15. september 2014

Livsstilssygdomme rammer hårdt i almene boliger

Diabetes og lungesygdomme rammer særlig hårdt beboere i den almene sektor, som to-tre gange så ofte er indlagt for de sygdomme end andre borgere. Det viser ny fælles analyse fra KL og boligselskabernes organisation BL. Forsker kalder det et klart tegn på et socialt opsplittet boligmarked. Han mener, at målrettede sundhedsindsatser i de almene boligområder er vejen frem.

De klassiske livsstilssygdomme har særdeles godt fat i de almene boligområder. Borgere i almene boliger indlægges i gennemsnit tre gange så ofte på hospital med lungesygdomme som borgere i andre boligtyper. Og de indlægges mere end dobbelt så ofte på grund af diabetes.

Det viser en ny fælles analyse fra KL og boligselskabernes organisation BL, hvor de blandt andet har analyseret antallet af indlæggelser blandt 18-64-årige. Målt på alle indlæggelser uanset diagnose er forskellen mindre voldsom, men dog stadig meget markant. Beboere i almene boliger er i gennemsnit indlagt 53 procent så ofte som andre borgere.

Finn Diderichsen, professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet, mener, resultaterne tegner et klart og tydeligt billede af, at den generelle helbredstilstand ganske enkelt er dårligere blandt beboere i almene boligområder.

»Det stemmer med, hvad man har fundet i tidligere undersøgelser, og hvad vi også har set i udlandet. Men det er vigtigt at fremhæve, at forskellen ikke skyldes, at man bliver syg af at bo i almene boliger. Det er et udtryk for, at vi har et boligmarked, som i stigende grad er blevet opsplittet. Det giver store sociale forskelle mellem boligområderne og dermed også en skævhed i sundhedstilstanden,« siger Finn Diderichsen.

Kommuner og boligselskaber skal samarbejde

Bent Madsen, administrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, er glad for, at analysen giver bedre dokumentation for sundhedstilstanden blandt beboerne i de almene boliger. Men han er ikke overrasket over, at de langt oftere er indlagt end andre borgere.

»Grundlæggende løser den almene sektor jo en boligsocial opgave, og en del af vores beboere kæmper desværre med nogle sygdomme – ikke mindst livsstilssygdomme. Vi er jo netop til for, at alle kan få sig et ordentligt sted at bo,« siger Bent Madsen.

Han peger på, at diabetes og lungesygdomme er store folkesygdomme, som koster rigtig mange indlæggelsesdage for samfundet. Og derfor betyder tallene også, at der er et stort potentiale for at sætte ind med forebyggelse målrettet beboerne i de almene boligområder.

»Det er ikke blot bedre for den enkelte, hvis de får et bedre helbred og en sundere livsstil. Det er også en investering, som kan betale sig for samfundet – og kommunerne – fordi det er dyrt med de mange indlæggelser, som kommunerne jo også betaler en andel af,« siger Bent Madsen.

Han opfordrer kommuner og boligselskaber over hele landet til at arbejde sammen om at forebygge livsstilssygdomme og styrke sundhedstilstanden i de almene boligområder. Det er også i samarbejdets lys, at den nye analyse fra BL og KL skal ses. I løbet af efteråret vil de to organisationer følge op med et sæt fælles anbefalinger til, hvordan kommuner og boligselskaber lokalt kan samarbejde om forebyggelse. Et vigtigt element heri er blandt andet, hvor tæt borgernes helbredstilstand og jobsituation hænger sammen og derfor også bør tænkes sammen i indsatsen.

Der er allerede gode eksempler på lokalt samarbejde om forebyggelse i almene boligområder. Et af dem er projekt Sundhedsværkstedet i Aalborg Øst, som siden 2011 har arbejdet intenst med at forbedre sundheden i området, hvor der er mange almene boliger. Det sker blandt andet med en meget direkte tilgang til beboerne, forklarer projektleder Mads Borgstrøm-Hansen.

»Vi ringer simpelthen til folk eller banker på deres dør og spørger, hvordan de har det, og om der er noget, vi kan hjælpe dem med. På den måde får vi meget direkte adresseret de problemer, som de måtte have. Vi spørger også, om de kender nogen, som for eksempel også overvejer at stoppe med at ryge. Det kan også give en gruppedynamik, som giver mere motivation for at stoppe,« siger Mads Borgstrøm-Hansen.

Da projektet begyndte, var han og hans kolleger bekymrede for, hvordan folk ville reagere på, at de nu kom ”fra kommunen” og ville blande sig i deres helbred og livsstil. Men der har slet ikke været nogen negative reaktioner af den art. Tværtimod har nogle ringet og spurgt, hvorfor de ikke var blevet kontaktet. Den positive modtagelse forklarer Mads Borgstrøm-Hansen ikke mindst med, at de lokale boligselskaber er tæt involveret i projektet. Sundhedsværkstedet holder til i boligselskabernes kontorer og varsler blandt andet via boligselskaberne og ejendommenes varmemestre, at de nu snart vil kontakte beboerne for en snak om deres helbred.

»Det er kendetegnende for området, at der allerede har været boligsociale indsatser i en årrække. Og grundlæggende har vi et rigtig godt samarbejde med boligselskaberne, som vi har samarbejdet med i mange år. Begge parter har en meget pragmatisk tilgang til samarbejdet, hvilket nok også skyldes, at vi meget sjældent har noget tovtrækkeri om ressourcer,« siger Mads Borgstrøm-Hansen.

Det er kommunen, som finansierer de to en halv medarbejdere, som fast arbejder med projektet. Men boligselskaberne lægger lokaler til og bidrager med gode råd og hjælp i de konkrete boligområder.

Flere går til idræt i Aalborg

Sundhedsværkstedet har hidtil høstet gode resultater. Over 300 borgere i området har været på rygestopkursus, og 49 procent var stadig røgfri et halvt år efter kurset. Samtidig er det lykkedes at få mange – ikke mindst kvinder med anden etnisk baggrund end dansk – til at dyrke idræt.

»Vi er lykkedes rigtig godt med i samarbejde med foreningslivet at få flere til at gå til idræt. Hele 60 procent flere bruger nu den lokale idrætshal. Hvis mor eller far går til idræt, øger det samtidig sandsynligheden for, at de sender deres børn til for eksempel fodbold,« siger projektleder Mads Borgstrøm-Hansen.

Sundheds- og kulturudvalget i Aalborg Kommune besluttede i april, at Sundhedsværkstedet nu skal bredes ud til yderligere fire boligområder i kommunen, og derfor bliver det også opnormeret til i alt seks medarbejdere.

Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), der samtidig er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg, håber, at andre kommuner også vil lade sig inspirere af det aalborgensiske eksempel.

»Vi har et grundlæggende problem i Danmark med den sociale skævhed i sundhedstilstanden. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi målretter forebyggelsesindsatsen mod de grupper, som har de største sundhedsproblemer. De nye tal sætter jo en tyk streg under, at det er særdeles relevant at gøre en særlig indsats i almene boligområder. Og den mest effektive vej er gennem et tæt samarbejde med boligselskaberne,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

Tilbud skal målrettes

Professor i folkesundhed Finn Diderichsen mener også, der er rigtig god musik i et tættere samarbejde mellem kommuner og boligselskaber om forebyggelse i de almene boligområder.

»Der er gode resultater – både herhjemme og i udlandet – med mere målgrupperettede tilbud. Når vi ved, at de store livsstilssygdomme er meget udbredte blandt beboerne i almene boliger, giver det mening, at kommunen i høj grad retter sine tilbud mod de almene boligområder. Det er vigtigt, at kommunerne er meget opsøgende og fastholdende i deres indsats over for disse her grupper, og i den sammenhæng kan et samarbejde med boligselskaberne være en stor hjælp,« siger Finn Diderichsen, som også ønsker sig, at de praktiserende læger bliver en mere integreret del af samarbejdet med at motivere og holde borgerne fast på en sundere livsstil.

KL og BL’s fælles analyse viser også, at der er en klar sammenhæng mellem forbruget af sundhedsydelser og tilknytningen til arbejdsmarkedet. Der er en klar tendens til, at de, der er arbejdsløse eller står helt uden for arbejdsstyrken, langt oftere besøger lægen eller bliver indlagt end folk, der har et job.

Mads Borgstrøm-Hansen, projektleder i Sundhedsværkstedet i Aalborg, slår fast, at et bedre helbred både er et mål i sig selv, men også et middel til at opnå andre ting – for eksempel et job.

»Helt grundlæggende kan vi se, at det gavner borgernes generelle situation, hvis de får en sundere livsstil. Hvis du for eksempel ryger 60 cigaretter i døgnet, skal du også op om natten og ryge. Det giver dårligere søvn og mindre overskud til at håndtere andre ting. Alene derfor bliver den generelle trivsel bedre, hvis man holder op med at ryge,« siger Mads Borgstrøm-Hansen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft og Jan Christensen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE