27. april 2015

Universiteter får flere og flere ansatte

Universiteterne har fået 14 procent flere medarbejdere fra 2011 til 2015, mens den øvrige offentlige sektor har været presset til hårde effektiviseringer. KL-formand opfordrer til, at universiteterne også får hårdere krav om effektivisering. Socialdemokraternes uddannelsesordfører mener, at forklaringen er flere studerende, men opfordrer universiteterne til løbende at se på effektiviseringer.

Nedskæringer og effektiviseringer har de seneste år været et mantra i den offentlige sektor. Men på universiteterne har man sagt goddag til en masse nye kolleger og fået flere penge på budgettet, viser Momentums kortlægning. Fra 1. kvartal 2011 til 1. kvartal 2015 er personaletallet steget med 4.078 årsværk eller 14 procent. Samtidig er universiteternes indtægter steget med 5,4 milliarder kroner svarende til 25 procent fra 2007 til 2013.

De store stigninger i ansættelser vækker forundring i kommunerne, hvor man i flere år er blevet mødt med krav om effektiviseringer og deraf følgende afskedigelser i medarbejderkredsen. Martin Damm, formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune, mener derfor også, at landspolitikerne burde kaste et ekstra blik på universiteterne.

»Jeg er helt klar over, at der har været et politisk mål om, at flere skal have en uddannelse, og flere derfor også er blevet optaget på et universitet. Men det må mane til eftertanke, at der er sket så store stigninger i en tid, hvor resten af den offentlige sektor har et konstant effektiviseringskrav over hovedet,« siger Martin Damm.

Han mener, at det store optag af studerende er for bekvem en undskyldning for ikke at sætte fokus på effektiviseringspotentialet på landets universiteter.

»Sådanne argumenter kommer ikke i spil over for kommunerne. Slet ikke på ældreområdet, hvor kommunerne i disse år står over for udfordringer med flere ældre, der har brug for hjælp. Der bliver der i stedet talt om at gøre tingere hurtigere og smartere,« siger Martin Damm.

Beskeden stigning i produktivitet

En opgørelse interesseorganisationen Danske Universiteter viser, at antallet af gennemførte studenterårsværk på universiteterne er steget med 36,8 procent fra 2007 til 2013. Men samtidig viser tallene også, at der er blevet ansat næsten lige så mange flere – 34,3 procent – til at varetage uddannelsen på universiteterne. Det svarer til, at antallet af studenterårsværk pr. ansat inden for uddannelse blot er steget fra 9,5 i 2007 til 9,7 i 2013.

Jeppe Bruus, uddannelse- og forskningsordfører for Socialdemokraterne, mener, at det stigende antal studerende er en god forklaring på, at der er blevet markant flere ansatte på universiteterne.

»Vi har fra politisk hold ønsket, at flere tager en videregående uddannelse. Det er lykkedes, og flere ansatte på universiteterne er en naturlig følge af det.  Men det giver selvfølgelig ikke carte blanche til at ansætte,« siger Jeppe Bruus.

Han ønsker ikke at forholde sig til sammenligningen mellem flere ældre og flere studerende, da han ikke mener, det er muligt at sammenligne de to ting.

Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af regeringens udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, vil dog ikke afvise, at der kan effektiviseres mere på universiteterne.

»Det øgede optag vil jo alt andet lige kræve flere undervisere, men i forhold til nogle af de administrative processer og organisation på universiteterne kunne man måske finde nogle enklere og mere effektive løsninger,« siger Nina Smith.

Også Jeppe Bruus opfordrer til, at universiteterne ser på, om der er processer, der kan effektiviseres.  

»Der er helt sikkert ingen på Christiansborg, der ønsker mere bureaukrati, men det er klart, at der i større organisationer hele tiden er en fare for, at nogle ting bliver for bureaukratiske. Man skal derfor selvfølgelig på universiteterne, ligesom alle andre steder i den offentlige sektor, løbende vurdere, om man gør tingene på den mest effektive måde,« siger Jeppe Bruus.

Han vil dog nødig udtale sig om, hvorvidt der er et effektiviseringspotentiale i udnyttelsen af universiteternes medarbejderskare, og om det i så fald er stort eller lille, da han ikke føler sig ordentligt rustet til det. Og det er da også mere end svært at finde forskere, der har forsket i eller har lyst til at udtale sig om effektiviseringspotentialet på deres egne universiteter.

Smuthul udnyttet fuldt ud

Finansministeriet kræver, at ministeriet som udgangspunkt skal godkende alle oprettelser af nye stillinger på statens område i de øvre lønrammer (37-42). Det blev indført for at ”hindre en uhensigtsmæssig vækst i normeringen i de øverste lønrammer”. Universiteterne har dog fået lov til at oprette professorstillinger i lønramme 37, uden at de skal godkendes. Og den undtagelse har de danske universiteter benyttet flittigt, da stigningen i antallet af ansatte i netop den lønramme har været på hele 31,5 procent fra 2007 til 2013. Til sammenligning er stigningen i lønramme 38 og derover kun på 0,4 procent.

»Økonomien ville hurtigt løbe løbsk, hvis kommunerne anvendte samme styringslogik som på det statslige uddannelsesområde. I en tid med knappe ressourcer skal de offentlige udgiftskroner prioriteres benhårdt over alt i den offentlige sektor. Men for mig at se virker det til, at universiteterne flyver under radaren,« siger Martin Damm.

Han peger også på, at der mens der både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i de senere år har været fokus på, at en større del af lærernes arbejdstid skal tilbringes sammen med eleverne, har der ikke været det samme fokus på universiteterne.

Universiteternes interesseorganisation, Danske Universiteter, er ikke i tvivl om, at det øgede personaletal afspejler, at universiteterne har fået flere studerende samt et politisk ønske i den såkaldte globaliseringsaftale om at styrke universiteterne. Sidstnævnte kan ifølge Ralf Hemmingsen, formand for Danske Universiteters Rektorkollegium og rektor på Københavns Universitet, også forklare stigningen i antallet af professorer ansat i lønramme 37.

»Politisk ønskede man en kapacitetsopbygning på universiteternes forskningsområde – ikke mindst gennem ansættelse af ph.d.-studerende og forskere, hvilket blandt andet betyder, at der ansættes flere professorer, som er placeret i lønramme 37. At der er sket en stigning er således ikke ensbetydende med, at universiteternes ledelser er vokset. Universiteterne blev tværtimod underlagt en administrationsbesparelse voksende til 262 millioner kroner årligt fra og med 2013,« skriver Ralf Hemmingsen i et svar til Momentum.

Han mener i det hele taget, at universiteterne arbejder med at effektivisere og få flyttet gevinsterne over i forskning og undervisning.

»Hver gang vi effektiviserer, forsøger vi at bruge midlerne på at sikre kvalitet i undervisningen og fremragende forskning. Tallene viser tydeligt, at vi på universiteterne siden 2007 har brugt flere kræfter og midler på vores kerneaktiviteter, som er uddannelse og forskning,« skriver Ralf Hemmingsen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Søren Lindemann Aagesen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • Udvikling i universiteternes økonomi og personale