15. september 2014

Vellykket samarbejde om anbragte børn og unge

Der er gensidig tilfredshed af samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier, når børn og unge anbringes uden for hjemmet, viser ny undersøgelse fra Ankestyrelsen.

Samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier fungerer efter hensigten i langt de fleste tilfælde, når børn og unge bliver anbragt uden for hjemmet. Det mener såvel kommuner som plejefamilier.

I en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen svarer 86 procent af plejefamilierne, at deres samarbejde med den kommunale familieplejekonsulent er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, mens det samme gør sig gældende for 68 procent, når de bliver spurgt til samarbejdet med deres myndighedssagsbehandler.

Tilsvarende mener 90 procent af de kommunale familieplejekonsulenter, at samarbejdet med plejefamilier er enten tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende, ligesom 55 procent af myndighedssagsbehandlerne er af samme opfattelse.

Mellem 80 og 90 kommuner har besvaret hele eller dele af et spørgeskema i forbindelse med undersøgelsen.

Godt samarbejde er vigtigt

Der er således en lille forskel mellem kommunerne og plejefamiliernes holdning til samarbejdet, men overordnet set stor tilfredshed i begge lejre. Plejefamilierne har tidligere i en række tilfælde udtrykt utilfredshed over samarbejdet, særligt med kommunernes tilgang hertil.   

”Det er derfor glædeligt, at der nu er så stor tilfredshed med samarbejdet, specielt fordi det i sidste instans er til glæde og gavn for dem, det handler om, nemlig børnene og de unge. Det er med til at sikre, at de får de bedst mulige forudsætninger for en god opvækst,” siger Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg til KL.dk. 

Nødvendigt at fastholde fokus

Barnets Reform fra 2011 lægger op til, at flere børn skal anbringes i familiepleje frem for på en institution, og det har også været et krav, at kommunerne i alle tilfælde skal vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie er bedst for barnet eller den unge.

Udviklingen viser da også, at flere børn og unge under 18 år er kommet i plejefamilie i perioden 2008-2012. Hvor 48 procent af anbragte børn og unge boede hos en plejefamilie i 2008, er antallet steget til 57 procent ved udgangen af 2012.   

”Udviklingen går den helt rigtige vej. Det er dog vigtigt, at både kommuner og plejefamilier fortsat holder fokus på samarbejdet, herunder at forbedre samarbejdet med myndighedssagsbehandlerne,” siger Thomas Kastrup-Larsen.

Fokus på styrket ledelse

Ankestyrelsen har gennemgået 57 konkrete sager fra 20 kommuner om ændring af anbringelsessted for børn og unge, som er anbragt i plejefamilier. Det kan eksempelvis være en ung, der flyttes fra en plejefamilie til et opholdssted, en døgninstitution eller en anden plejefamilie. 

I 61 procent af sagerne er afgørelserne om at flytte et barn eller et ungt menneske truffet i fuld overensstemmelse med lovgivningen, mens enkelte eller flere lovkrav ikke er fulgt i de resterende 39 procent af sagerne.

Ankestyrelsen vurderer dog ikke, at uoverensstemmelserne skyldes samarbejdsvanskeligheder mellem plejefamilie og kommune.

Thomas Kastrup-Larsen påpeger, at der i landets kommuner er stort fokus på, hvordan man kan løfte kvaliteten i sagsbehandlingen på børn- og ungeområdet.

”Det er ingen hemmelighed, at der har været en række problematiske børnesager, hvor kommunernes håndtering ikke har været tilfredsstillende. Der er behov for en stor ledelsesindsats i kommunerne, som vi arbejder målrettet med at styrke, bl.a. gennem Socialministeriet, Socialstyrelsen og KL’s ledernetværk for de kommunale chefer og ledere på området, som KL driver,” siger han til KL.dk.   

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs hele undersøgelsen fra Ankestyrelsen her