17. april 2015

Kom med til KLK's Innovationsnetværk 2015

De seneste seks år har KLK’s Innovationsnetværk drøftet mange erfaringer, testet konkrete metoder og vendt innovationsudfordringer på hovedet.

Det er sket i et fortroligt forum med inspiration udefra fra særligt indbudte oplægsholdere. Har du lyst til at være med i 2015, så skal du være velkommen.

Programmet for første møde i netværket er allerede fastlagt. Vi får besøg af professor og filosof Ole Fogh Kirkeby, som kommer i sin funktion af bestyrelsesmedlem for det nystartede center for bæredygtighed og resiliens. Sammen med Ole Fogh Kirkeby skal vi berøre innovationsbehovet i det kommunale mål om grøn omstilling og tilpasningsevne.

Mødernes tema bliver aftalt fra gang til gang og vil have fokus på nogle af de udfordringer, som der er ude i kommunerne.

Vi glæder os til at se dig i netværket. Du tilmelder dig her, hvor du også kan læse mere om netværket og se de fastlagte mødedatoer.

YDERLIGERE MATERIALE