29. september 2014

Flere og flere pensionister holder fast i jobbet

Næsten hver femte 66-årige arbejder stadig. Det viser ny Momentum-analyse. Det er en stigning på 13 procent på blot seks år. Især de kvindelige pensionister arbejder langt oftere end tidligere. Både forsker, arbejdsgivere og Ældre Sagen glæder sig over udviklingen og mener, at der er et stort potentiale for at hale endnu flere arbejdstimer ud af pensionisterne.

65-års fødselsdagen er goddag til folkepensionen, men langt fra altid et farvel til arbejdsmarkedet. Flere og flere vælger i stedet at supplere folkepensionen med en løncheck. 19,4 procent af de 66-årige var i beskæftigelse i november 2012. Dermed er andelen øget med hele 13 procent siden 2006, viser en ny Momentum-analyse på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Og det er ikke blot de 66-årige, som langt oftere bliver i jobbet. Også de lidt ældre pensionister giver den en skalle mere på arbejdsmarkedet. Momentum har målt på hele gruppen af 66-73-årige, og faktisk er de 73-årige det alderstrin, hvor andelen af beskæftigede procentuelt er steget mest. 8,1 procent af de 73-årige var beskæftiget i november 2012. Udviklingen betyder eksempelvis, at de 68-årige i 2012 arbejdede mere, end de 67-årige gjorde i 2009.

Mona Larsen, seniorforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd med speciale i blandt andet ældre på arbejdsmarkedet, peger på, at tallene ikke blot viser, at flere pensionister arbejder, men de arbejder tilsyneladende også betydeligt mere. Analysen kan ganske vist ikke direkte sige noget om arbejdstiden, men gennemsnitsindkomsten for de beskæftigede 66-73-årige er steget med hele 26 procent fra 2006 til 2012, når der er taget højde for den almindelige lønudvikling i perioden.

»Det er markant, at så mange flere pensionister fra 2006 til 2012 bliver på arbejdsmarkedet og oven i købet arbejder mere. Årsagen er formentlig en blanding af, at flere ældre har en vilje til at blive på jobbet, og flere arbejdsgivere tilbyder en mulighed for at blive på arbejdspladsen. Samtidig har der været en positiv udvikling i de yngre pensionisters helbred, uddannelse og kvalifikationer. Resultaterne falder fint i tråd med udsagnet om, at dagens 60-årige er de nye 40-årige,« siger Mona Larsen.

Pensionister vil blive mere eftertragtede

Mona Larsen mener, at der er et stort potentiale for, at endnu flere pensionister vil holde fast i arbejdslivet i de kommende år. Hun argumenterer ikke mindst med, at stigningen fra 2006 til 2012 skete i en periode, hvor krisen ramte med højere ledighed og dermed også sværere betingelser for pensionisterne som resultat.

»Der er ingen grund til at tro, at tallet ikke vil blive ved med at stige. Det er selvforstærkende, at man ser ældre kolleger blive på jobbet og arbejdsgiverne være glade for det. Så får man et billede af, at det altså godt kan lade sig gøre, hvis man har lyst til det. Samtidig vil der blive mere brug for de ældre, når der kommer mere tryk på væksten igen,« siger Mona Larsen.

Selv om beskæftigelsen er øget klart mest blandt de kvindelige pensionister fra 2006 til 2012, arbejder de stadig betydeligt mindre end mændene. Mona Larsen peger derfor på, at der særligt blandt kvinderne er et stort potentiale for, at flere pensionister vil blive på arbejdsmarkedet fremover.

»De kvindelige pensionister bliver bedre og bedre uddannet end tidligere ældregenerationer og nærmer sig mændene på det punkt. Og vi ved, at det er de højest uddannede, som oftest arbejder som pensionister. Samtidig har der været en bevægelse i kønsrollemønstrene, så arbejdslivet for mange kvinder er kommet til at fylde lige så meget, som det traditionelt har gjort for mændene,« siger Mona Larsen.

I Dansk Arbejdsgiverforening er underdirektør Erik E. Simonsen meget tilfreds med, at flere pensionister bliver på arbejdsmarkedet.

»Vi vil i stigende grad se personer på arbejdsmarkedet, som er oppe i alderen. Og de er der jo, fordi de har noget at bidrage med, og det er godt for både den enkelte og virksomheden. Samtidig er det godt for samfundet, fordi det er et væsentligt bidrag til, at vi øger arbejdsudbuddet og dermed kan løse nogle af de demografiske udfordringer, som vi står overfor,« siger Erik E. Simonsen.

Mentalitetsændring hos både arbejdsgivere og ældre

Erik E. Simonsen mener, at den stigende beskæftigelse blandt aldersgruppen lige inden pensionsalderen – de 60-64-årige – i de seneste år er en væsentlig forudsætning for, at pensionisterne også arbejder mere.

»Hvis vi først lykkes med at fastholde de 60-64-årige i beskæftigelse, er det en naturlig ambition, at flere også bliver i jobbet, når de bliver pensionister. Der er helt uomtvisteligt et stort potentiale for, at endnu flere pensionister bliver på arbejdsmarkedet. Vi kan jo også se, at der i en række andre lande – for eksempel USA – er en helt anden tradition for at blive ved med at arbejde i en senere alder. Og hvis man er frisk og kan lide sit job, hvorfor så ikke blive ved,« spørger Erik E. Simonsen, som mener, at der er sket en mentalitetsændring blandt både arbejdsgivere og lønmodtagere:

»Alene den demografiske udvikling med færre unge og flere ældre har gjort, at virksomhederne er blevet mere fokuserede på at fastholde ældre medarbejdere. Samtidig er der kommet en erkendelse i befolkningen af, at det både er nødvendigt for samfundet og muligt at arbejde længere end de 60 år, som tidligere nærmest blev set som den naturlige grænse.«

Peter Halkjær, seniorkonsulent i Ældre Sagen, kalder det også en god udvikling, at flere pensionister bliver på arbejdsmarkedet.

»Så længe man har mulighed for selv at vælge, er det rigtig, rigtig positivt, at flere pensionister er i job. Og det er jo tilfældet her, fordi de alle har en folkepension at falde tilbage på. Denne her aldersgruppe er derfor i høj grad drevet af lyst til at arbejde. De er primært drevet af spændende opgaver og et ønske om at holde sig i gang og ikke nødvendigvis så meget af lønchecken, og derfor får arbejdsgiverne nogle meget motiverede ansatte,« siger Peter Halkjær.

Han har tidligere gennemført en undersøgelse af, hvad der får 65-69-årige til at blive ved med at arbejde, og her var det hyppigste førstevalg anerkendelse fra kolleger og ledelse. Hele 43 procent pegede på det som den vigtigste faktor for, at de fortsætter på jobbet.

Peter Halkjær er enig med Dansk Arbejdsgiverforenings Erik E. Simonsen i, at en ændret indstilling hos både arbejdsgivere og seniorer er en væsentlig faktor bag stigningen i beskæftigelsen for seniorerne på begge sider af de 65 år.

»Vi er ikke i mål, men der er sket meget på både arbejdsgiver- og medarbejderside. For 20 år siden var det måske smart at gå på efterløn, men nu er der flere, som gerne vil holde sig i gang ved at arbejde,« siger Peter Halkjær.

Gentofte-pensionister arbejder mest

I dag er det stadig sådan, at medarbejderne på nogle arbejdspladser automatisk afskediges, når de fylder 70 år – alene på grund af deres alder. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har dog bebudet, at lovgivningen skal ændres, så det bliver vanskeligere, og hun har et politisk flertal bag sig. Peter Halkjær ser frem til, at det sker, og samtidig har han en anden bøn til landspolitikerne:

»Regeringen har et vigtigt ansvar som arbejdsgiver i staten. Tal fra både DJØF og HK viser, at der stadig er for mange uheldige sager i staten, hvor en klar overvægt af ældre medarbejdere bliver fyret. Staten kunne også gå foran med et godt eksempel ved blandt andet at tilbyde mere fleksibilitet og nedsat arbejdstid, som vil gøre det mere attraktivt at fortsætte i jobbet som pensionister.«

Momentum-analysen viser også, at der er himmelvid forskel fra kommune til kommune på, hvor meget pensionisterne arbejder. I Gentofte er hver fjerde 66-73-årige i beskæftigelse, og pensionisterne i tre nabokommuner – Hørsholm, Ruderdal og Lyngby-Taarbæk – er næsten lige så arbejdsivrige. Derefter kommer en række ø- og landkommuner – Fanø, Ringkøbing-Skjern, Rebild og Samsø. I den anden ende ligger de københavnske omegnskommuner Ballerup, Brøndby, Tårnby og Hvidovre, hvor færre end hver 10. pensionist arbejder. Ifølge seniorforsker Mona Larsen spiller uddannelse en væsentlig rolle for de forskelle.

»Det er jo helt vildt, at næsten en fjerdedel af pensionisterne arbejder i de kommuner, der ligger højest. Det er formentlig en blanding af mange højtuddannede og mange selvstændige, som er forklaringen i de kommuner, der ligger højest,« siger Mona Larsen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • GIF

    Om undersøgelsen (1)

  • Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen

  • Beskæftigelsesfrevkvens i 2012 for de 66-73-årige fordelt på kommuner - danmarkskort