01. september 2014

Ledige kontakter vagtlægen langt oftere end beskæftigede

Ledige bruger langt oftere vagtlægen end beskæftigede, selv om de umiddelbart har bedre mulighed for at træffe den praktiserende læge inden for åbningstiden. Det viser ny Momentum-analyse. Forsker og læge fremhæver, at ledige dels er mere syge, og at flere ledige har sværere ved at klare sygdomme selv eller ved hjælp af venner og familie.

Ledige bruger i gennemsnit vagtlægen over dobbelt så meget som beskæftigede. Det viser en ny Momentum-analyse. Og selv om de ledige også er overrepræsenteret, når det gælder besøg ved den praktiserende læge, så er det langt fra i samme omfang. De ledige – defineret som alle dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere – har i gennemsnit 56 procent flere besøg ved den praktiserende læge end lønmodtagere, mens de har 125 procent flere kontakter til lægevagten.

Forskellen overrasker Morten Bondo Christensen, praktiserende læge og seniorforsker ved forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

»Man skulle jo umiddelbart forvente, at de ledige kunne tage imod dagtilbuddet ved den praktiserende læge, fordi de ikke skal have fri fra arbejde for at komme til læge,« siger Morten Bondo Christensen, der har to forklaringer på, hvorfor de ledige alligevel bruger vagtlægeordningen mere end beskæftigede.

»En del af forklaringen skal sikkert findes i, at de generelt er mere syge, og deres behov for læge derfor også kan være mere akut end de andre gruppers. Samtidig er de ledige ofte dårligere stillet, når det gælder egenomsorg og ressourcer i omgangskredsen, som gør, at man måske vanskeligere kan finde råd og vejledning andre steder uden for arbejdstid end lige ved vagtlægen,« siger Morten Bondo Christensen.

Jo længere væk fra job, des flere besøg hos vagtlægen

Billedet af en vis social ulighed i brugen af lægevagten kan formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Bruno Melgaard Jensen sagtens genkende fra hans egne erfaringer med at være lægevagt.

»Når man kører sygebesøg i Aarhus, er man jo meget sjældent på besøg ude i de store villaer i Risskov. Det hænger sammen med, at man mestrer sin sygdom bedre, hvis man har det bedre socialt, en bedre uddannelse, et arbejde og så videre. Samtidig har de ledige generelt en større sygdomsbyrde og ofte sværere ved at takle sygdomsbekymringer,« siger Bruno Melgaard Jensen.

Analysen viser også, at jo længere væk fra arbejdsmarkedet, man kommer, des oftere bruger man vagtlægen. De ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere brugte således i gennemsnit lægevagten 0,67 gange i 2012, hvilket var over tre gange så mange som lønmodtagerne. De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere havde 0,47 kontakter, mens dagpengemodtagerne med 0,28 kontakter var tættere på lønmodtagernes 0,20 kontakter.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener ikke, det er muligt at lave restriktioner for, hvem og hvornår man må bruge vagtlægeordningen.

»Vi må ikke skabe ringere mulighed for at kontakte sundhedsvæsenet på det tidspunkt, folk føler behov for det. Der skal vores sundhedsvæsen være der for dem. Jeg synes, vores sundhedsvæsen skal have en kapacitet og faglighed, hvor man aldrig kan fejle det forkerte eller henvende sig på det forkerte tidspunkt,« siger Flemming Møller Mortensen.

Forebyggelse er nøglen

Han mener i stedet, at det kommunale forebyggelsesarbejde og regeringens bestræbelser på at udligne de sociale uligheder i sundhed skal være med til at udligne brugen af vagtlæge mellem de forskellige grupper. Han er dog også åben for, at sundhedspersonalet forsøger at rådgive folk mere om, hvornår de skal henvende sig til lægen, så vi får brugt ressourcerne bedst muligt.

»Vi skal selvfølgelig sørge for, at vores sundhedsvæsen informerer og rådgiver om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt for den enkelte borger at henvende sig. Og det mener jeg også, vores vagtlæger skal gøre. Men vagtlægen skal være der for alle,« understreger Flemming Møller Mortensen.

Heller ikke fra lægernes side ønsker man restriktioner, siger PLO-formand Bruno Melgaard Jensen.

»Der er selvfølgelig nogle få superbrugere, som er ensomme eller har psykiatriske problemer, og som man kan genkende, når man har siddet i lægevagten nogle gange. Men både vagtlæge og almen praksis kræver ingen visitation og er steder, man kan gå til, hvis man har problemer og bekymringer. Sådan bør det også være. Hvis man skal ændre noget, skal der i stedet ses på, hvordan man undgår, at de har så meget brug for vagtlægen,« mener Bruno Melgaard Jensen.

Morten Bondo Christensen, seniorforsker ved forskningsenheden for Almen Praksis har blandt andet forsket i mulighederne for at få borgerne og ikke mindst storforbrugerne til at bruge lægevagten mindre. Det besværliggøres dog af, at det ikke er de samme, som bruger lægevagten meget år efter år.

»Det skyldes til dels, at der ikke skal så meget til, før du er i storforbrugergruppen. Hvis du bruger lægevagten fem gange på et år, så tilhører du de to procent af befolkningen, der bruger den mest og som har en tredjedel af alle kontakter. Men du kan jo godt nå fem kontakter enten i form af at ringe, komme i lægevagten eller få besøg, hvis du er syg hen over påsken. Så har vi selvfølgelig nogle ganske få, som bruger rigtig mange kontakter, og de er mere konstante. Det er oftest psykisk syge,« siger Morten Bondo Christensen.

Han har i to omgange været involveret i projekter, der skulle give reduktioner i antallet af kontakter til vagtlægen. I det første forsøgte man at give storforbrugergruppen en ekstra lang konsultation hos den praktiserende læge, og det gav også lidt færre henvendelser til lægevagten, men uden at det blev til et markant fald. Det samme var tilfældet i et projekt om at bruge lægevagten rigtigt i det tidligere Københavns Amt.

Morten Bondo Christensen mener på den baggrund, at det er vanskeligt at rykke folk væk fra lægevagten. Det skyldes ikke mindst, at den danske lægevagt (på nær i Region Hovedstaden, hvor man i første omgang taler med en sygeplejerske) er et af de eneste steder i verden, hvor man får en læge direkte i røret. Han sætter derfor også spørgsmålstegn ved, hvad der er succeskriteriet, når det gælder brugen af vagtlægen.

»Man kan selvfølgelig have et principielt og økonomisk ønske om at flytte mest muligt over i dagtiden. Læger og politikere har typisk den holdning, at lægevagten er til akut opståede sygdomme eller forværringer, som ikke kan vente, til ens egen læge åbner. Men befolkningen ser det også som en mulighed for at ringe og få råd fra lægen. Og der skulle man nok arbejde på at få forventningerne til at møde hinanden,« siger Morten Bondo Christensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE