13. april 2015

Kommuner kræver enklere regler for klimatilpasning

Reglerne for at finansiere klimatilpasning er alt for bureaukratiske og en barriere for at gennemføre klimatilpasning, mener stort flertal af kommunerne i ny Momentum-undersøgelse. Forsker og den grønne tænketank Concito bakker op om kommunernes krav om enklere regler. Radikal miljøordfører vil endnu ikke tage stilling til, om reglerne skal ændres.

”Det sku’ vær’ så godt og så’ det faktisk skidt”. Den gamle sang om Larsen gør sig desværre også gældende, når det gælder reglerne for finansiering af klimatilpasning. Fra januar 2013 åbnede regeringen, SF, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti for, at vandselskaberne kan finansiere eller medfinansiere kommunale klimatilpasningsprojekter for at håndtere de øgede vandmængder. Målet var at sætte turbo på klimatilpasningen, men desværre er reglerne i virkelighedens verden blevet alt for tunge at danse med.

Det melder et stort flertal af kommunerne i en ny undersøgelse fra Momentum blandt de kommunale teknik- og miljøforvaltninger. Her svarer 88 procent, at der er behov for enklere regler for medfinansiering. Og det er en uheldig udvikling, når 93 procent af kommunerne samtidig mener, der er behov for yderligere investeringer i klimatilpasning. Næsten hver fjerde mener endda, at behovet er meget stort.

En af de kommuner, der er stærkt kritisk over for reglerne, er Odense Kommune.

»Hele processen med, at planerne skal godkendes af et statsligt forsyningssekretariat, er alt for bureaukratisk tung. Vi har gennemført et enkelt projekt via medfinansieringsordningen, men det var så bureaukratisk en proces, at vi bagefter blev enige om, at det orker vi ikke igen,« fortæller Charlotte Moosdorf, afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed i Odense Kommune.

Brug for enklere regler

Dorthe Hedensted Lund, seniorforsker på Københavns Universitet, der har lavet flere projekter om klimatilpasning i danske kommuner, nikker genkendende til, at reglerne er bureaukratiske.

»Vandselskabernes medfinansiering af oversvømmelsesbekæmpelse betales jo af borgerne gennem stigende vandtakster. Derfor skal kommunerne aflevere en masse dokumentation for, at de ikke hæver vandtaksterne med mere end de udgifter, der er til oversvømmelsesbekæmpelse, eller bruger dem til andre formål som rekreative områder. Selvfølgelig skal kommunerne heller ikke bare kunne bruge vandtaksterne som en blankocheck, men reglerne kunne godt laves mere enkle, end de er i dag,« siger Dorte Hedensted Lund.

I Danmarks grønne tænketank Concito, hvor chefkonsulent Susanne Krawack i 2014 lavede en evaluering af regelsættet for klimatilpasning, er man enig i, at medfinansieringsreglerne bør gøres enklere og smidigere.

»Eksempelvis er det oplagt, at kommunen skal have det overordnede ansvar, mens vandselskaberne i stedet for kommunerne skal være udfører, da de har større kompetencer til det. Vandselskaberne vil samtidig på grund af momsregler kunne gøre det billigere og koordinere indsatsen mellem kommune, vandselskab og private i forhold til de privatejedes arealer mere smidigt,« siger Susanne Krawack.

Det Radikale Venstre var med i forliget om indførelsen af medfinansieringsordningen, og miljøordfører Lone Loklindt erkender, at reglerne måske godt kunne have været enklere.

»Der er ingen tvivl om, at de har været lidt komplicerede, men det var jo måden, vi kunne finde penge uden at skulle sætte dem af på finansloven. Derfor lavede vi nogle bindinger, så man ikke bare allevegne kunne hæve taksten for borgerne, da det jo ville svare til at udskrive en skat på vand,« siger Lone Loklindt.

Hun er ikke afvisende over for at lave reglerne enklere, men inden hun beslutter sig, vil hun meget gerne se resultaterne af den planlagte evaluering af ordningen, der ifølge en aftale mellem KL og Finansministeriet skal ske i løbet af 2015.

I medfinansieringsordningen kan vandselskaber frem til den 31. januar 2015 stå for 100 procent af finansieringen af et projekt, men derefter bliver ordningen ændret, så kommunen skal stå for 25 procent af investeringen, hvilket ikke falder i god jord hos kommunerne. En opretholdelse af 100 procent-ordningen vil derfor sammen med kravet om enklere regler være en del af kommunernes indspark i forbindelse med evalueringen, fortæller Jørn Pedersen, formand for KL’s teknik- og miljøudvalg og borgmester i Kolding Kommune.

»Kommunerne bør fortsat have styringen, så pengene kan anvendes effektivt i synergi med veje, anden infrastruktur, boligudvikling, grønne områder og så videre. Men det giver ingen mening, at vandselskaberne ikke fortsat skal have mulighed for at finansiere løsningerne fuldt ud, når det handler om, hvordan vi imødekommer skybrudsproblemerne,« siger Jørn Pedersen.

Lone Loklindt, miljøordfører for de radikale, mener ikke umiddelbart, at der er brug for at fastholde vandselskabernes mulighed for at finansiere klimatilpasningsprojekter 100 procent. Men hun vil gerne afvente konklusionerne fra evalueringen, inden hun fælder den endelige dom.

»Det har jo været en midlertidig foranstaltning til at give kommunerne nogle midler, de ikke havde planlagt med, og som derfor gav nogle muligheder med en meget kort planhorisont. Det er jo heller ikke alle kommuner, der har benyttet sig af medfinansieringsmuligheden, og alligevel har flere kommuner jo gjort noget alligevel, så måske har de fundet en endnu bedre løsning,« siger Lone Loklindt.

Hun glæder sig over, at kommunerne tager klimatilpasningen så alvorligt.

Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg, opfordrer regeringen og Folketinget til at få justeret reglerne, så forsyningsselskaberne fortsat kan finansiere projekter fuldt ud.

»Kommunerne blev bedt om at lave klimatilpasningsplaner. Nu skal vi i gang med implementeringen. Der bliver tale om en langvarig og blivende indsats, så vi har brug for langvarige, holdbare og ikke mindst fleksible finansieringsmuligheder, hvis vi skal kunne gøre planerne til virkelighed,« siger Jørn Pedersen.

De samme borgere betaler

I Concito frygter Susanne Krawack, at ophøret af den fulde medfinansiering kan komme til at gå ud over indsatsen med klimatilpasning. Og hun forstår ikke, hvorfor ordningen ikke bare kan fortsætte.

»At omkostninger til vandafledning betales af vandtaksterne, mens eksempelvis omkostninger til rekreative områder dækkes af skatterne, giver fin mening. Men at kommunen skal medfinansiere 25 procent af projektet efter 2016 giver imidlertid ikke meget mening, og det vil sandsynligvis føre til et langsommere tempo i klimatilpasningen,« siger Susanne Krawack.

Charlotte Moosdorf, afdelingschef i Odense Kommune, forstår ikke, hvorfor det er så vigtigt, at klimatilpasningen finansieres af skattekroner frem for vandtakster, når det er de samme borgere, der betaler.

»Sker der noget ved, at vores vandselskab betaler til, at bassinet, hvor vandet løber hen, er indrettet rekreativt, når vi samtidig ved, at løsningen er billigere end ved udelukkende at tænke i rør? Så må lokalpolitikerne jo stå på mål for deres beslutninger. 25 procents-reglen gør, at vi ikke bruger ordningen, men når vi samtidig er udfordret på finansieringen, er det da ærgerligt, at det ikke er en reel mulighed,« siger Charlotte Moosdorf.

Kommuner rykker på klimatilpasning

Selv om kommunerne altså kæmper med finansieringsreglerne og derfor ikke har benyttet sig af medfinansieringsordningen som forventet, viser Momentums undersøgelse, at der alligevel er blevet gennemført mange projekter i kommunerne.

Hele 82 procent af kommunerne har foretaget investeringer eller afsat midler til klimatilpasning fra 2013 og frem til i dag, og for 56 procent af kommunerne er der tale om større investeringer end i de foregående to år. Også i fremtiden vil klimatilpasningen stå højt på den kommunale dagsorden, da 57 procent af kommunerne allerede har vedtaget eller planlagt investeringer i den kommende tid, mens 41 procent overvejer at lave flere investeringer.

Ifølge klimatilpasningsforsker Dorthe Hedensted Lund skal kommunerne heller ikke forvente, at investeringerne vil blive færre eller mindre omkostningstunge i fremtiden.

»Det akutte har jo været skybruddene og de store oversvømmelser, der har medført underminering af veje, skader på bygninger og så videre. På lidt længere sigt vil havspejlsstigningerne, hvor nogle forudser en meters stigning de næste 100 år, blive en udfordring i et fladt land som vores med rigtig meget kyst,« siger Dorthe Hedensted Lund.

I Odense Kommune arbejder man, og har gjort det i flere år, på begge udfordringer.

»Vi er 1 ud af 10 risikoområder i forhold til højvande, hvor vi går nye veje med vores diger og tænker i at få lavet sluser et par steder. Samtidig har vi ved kloakprojekter og renoveringer tænkt i klimaudfordringerne samt arbejdet med diverse regnvandsløsninger oven på jorden,« siger afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed Charlotte Moosdorf og giver et par eksempler:

»Ved Ejersminde, der ofte var oversvømmet, købte vi syv parcelhuse, ragede dem ned og lavede et rekreativt område med regnvandsbassin. Ligesom vi i forbindelse med renoveringen af cykelbanen har lavet regnvandsbassin ved siden af, hvor der er en masse muligheder for, at børnene kan lege.«

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE