15. september 2014

Flere og flere danskere har langt til arbejde

Andelen af personer med over 50 kilometer på arbejde er steget med 43 procent på bare 10 år, viser ny Momentum-analyse. Dermed kan over 200.000 danskere nu betegnes som langdistancependlere. Det er især sjællændere, der pendler langt. Analysen viser dog også, at to tredjedele af langdistancependlerne opgiver pendlertilværelsen i løbet af to år.

Flere og flere danskere tager en længere tur for at komme på arbejde. På bare 10 år er andelen af langtidspendlere steget med hele 43 procent fra 5,3 procent i 2003 til 7,6 procent i 2013. Dermed var der sidste år hele 202.255 danskere, der havde over 50 kilometer fra deres hjem til deres arbejdsplads. Det viser en ny omfattende Momentum-analyse af langdistancependlingen i Danmark.

Ifølge Henrik Harder, lektor og forsker i mobilitet og pendling på Aalborg Universitet, er der flere forklaringer på, hvorfor vi de seneste år har fået en stadig stigende andel af langdistancependlere.

»En del skyldes den geografiske ændring af jobudbuddet, hvor flere job flytter til de større byer. Samtidig har de økonomiske konjunkturer gjort, at flyttemobiliteten ikke er særlig høj, og derfor kører folk generelt længere efter job. Derudover er der kommet en gruppe af veluddannede i den danske arbejdsstyrke, der er villige til at køre efter job, og endelig vurderer flere, at det økonomisk kan betale sig at have langt på arbejde i en periode,« siger Henrik Harder.

Han mener, at den stigende andel af langdistancependlere er et gode for samfundet, men ikke nødvendigvis for den enkelte og miljøet.

»Det går selvfølgelig mere ud over miljøet, jo flere kilometer vi har behov for at tilbagelægge, og det er en belastning for den enkelte pendler og en eventuel familie, fordi de fleste nok vil foretrække at have kort vej på arbejde. Men for samfundet og samfundsøkonomien er det godt, at vi har en høj mobilitet, der kan bidrage til et fleksibelt arbejdsmarked,« siger Henrik Harder.

Sjællandsk overvægt i langdistancependlere

Ser man på, hvor langdistancependlerne bor, tegner der sig et klart billede af, at det især er på Sjælland, mange har langt til arbejde. Faktisk ligger de 11 kommuner med den største andel af langdistancependlere alle i Region Sjælland. Den største andel af langdistancependlere findes i Faxe Kommune, hvor hele 23,3 procent af kommunens beskæftigede borgere pendler til en arbejdsplads længere end 50 kilometer væk.

Borgmester i Faxe Kommune Knud Erik Hansen (S) mener, at den store andel af langdistancependlere både har gode og dårlige elementer.

»På den ene side betyder det, der er en del, som ikke kan få arbejde i nærheden, og derfor arbejder vi også på at skabe flere arbejdspladser i kommunen. Men omvendt vil vi stadig gerne opfatte os som en del af hovedstadsområdet, hvor man kan flytte ud og få mere plads og frisk luft og stadig pendle til arbejde i det egentlige hovedstadsområde,« siger Knud Erik Hansen.

Han glæder sig derfor også til, at det fjerde spor på motorvejen og nye togforbindelser står klar, da det vil give kommunens borgere langt bedre transportmuligheder.

»Der er jo ikke noget mere stressende end ikke at vide, om man når frem til tiden. Så det er ikke kun et spørgsmål om mindre transporttid, men også om sikker transporttid. Jeg tror, det er vigtigere, end om det lige er 10 kilometer mere eller mindre, man skal transportere sig,« siger Knud Erik Hansen.

De bedre transportforhold vil også hjælpe pendlerne til Faxe Kommune, som med 10,2 procent ligger nummer 13 på listen over kommuner, hvor den højeste andel af langdistancependlerne pendler til.

»Jeg ved fra flere af vores store virksomheder, at især højtuddannet arbejdskraft kan være svær at få herud. Ligesom muligheden for at skaffe den rigtige arbejdskraft er et spørgsmål, vi møder, når virksomheder snakker om at etablere sig i kommunen. Og der vil de forbedrede transportforbindelser også betyde noget,« siger Knud Erik Hansen.

For Henrik Harder, forsker i pendling og mobilitet, er der én afgørende forklaring på, hvorfor det oftest er sjællænderne, der kører langt til arbejdet.

»Jobmarkedet i Region Hovedstaden er unikt i Danmark og genkendes kun til dels i og omkring Aarhus, og samtidig er uddannelsesniveauet på Sjælland generelt højere end i resten af Danmark. Den kombination giver disse her pendlingsløsninger. Man kan se hovedstadsregionen som en kæmpe by a la Los Angeles. Selv om den ikke fysisk har samme udstrækning og form som Los Angeles i dag, så er der de samme principielle dynamikker,« siger Henrik Harder.

Momentums analyse viser også, at langdistancependlerne på nogle områder afviger kraftigt fra det generelle arbejdsmarked. Over to tredjedele af langdistancependlerne er eksempelvis mænd, mens der generelt på arbejdsmarkedet kun er en lille overvægt af mænd. Og det hænger ifølge Henrik Harder sammen med familiernes indretning af arbejds- og familielivet.

»Familiens sociale relationer gør det muligt for den ene at bruge lang tid på at pendle, men det ser så ud til i mindre grad at gøre sig gældende for kvinderne. De er måske mere bundet af andre sociale hensyn som børnepasning eller fravælger af andre grunde et job, hvor man skal pendle langt,« siger Henrik Harder.

Også når det gælder langdistancependlernes socioøkonomiske status er der et klart mønster, da især topledere og lønmodtagere på højeste eller mellemniveau pendler langt. Og det handler i høj grad om simpel økonomisk logik, mener Henrik Harder:

»Det skal jo give overskud at køre længere. Og selv om en stigende gruppe ser en fordel i at køre længere, så er omkostningerne ved at transportere sig forholdsvis store, og derfor er det sjældent attraktivt for de lavtlønnede.«

Ifølge Momentums analyse er der dog ikke mange, der vedbliver med at være langdistancependlere. Kun 16,5 procent af de personer, der blev langdistancependlere i 2010, havde to år efter den samme afstand til arbejdet. Tre ud af fire havde fået kortere på jobbet, mens otte procent havde fået længere. I alt var kun en ud af tre vedblevet med at være langdistancependler, hvilket ifølge Henrik Harder kan have flere årsager.

»Der er to forklaringer, hvis man ikke længere vil køre den lange tur. Enten kvitter man jobbet, eller man flytter. Flytteomkostningerne i Danmark er dog ret høje, så derfor er det forståeligt, at mange forsøger at tilpasse sig i en periode ved at køre de lange ture. Men nogle bliver ved, og det kan eksempelvis skyldes, at man er gift med en, der også har en god uddannelse og job. Ikke mindst i Jylland kan det være svært at tilfredsstille begges karrierer, uden at den ene må køre langt. Det er lettere på Sjælland,« siger Henrik Harder.

Det bakkes op af Momentums analyse, der viser, at 47 procent af de nye langdistancependlere i 2010 havde skiftet bopæl to år senere. Desuden havde 63 procent skiftet job, 30 procent var uden job, og endelig havde arbejdspladsen skiftet adresse for to procent af langdistancependlerne.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Nadja Christine Andersen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE