27. april 2015

Jysk opvækst giver mindre sygefravær

Jyder har, uanset om de bliver boende i Jylland eller flytter til Sjælland, et mindre sygefravær end sjællændere, viser en ny Momentum-undersøgelse. Forskelle i den grundlæggende holdning til arbejde og sygdom samt geografiske forskelle i helbredstilstanden er blandt hovedforklaringerne, mener forsker.

Jyden, han er stærk og sej. Sådan skrev Steen Steensen Blicher tilbage i 1846, og noget tyder på, at det stadig gør sig gældende. I hvert fald har offentligt ansatte jyder et lavere sygefravær end sjællændere, og det gælder også, selv om de flytter til Sjælland efter at være fyldt 18 år. Det viser en ny Momentum-undersøgelse af sygefraværet blandt 18-49-årige offentligt ansatte, hvor vi har kigget på, hvor personerne var bosat som 18-årige og i 2012.

Og her kommer personer bosat i Jylland både som 18-årige og i 2012 ud med det gennemsnitligt laveste sygefravær på 10,9 dage om året. Er jyden flyttet til Sjælland som voksen, har han blot 0,1 sygedag mere i gennemsnit. Springet sker til gengæld, når der er tale om personer bosat på Sjælland som 18-årige og stadig bor der i 2012, da de gennemsnitligt har 12,1 sygedage. Helt i top med 13,2 sygedage ligger personer, der boede på Sjælland som 18-årige, men i Jylland i 2012. De har dermed hele 21 procent flere sygedage end jyden, der bliver boende i Jylland.

Ifølge Claus D. Hansen, lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, er der flere ting i spil, hvis man skal finde forklaringen på forskellene i sygedage, men en del af forklaringen skal formentlig findes i forskelle landsdelene imellem, når det gælder det grundlæggende syn på arbejde og sygdom.

»Tidligere undersøgelser viser kraftige forskelle i, hvornår folk synes, det er rimeligt at melde sig syg. Folk i Jylland og specielt de yderligere dele af Jylland er meget mere restriktive end dem i København og på Sjælland. Holdningsforskellen gør sig også gældende i synet på, om arbejdet er en pligt, hvor der er store forskelle på tværs af landet. Så vi skal nok have fat i den grundlæggende socialisering igennem barndommen for at finde noget af forklaringen,« siger Claus D. Hansen og uddyber:

»Tallene tyder på, at det er noget dybere kulturelt i ens opvækst end bare kulturen på arbejdspladsen, der påvirker forskellene i sygefravær. Her har man måske i det østlige Danmark taget lidt mere afslappet på det med, hvor syg man skal være for at blive hjemme, mens det i vest har været et centralt element i opdragelsen, at man ikke har måttet pjække, og at man skal være meget syg, før man bliver hjemme,« siger Claus D. Hansen.

Opgør med sjællandske øv-dage

Til gengæld mener han, at undersøgelsen er med til at tilbagevise, at der skulle være en særlig fraværskultur på Sjælland.

»Der er jo næsten ingen forskel på antallet af sygedage blandt jyder, der bliver boende i Jylland, og dem, der flytter til Sjælland. Det punkterer jo lidt myten om, at der skulle være en pjækkekultur på arbejdspladserne på Sjælland, hvor det er okay at tage en øv-dag. Hvis det havde været tilfældet, må man gå ud fra, at de jyder, der flytter til Sjælland, ville blive en del af arbejdspladsens kultur og få flere sygedage. Men det har de jo nærmest ikke, så det må være noget dybereliggende, vi har med at gøre,« siger Claus D. Hansen.

Marie Louise Tørring, lektor ved Afdeling for Antropologi ved Aarhus Universitet, hvor hun blandt andet har forsket i kultur og smerte, er sikker på, at geografiske stereotyper, som at jyden er stærk og sej, lever i bedste velgående og kan påvirke folks opfattelse af sig selv og deres adfærd.

»Mange sygeplejersker fortæller, at de oplever jyder som mere tilbøjelige end sjællændere til at bide smerterne i sig. Når de medicinerer jyske patienter, er de derfor mere opmærksomme på, om patienterne gør sig sejere og mere udholdende, end de i virkeligheden er. Men samtidig tager nordjyder eksempelvis flere hovedpinepiller end borgere i resten af landet, hvilket understreger, at stereotyper ikke udtrykker sande egenskaber hos folk, men snarere er en slags fælles fiktioner, vi kan vælge at udnytte,« siger Marie Louise Tørring, der derfor også synes, det er vanskeligt at komme med et entydigt svar på, hvordan kulturen påvirker sygefraværet.

Geografiske helbredsforskelle

Spørger man Bodil Otto, formand i Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og HK Kommunal, så har hun svært ved at tro, at kulturforskelle skulle være den bærende forklaring på forskellene i jyder og sjællænderes sygedage.

»Jeg vil ikke udelukke, det kan skyldes kulturforskelle, men det er hverken mit indtryk, at man har en større tendens til at pjække eller er mere sart, blot fordi man kommer fra Sjælland i stedet for Jylland. Erfaringerne fra min egen arbejdsplads er nærmere, at man er slem til at komme på arbejde, selv om man er halvsyg og kan smitte. Og det kan jo heller ikke være målet, for der skal kun 1 syg til at lægge 10 ned den næste uge,« siger Bodil Otto.

Hun mener derfor også, der må være andre ting i spil.

»Geografiske forskelle i folkesundhed, og at man lever mere stressede liv specielt i København, kunne være andre bud på forklaringer på forskellene i antallet af sygedage. Men det er jo en evig diskussion, hvor svaret ikke er fundet,« siger Bodil Otto.

Forsker i sygefravær på Aalborg Universitet Claus D. Hansen ser også geografiske forskelle i helbredstilstand som del af forklaringen på forskellene i sygefravær.

»Også i andre undersøgelser tyder det på, at man på Sjælland er mere ramt af nogle helbredsskavanker, end de er i Jylland, og det vil jo også kunne forklare, hvorfor de har mere sygefravær. Sundhedsstyrelsens undersøgelser af folks selvvurderede helbred viser også en forskel på tværs af regionerne. Så der er formentlig en helbredsdimension i det her,« siger Claus D. Hansen.

Sundhedsforskellene slår ifølge Claus D. Hansen også igennem i det faktum, at sjællændere, der flytter til Jylland, er gruppen med størst sygefravær.

»Med det forbehold at det jo selvfølgelig kan være folk fra Lolland, der flytter til Aarhus, så vil det i mange tilfælde være billigere og regnet for mindre attraktivt at flytte fra Sjælland til Jylland. Det kunne derfor godt være udtryk for en form for selektionsmekanisme, hvor gruppen, der flytter fra Sjælland til Jylland, sjældent er de mest ressourcestærke eller dem med det stærkeste helbred,« siger Claus D. Hansen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE