31. august 2015

Ældre bliver sendt tidligere hjem fra sygehus

Den gennemsnitlige indlæggelsestid for patienter på sygehusene bliver ved med at falde, viser ny Momentum-analyse. Faldet for ældre patienter er det mest markante, og det stiller store krav til kommunerne, der modtager patienter med mere komplekse problemer end tidligere. Kommuner, læger og sygeplejersker glæder sig til ny sammenhængende plan for det nære sundhedsvæsen.

Når danskerne må en tur på hospitalet, er det blevet et kortere og kortere visit – specielt for de ældre danskere. En ny Momentum-analyse på baggrund af data fra Landspatientregistret viser, at den gennemsnitlige indlæggelsestid i de senere år er faldet for alle, men i særlig grad for de ældste patienter. I 2008 var ældre over 65 år i gennemsnit på sygehuset 6,8 dage, når de blev indlagt, mens det i 2013 var faldet til 5,3 dage. Det svarer til et fald på 22 procent. I samme periode er indlæggelsestiden for de 0-17-årige faldet med 13 procent og for de 18-64-årige med 15 procent.

Det har i mange år været et mål at nedbringe indlæggelsestiderne, men det er forbundet med nogle særlige udfordringer, når de ældste patienter bliver udskrevet markant tidligere.

»Det er dem, der har alle de komplekse livsstilsygdomme. Der er rigtig mange demente i aldersgruppen, og generelt er det i den gruppe, at man møder den komplekse, medicinske patient, der har er et meget stort behov for koordination,« siger Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed i Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

Indlæggelsestiden for de ældre er faldet hvert eneste år i perioden 2008-2013. Og Jakob Kjellberg forventer, at den udvikling vil fortsætte i de kommende år.

Kommunerne vil opruste

KL-næstformand Erik Nielsen er enig i, at udviklingen med flere ældre og kronisk syge borgere, der er indlagt på sygehus i kortere tid, stiller nye og større krav til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Det er allerede blevet markant udbygget i de senere år, men det skal styrkes yderligere, og der skal etableres mere ensartede standarder for, hvad kommunerne kan tilbyde.

»KL vil her i efteråret offentliggøre et samlet bud på, hvordan kommunerne kan investere i det nære sundhedsvæsen. Udviklingen med flere ældre og længere afstand til et sygehus gør, at der er brug for et markant gearskifte i den kommunale indsats. Vi skal sikre et sammenhængende og kvalificeret sundhedstilbud til alle, uanset hvor man bor,« siger Erik Nielsen, som samtidig ser frem til den samlede plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen, som KL og regeringen blev enige om at iværksætte ved økonomiforhandlingerne i juli.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, ser også frem til en samlet plan for kommunernes og de praktiserende lægers rolle i sundhedsvæsenet.

»Uden at fornærme nogen kan man godt sige, at udviklingen i det regionale hospitalsvæsen har været drivende for, hvilke patienter man så i det primære sundhedsvæsen. Jeg har en opfattelse af, at det nære sundhedsvæsen er blevet en restmængde, som man efterfølgende har måttet forholde sig til. Det er uambitiøst. Man skal hellere have en snak om, hvor man bedst varetager behandlingen af patienterne og lade det være udgangspunktet,« siger Andreas Rudkjøbing.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, mener heller ikke, at kommunerne har tilført de nødvendige ressourcer i takt med, at de har overtaget en del af behandlingen fra sygehusene.

»Vi oplever det som værende ude af takt. Det er meget forskelligt, hvordan de enkelte kommuner har løftet opgaven. Og de fleste steder er der ikke sammenhæng mellem det, man har droslet ned i regionerne, og det, man har oprustet i kommunerne,« siger Grete Christensen.

Rigmor Jensen, leder af sygeplejen i Varde Kommune, oplever på nærmeste hold de udfordringer, som den tidligere udskrivning af ældre fra hospitalerne giver i kommunerne.

»Vi sidder dagligt med noget, som vi ikke har set før, og det kræver, at vi får nogle anvisninger på, hvordan vi skal håndtere det, så vi sikrer, at der er styr på hygiejne og kvalitet. Generelt oplever vi, at borgerne er mindre færdigbehandlede end tidligere, og arbejdet i den kommunale sygepleje minder mere om at være ansat på et medicinsk afsnit end før i tiden. Det stiller krav om nogle nye kompetencer blandt medarbejderne,« siger Rigmor Jensen.

Udviklingen er rigtig

I sig selv er det ikke overraskende, at den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet, for det har i mange år været et mål, og det giver på mange måder god mening.

»Udviklingen skyldes, at man kan gøre tingene hurtigere. Man får bedre smertebehandling, man får bedre og mere skånsomme operationsteknikker og hurtigere udredninger. Der er mange ting, der understøtter, at indlæggelsestiderne falder og har gjort det siden det forrige århundredeskifte. De er faldet og faldet, og det vil de formodentlig også gøre fremadrettet,« siger Jakob Kjellberg.

Selv om det stiller større krav til et sammenhængende sundhedsvæsen og de kommuner og praktiserende læger, som er tættest på borgerne, mener Lægeforeningens formand også, at udviklingen er glædelig.

»Jeg tror på, at vi i fremtiden skal gøre mest muligt for at behandle borgerne uden for sygehuset. Både fordi det er godt for patienterne, men også fordi det gavner samfundsøkonomien, hvis man kan løse tingene i det nære sundhedsvæsen,« siger Andreas Rudkjøbing.

Til gengæld er han ikke så glad for den fremgangsmåde, som regeringen lægger op til i arbejdet med at styrke sundhedsvæsenet uden for hospitalerne. Det står i regeringens økonomiaftaler med både KL og Danske Regioner, at der skal nedsættes et udvalg, som skal se på udfordringerne i det nære sundhedsvæsen. I regionernes økonomiaftale står, at udvalget skal bestå af folk fra KL, Danske Regioner og flere ministerier. Men både KL, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen mener, at de relevante faggrupper i sundhedsvæsenet også bør være repræsenteret.

»Først og fremmest synes jeg, at det er utroligt positivt, at de har lyttet til efterspørgslen på en sådan plan. Men i samme moment er det min frygt, at det bliver en embedsmandsgruppe. Det råber på, at der kommer nogle fagfolk med, som kender dagligdagen og ved, hvor skoen trykker. Det er jo også os, der efterfølgende skal få det til at fungere,« siger Andreas Rudkjøbing.

Sundhedshuse kan sikre sammenhæng

Udvalget skal først komme med sine anbefalinger til næste år, men professor Jakob Kjellberg er allerede nu klar med en anbefaling til, hvordan man styrker området.

»Svaret er ikke at bygge flere sygehussenge. Svaret er at sikre, at man har tilstrækkelig opbakning og støtte i borgerens nærmiljø. Vi har en lidt skrøbelig struktur blandt de praktiserende læger forstået på den måde, at der er mange i solopraksisser, som kan have svært ved at føre tilsyn i hjemmet og sikre en tilstrækkelig koordination med kommunens sundhedsvæsen. De opgaver er vanskelige at løse, og sundhedshuse og flere praktiserende læger i samme hus er mulige løsninger,« siger Jakob Kjellberg.

I sundhedshuse kan man løse opgaver som kontrol af kronikere og skift af bandager, der sparer patienterne for en tur til sygehuset. Derfor mener Erik Nielsen, næstformand for KL, også, at de bør være en del af svaret på udfordringerne.

»Sundhedshuse samler kompetencerne og gør det muligt at skabe nogle sundhedsfagligt stærke miljøer, hvor personale kan hjælpe hinanden fagligt, og man kan dele lokaler og udstyr. En af sundhedsvæsenets største udfordringer er at sikre lægedækning i hele landet – og særligt i de tyndt befolkede områder. Det gør det fornuftigt at investere i sundhedshuse, hvor man kan skabe nogle attraktive, faglige miljøer,« siger Erik Nielsen.

Derfor opfordrer han også regeringen til at holde fast i de 800 millioner kroner, som den tidligere regering afsatte til investeringer i bedre rammer for almen praksis gennem moderne lægehuse og sundhedshuse.

Fra de øvrige parter går ønsker om opkvalificering og flere hænder igen. Dansk Sygeplejeråds Grete Christensen nævner udenlandske erfaringer, som går ud på at løfte kompetencerne hos sygeplejerskerne, så de kan træffe flere beslutninger uden at inddrage sygehuse og praktiserende læger. Rigmor Jensen, leder af sygeplejen i Varde Kommunen, ser også opkvalificering som et af vigtigste svar på de faldende liggetider.

»Fagligheden skal være på plads, så vi kan matche de opgaver, som patienterne kommer hjem med, for det er i rivende udvikling. Vi ser eksempelvis flere sonder og kanyler, som kræver en konstant oprustning, så man er sikker på, hvordan man gør det. Det stiller meget større krav til den tekniske del end før,« siger Rigmor Jensen.

Uanset hvad man gør, kommer man nok ikke uden om at bruge flere penge på det nære sundhedsvæsen, forudser Grete Christensen.

»Det er svært at forestille sig, at man både kan give mere uddannelse og flere kompetencer til et felt, samtidig med flere varme hænder, uden at afsætte flere penge,« siger Grete Christensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, konsulent i KL's analyseenhed.

YDERLIGERE MATERIALE

  • PDF

    Analyse af udvikling i indlæggelsestid blandt ældre og øvrige