke har familie eller venner på Sjælland og skal læse dér, så er det måske bedre at flytte ind et sted, hvor der er fælleskøkken, og hvor man har noget socialt, end i en ungdomsbolig eller lejlighed, hvor man kan komme til at sidde og kukkelure,« siger Annette Panduro.

Hun fortæller dog, at tendensen går imod fælleskøkkenerne, da de fleste nybyggede studieboliger er med eget køkken.

Mangel på studieboliger

Den store opbrudstid for mange unge er, når de skal starte på en uddannelse. Og her er det ifølge Yasmin Davali, formand for Danske Studerendes Fællesråd (DSF), naturligt nok et stort ønske for mange unge at flytte hjemmefra.

»For mange er det på grund af afstanden til studiestedet ikke praktisk muligt at blive boende hjemme. Samtidig er det klart, at når man starter på universitetet, starter man også en tilværelse, hvor der bliver stillet store krav til selvstændighed, ligesom det er vigtigt for de unge at blive en del af studiemiljøet og få skabt et netværk. Derfor giver det god mening, at de unge gerne vil flytte hjemmefra og begynde at bygge deres egne liv i forbindelse med studiestart,« siger Yasmin Davali.

Det er især de store byer – København, Aarhus, Odense og Aalborg – der tiltrækker mange unge. I 2013 tog de fire byer imod lidt over halvdelen af de unge mellem 17 og 24 år, der flyttede hjemmefra. Men det er dog langt fra alle unge, der kan skaffe sig en bolig, da boligudbuddet ikke har kunnet følge med efterspørgslen fra det stigende antal unge, der skal studere i de store byer.

I København er det administrationschef i Kollegiernes Kontor i København Annette Panduros opfattelse, at det næppe er realistisk at bygge nok kollegier til at huse de unge mennesker. Det skyldes ikke mindst, at de boliger, man kan bygge, hurtigt kommer til at koste mere, end de studerende har råd til.

»Vi har i øjeblikket 11.681 ansøgere skrevet op til en bolig, og selv om en del af dem finder et sted at bo på anden vis, så har vi naturligt nok mange unge og forældre, der både kommer og ringer. Men der er nogle, der skal opsige deres lejemål, før vi kan leje ud til nye studerende, og det er meget få opsigelser, vi får i øjeblikket. Men vi vejleder de unge, så godt vi kan, og henviser til de få alternative muligheder,« siger Annette Panduro.

Lars Dencik, familieforsker på Roskilde Universitet, kan godt følge de unges ønske om at flytte hjemmefra tidligt. Men han peger samtidig på, at der ikke sker noget ved, at de unge bor lidt længere hjemme hos forældrene, hvis det er praktisk muligt.

»Man kan godt undre sig over, at en 18-årig, der bor i Brønshøj med sine forældre og skal studere i København eller Roskilde, absolut skal flytte hjemmefra. Men det ligger jo i kulturen, at man skal være fri og selvstændig. Selv om nogle vil finde det pinligt, at de bor hjemme som 25-årige, så er det altså ikke en katastrofe, hvis man skulle blive hjemme lidt længere end i dag,« siger Lars Dencik.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE

  • JPG

    Andel af 16-24 årige, der bor hjemme ved forældrene i 2013