29. september 2014

Kronik: Det skal være nemt at sortere affald

Vi skal sortere dobbelt så meget husholdningsaffald til genanvendelse i 2022. Det handler ikke kun om at sætte flere affaldsbeholdere op i kommunerne, men også om at gøre det nemt for borgerne at bruge dem – og vise, at det nytter.

Af Kirsten Brosbøl, miljøminister, og Jørn Pedersen, formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Hvad nytter det egentlig at sortere affald? Og hvordan gør jeg det helt lavpraktisk?

De to spørgsmål er det vigtigt at besvare, når vi beder borgerne om at sortere meget mere af husholdningsaffaldet. Og det kommer vi til at bede dem om i de kommende år. For hovedmålet i regeringens ressourcestrategi ”Danmark uden affald” er, at vi skal genanvende 50 procent af vores husholdningsaffald i 2022. Det er over dobbelt så meget som i dag.

De ambitiøse mål kræver et stort stykke arbejde fra både staten og kommunerne. Derfor har vi i KL og Miljøministeriet netop givet hinanden håndslag på at samarbejde om strategien.

Med aftalen forpligter begge parter sig til at gøre en aktiv indsats. Vi etablerer en styregruppe for at sikre koordinering og kommunal forankring. KL vil også stå for at gennemføre flere af initiativerne i strategien, og vi inviterer alle kommuner til at gøre brug af vores viden og erfaringer.

Det er et stort arbejde, der er sat i gang med ressourcestrategien. Og det er nødvendigt. Vi bliver flere og flere mennesker på jorden, og efterspørgslen efter naturressourcer vil fortsat stige. Hvis vi fortsætter som hidtil, vil vi i 2050 have brug for mere end en planet til at understøtte vores forbrug.

Danmark uden affald lægger op til, at vi over de næste 10 år skal blive meget bedre til at genanvende materialer og ressourcer. De seneste årtier har vi brændt knap 80 procent af vores affald fra husholdningerne. Med ressourcestrategien vil vi gøre op med det. Genanvendelse giver mindre råvare- og energiforbrug, mindre luftforurening, mindre syreregn, mindre CO2-udledning og et bedre vandmiljø. Vi hjælper miljøet ved at genanvende mere, og samtidig er der ressourcer gemt i vores affald, som vi ikke udnytter i dag.

Husholdningsaffald lyder måske ikke som noget, der har nogen værdi. Ordet affald er et negativt ord. Men faktisk rummer husholdningsaffaldet mange værdifulde ressourcer, som kan udnyttes langt bedre, hvis vi genanvender det i stedet for at brænde det af. For eksempel er der helt konkret metal nok i to tomme tomatdåser til en ny ringeklokke.

Et andet eksempel er madaffald, der udgør over 40 procent af det, vi smider i skraldespanden derhjemme. Det er fyldt med vand, der som bekendt brænder rigtig dårligt. Men hvis vi genanvender det, kan vi både få grøn energi i form af biogas og ny gødning til markerne. I Danmark er der i dag 17 kommuner, som allerede har indført indsamling af madaffald hos borgerne med gode genanvendelsesresultater til følge. Forhåbentlig vil flere kommuner følge trop inden for få år.

Skal vi nå målet om 50 procents genanvendelse af husholdningsaffaldet, kræver det, at en del kommuner indfører nye affaldssystemer eller supplerer de eksisterende med nye beholdere til sortering. Derfor er det godt at se sorteringsinitiativer i flere af kommunernes nye affaldsplaner.

Det er meget forskelligt, hvilket serviceniveau den enkelte kommune tilbyder sine borgere. Mange kommuner tilbyder allerede deres borgere indsamling af papir ved husstanden – eller måske haveaffald eller storskrald. I andre kommuner har borgerne beholdere til både papir, plast, metal, glas og madaffald.

Det betyder, at der mange steder allerede nu står flere beholdere til det genanvendelige husholdningsaffald i indkørslen eller i gården. Når borgerne kan aflevere deres sorterede affald på en nem måde lige uden for døren i stedet for at skulle køre på genbrugspladsen, oplever de det som en klar serviceforøgelse.

Det er ikke, fordi alting behøver at ske lige nu og her. Tværtimod har regeringen sat målet i 2022, fordi det giver kommunerne tid til at tænke sig om og indføre et system for sortering, der passer til de lokale forhold.

Målet bliver udregnet på nationalt plan, så der er plads til, at nogle kommuner ikke helt når de 50 procent, hvis der samtidig er andre kommuner, som når over. Men som udgangspunkt forventer vi, at alle arbejder for at nå de 50 procent.

Et oplagt sted at starte som kommune er at gå forrest ved at indføre indsamling af husholdningsaffald på kommunens egne institutioner. Det giver en masse god erfaring, som kan bruges, når borgerne skal til at sortere. For at komme videre er det en god ide at lade sig inspirere af andre og gå sammen på tværs af kommunegrænser. På den måde kan man udnytte stordriftsfordele, som vi allerede har set det flere steder i landet. Det kan for eksempel være i forhold til at etablere forsøgsordninger i udvalgte områder af kommunen eller ved sammen at gennemføre pilotprojekter.

Nye tiltag koster penge. Men hvis man tænker sig om, behøver det ikke at blive dyrere for borgerne. For eksempel skal gamle affaldsbeholdere og skraldebiler alligevel skiftes ud med nogle års mellemrum, så hvorfor ikke indføre det nye system, når man alligevel skifter ud?

I KL og Miljøministeriet er vi optaget af at gøre det nemt for kommunerne at gøre affaldssortering nemt for borgerne. Derfor vil KL som en del af indsatsen inddrage kommunernes affaldsnetværk og holde temamøder på KL’s årskonferencer. Vi etablerer også en virtuel platform, der vil gøre det nemmere at dele viden og udveksle erfaringer fra Bornholm til Frederikshavn. Og endelig inviterer vi kommunerne til at søge gratis vejledning hos det nye ressourceteam i Miljøstyrelsen, der er nedsat netop for at hjælpe kommunerne til en god proces og til at få svar på de mange spørgsmål.

Miljøministeriet har også her i sommer lanceret en kampagne om sortering, der viser danskerne nytteværdien og påpeger, at forskelsbehandling er det rigtige, når det kommer til affald. Den kampagne kan kommunerne udnytte i deres egne informationsindsatser. Vi har nemlig gjort materialerne og alle de gode eksempler tilgængelige, så de kan downloades fra kendditaffald.dk og frit kan bruges af de enkelte kommuner og affaldsselskaber.

Danskerne er heldigvis med på projekt affaldssortering – det viser alle de undersøgelser, vi kender til. Senest har Miljøministeriet fået foretaget en spørgeundersøgelse, der viser, at fire ud af fem danskere går ind for at sortere mere affald til genanvendelse.

Men det er også fire ud af fem danskere, der har hørt historier om, at sorteret affald er blevet blandet sammen igen senere og endt på forbrændingen. Og to ud af tre danskere frygter, at det sker eller kan ske med det affald, de selv sorterer. Samtidig er de fleste fra tid til anden i tvivl om, hvordan de skal sortere affaldet.

Både tvivlen og myten om sammenblanding understreger, hvor vigtigt det er at svare på de to spørgsmål, vi indledte med. En stærk informationsindsats kan gøre det nemt for borgerne at bruge sorteringssystemet og vise dem, at det nytter.

I for eksempel Randers og Københavns Kommuner har man punkteret myterne ved direkte at vise i informationsmateriale, hvordan affaldet behandles, så det ikke blandes sammen i skraldebilen eller
 sorteringsanlægget.

Vi skal genanvende mere for at hjælpe vores fælles miljø og natur. Danskerne er med på det, og det er vi også i KL og Miljøministeriet. Vi håber, at kommunerne vil gøre visionen til virkelighed ved at vise borgerne, at det nytter – og gøre det nemt at sortere.

***

Kronikken er bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2014

YDERLIGERE MATERIALE