13. april 2015

Danmark er bedst til at lave smarte byer

Danmark topper liste over de EU-lande, der har den største andel af store byer, der kan kategoriseres som en Smart City. Store datasæt og digitale udviklinger giver en lang række nye muligheder for kommunerne og de borgere, der bor i byerne. Men udviklingen stiller store krav til kommunerne.

Borgertip om huller i vejene, gadelamper, der kun tænder, når der er mennesker på fortovet, og enorme datasæt, der kan bruges til at gøre de kommunale forvaltninger mere effektive.

Det er alt sammen eksempler på Smart City-initiativer, der handler om at udnytte de nye digitale muligheder til at gøre byerne mere effektive og fleksible for borgerne. Udviklingen er kun lige begyndt, men Danmark er med helt fremme i feltet. Det viser en kortlægning af Smart Cities i EU-landene, som forskere fra flere lande har lavet for Europa-parlamentets udvalg for Industri, Forskning og Energi. Her deler Danmark førstepladsen med Sverige, Estland og Slovenien, når man ser på, hvilke lande der har den største andel af større byer, der kan kategoriseres som Smart Cities.

Forskerne har undersøgt alle byområder i EU med mindst 100.000 indbyggere og har udpeget en by som Smart City, hvis den lever op til mindst et af seks fastsatte kriterier. Mens Danmark har den største andel, er det Storbritannien, Spanien og Italien, der har det største faktiske antal Smart Cities.

»Vi har taget hul på fremtidens problemer før mange af de andre. Alle byer i verden står over for, at de skal omstille sig. Den grønne omstilling kender vi, men de skal også omstille sig digitalt,« siger Martin Brynskov, lektor på Aarhus Universitet, formand for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters Smart City-tænketank og koordinator af det danske Smart City Netværk.

Smart City-projekter findes i mange udgaver og størrelser, men handler overordnet om indsamling af data og digitalisering af byerne, der skal gøre dem mere effektive at drive og leve i. I EU-rapporten har man valgt seks kriterier, som er brugt til udpegningen af i alt 240 Smart Cities i de 28 EU-lande. Kriterierne dækker blandt andet over indsamling af data, der skal bruges til at gøre det lettere at komme rundt i byen, byplanlægning, der gør byerne grønnere og mere energieffektive, og bedre administration af byen gennem brug af big data.

Nødvendigt at følge med

De smarte byer er et af temaerne, når KL holder Politisk Forum sidst i april for mange hundrede politikere og embedsmænd på teknik- og miljøområdet. Og ifølge lektor Martin Brynskov er det helt essentielt, at kommunerne tager udviklingen alvorligt. Selv om det er en stor opgave, som også har store konsekvenser for organiseringen i kommunerne, er konsekvenserne ved ikke at følge med endnu større. Han nævner blandt andet, at det meste af den digitale udvikling er foregået i udlandet på steder som Silicon Valley i Californien, og at Danmark risikerer at tabe arbejdspladser, hvis ikke man holder fast i førerpositionen i udviklingen af Smart Cities.

»Hvis man ikke gør det, så mister vi arbejdspladser, og vi får ikke skabt de bedste byer for de ressourcer, vi har. Det har for store omkostninger ikke at gentænke sig selv, når det hele bliver digitalt. Man kan godt bare sidde på sine hænder i 10 eller 20 år, for der skal nok være nogle, der finder nogle løsninger, men så kommer man på bagkant af udviklingen i forhold til at investere rigtigt,« siger Martin Brynskov.

Center for Digital Forvaltning lavede for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter sidste forår en kortlægning af de danske kommuners arbejde med Smart City-begreber. Den viste, at omkring halvdelen af de 98 kommuner arbejder med aktiviteter, som de kalder for Smart City, og at 80 procent af dem har planer om at øge arbejdet de kommende år.

København og Aarhus kommuner er begge langt fremme i udviklingen. Københavns Kommune vandt sidste efterår den internationale World Smart Cities Award for planen Copenhagen Connecting. København har sammen med Region Hovedstaden også indgået en aftale med det japanske selskab Hitachi om at etablere en ny big data-platform, der skal gøre det muligt for virksomheder, myndigheder og borgere at benytte de datamængder, der findes i store bymiljøer.

Mindre byer kan dog også være med. I Albertslund Kommune har de i flere år arbejdet med Smart City-begrebet og har blandt andet dedikeret hele industriområdet Hersted Industripark til Danish Outdoor Lighting Lab (DOLL). Det er et testcenter for lysløsninger, hvor virksomheder i fuld skala kan vise, hvordan gadelamper kan bruges i fremtiden. Men Albertslund Kommune tænker også som en Smart City i deres egne investeringer. Det skete blandt andet, da den stod over for at skulle udskifte hele sin 40 år gamle belysningsmasse. I stedet for bare at sætte nye gadelamper op undersøgte kommunen, om lamperne kunne udnyttes til andre ting samtidig.

»Den digitale infrastruktur giver os mulighed for via hubs i lysmaster at registrere og påvirke trafikadfærd, men også at kunne styre lys på gaderne, så der kun er lys, når mennesker går eller kører gennem området,« siger Steen Christiansen, borgmester i Albertslund Kommune, som ser endnu flere muligheder i fremtiden:

»Det handler grundlæggende om at skabe nogle forsyningsveje, som dels kommunen og dels private virksomheder og borgere kan bruge. Når vi er færdige med opsætning af vores lysmaster, har vi i princippet mulighed for at tilbyde gratis wifi til byens borgere.«

Smart Cities gavner både miljø og økonomi

I Center for Digital Forvaltnings undersøgelse peger over tre fjerdedele af kommunerne på, at forbedringer på miljø- og klimaområdet er motivationen for at iværksætte Smart City-initiativer.

Miljøhensynet var centralt i Albertslund Kommune, men økonomi var også en vigtig faktor.

»Vi får en by, som er drevet mere effektivt. Der er klart tale om besparelser, når man kigger på den offentlige gadebelysning, hvor der er mulighed for besparelser på op mod 80 procent, fordi LED-lys holder meget længere, og fordi man kan styre det på en anden måde end i gamle dage. Det andet, der er drivende for os, er miljøet. Ved at gøre det her trækker vi mindre på klodens ressourcer, fordi vi sparer omkring 70-80 procent i CO2,« siger borgmester Steen Christiansen.

Senest har Albertslund Kommune besluttet at udbygge DOLL med Smart Urban Services, der skal bruge den digitale infrastruktur i Hersted Industripark til at afprøve forskellige Smart City-løsninger, så det bliver et område, hvor man også kan se digital trafikstyring og registrering af adfærd på en lang række områder.

I Realdania er de meget opmærksomme på udviklingen af Smart City-teknologier og har blandt andet støttet det komplekse udbud, der førte til Københavns Kommunes projekt med Hitachi. Projektleder Pelle Lind Bournonville er enig med Steen Christiansen i, at kommunerne gør klogt i sætte ressourcer af til at udvikle deres aktiviteter som Smart City.

»Det er formentlig kommunerne, der har de største effektiviseringsgevinster ved det her. De har nogle kæmpestore muligheder for at effektivisere deres egen forvaltning og drift og den service, de leverer til borgerne. Der er også en gevinst i den enkelte borgers interaktion med en app, men det har nok ikke lige så stort potentiale, som det har i kommunen,« siger Pelle Lind Bournonville.

Ikke en vidunderløsning

Mens potentialerne ved Smart Cities er store, er det ikke uden udfordringer at gennemføre. Det påpeger Martin Brynskov, lektor ved Aarhus Universitet.

»Det er teknologierne, der giver mulighederne for at gøre noget smartere og mere effektivt, men det er også dem, der udfordrer vores organisering omkring det. Det er ikke nødvendigvis myndighederne, der er de første til at opdage et problem og til at anvise en optimal løsning. En borgergruppe kan organiseres rimelig effektivt til for eksempel at komme med et alternativt trafikforslag,« siger Martin Brynskov.

Han kalder det en grundlæggende udfordring, at ”amatører” kan gøre tingene lige så smart som de offentlige institutioner, og mener, at svaret er, at institutionerne gør tingene på samme måde som borgerne. Men heller ikke det er uden udfordringer.

»En af grundene til, at Smart Cities er så bøvlet at have med at gøre, er, at den teknologiske udvikling sker meget hurtigt, men de samfundsprocesser, der skal reagere på det, er næsten pr. definition meget langsomme. Så man skal have forenet det meget hurtige med det meget langsomme, og det er svært,« siger Martin Brynskov.

Selv om han ser store potentialer i Smart Cities, mener Pelle Lind Bournonville, projektleder i Realdania, heller ikke, at Smart Cities kan løse alle problemer.

»Smart City og intelligente byfunktionaliteter går ikke ind og løser planlægningsmæssige problemer, forvaltningsmæssige udfordringer eller dybereliggende problemer i samfundet som større ulighed og isolering af bestemte befolkningsgrupper. Der skal nogle andre værktøjer til,« siger han.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE