21. april 2015

Trivselsmåling er et godt redskab

Det er glædeligt, at langt størstedelen af eleverne trives i folkeskolen, lyder det fra KL og Danske Skoleelever, der opfordrer kommuner og skoler til at følge udviklingen nøje.

Eleverne skal trives bedre.

Sådan lyder et af de nationale mål for folkeskolen. Derfor er der indført en årlig national trivselsmåling blandt alle folkeskoleelever fra 0.-9- klasse, og de første resultater ligger nu klar.

Målingen tegner generelt et positivt billede af elevernes trivsel. Således svarer 72 pct. af eleverne i 4.-9. klasse, at de meget tit eller tit er glade for deres skole, 79 pct. er meget tit eller tit glade for deres klasse, og 77 pct. føler sig altid eller for det meste tryg i skolen.

”Det er rigtig glædeligt, at vi generelt har nogle glade skolebørn, som trives. Vi ved, at læring og trivsel i høj grad hænger sammen, og det er derfor vigtigt, at skolerne har stort fokus på trivsel og på, hvordan man kan bruge trivselsmålingen som et redskab til at understøtte den dialog, som lærere og pædagoger har med den enkelte klasse og elev,” siger Anna Mee Allerslev, formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg.

Hun bakkes op af formanden for Danske Skoleelever Miranda Wernay Dagsson:

”Det er rigtig dejligt at se, at eleverne på skolerne generelt er glade og trives. Nu handler det om det videre arbejde, der skal gøres ude på skolerne, og det er vigtigt, at de enkelte skoler og kommuner husker at inddrage alle parter i processen,” siger hun.

Der er tale om et første billede af resultaterne. Med den årlige nationale trivselsmåling vil det fremover blive muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel på klasse-, skole- og kommuneniveau samt nationalt.

Et godt redskab

Selvom det generelt er langt størstedelen af eleverne, der giver udtryk for, at de trives, så er der også et mindretal, som ikke trives. Fx svarer fire pct., at de tit eller meget tit er blevet mobbet i dette skoleår.

”Det er væsentligt, at vi nu får synliggjort, hvor stort omfanget er af elever, der ikke trives. Trivselsmålingerne er et godt redskab til at understøtte arbejdet med trivsel på den enkelte skole og i den enkelte kommune. Det, der er afgørende, er, at vi følger udviklingen i trivslen nøje, så vi får reduceret andelen af elever, der giver udtryk for, at de ikke trives,” siger Anna Mee Allerslev.

Tid til fælles handling

Trivselsmålingen peger også på udfordringer med ro og orden i klassen. Således oplever 19 pct., at lærerne aldrig eller sjældent kan skabe ro i klassen, hvis der er larm, og 20 pct. kan aldrig eller sjældent hurtigt koncentrere sig, hvis de bliver forstyrret i undervisningen.

”Resultaterne peger på behovet for, at skolerne bevidst arbejder med klasserumsledelse. Derfor er det vigtigt, at de enkelte skoler dykker ned i egne resultater og bruger trivselsmålingen som et redskab til at understøtte arbejdet med læringsmiljøet på den enkelte skole,” siger Anna Mee Allerslev og fortsætter:

”Vi har alle et fælles ansvar for at sikre, at vores børn og unge trives i skolen. Derfor har KL inviteret alle parter – lærere, forældre, pædagoger, skoleledere, civilsamfund og andre fagfolk – til i fællesskab i løbet af det kommende år at finde ud af, hvordan vi kan øge børn og unges trivsel, sundhed og glæde ved at lære,” siger hun.

”Undersøgelsen må ikke blive en, der står og samler støv på skolelederens kontor. Vi skal bruge resultaterne og evalueringen fokuseret, så vi øger trivslen. Jeg håber, at skolerne husker at inddrage dem, der har svaret på undersøgelsen – nemlig os elever - og inddrager os i de løsninger, der skal findes,” siger Miranda Wernay Dagsson.