13. oktober 2014

Virksomheder i landområder må kæmpe hårdt for at få lån

De kommunale erhvervschefer i land- og yderkommuner oplever, at virksomheder og iværksættere får afslag på lån, selv om de er økonomisk sunde og perspektivrige. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Erhvervscheferne opfordrer staten til at sikre, at virksomheder i landområder kan optage lån.

Det kræver mere end bare sund økonomi, knofedt og gode idéer, hvis virksomheder og iværksættere i landområder skal gøre sig håb om at optage lån hos banker og realkreditinstitutter. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt de kommunale erhvervschefer. 76 procent af erhvervscheferne i land- og yderkommuner (ifølge den officielle definition fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) har inden for de seneste to år fået kendskab til perspektivrige iværksætterprojekter i kommunen, som har fået afslag på lån til at starte virksomhed.

Og 57 procent har i samme periode kendskab til eksisterende, økonomisk sunde virksomheder, som har fået afslag på lån til nybyggerier eller større investeringer. Et overvældende flertal af erhvervscheferne mener også, at det hæmmer den lokale vækst og udvikling.

Assens på Fyn er en af de kommuner, hvor ikke mindst iværksættere ofte støder panden mod en bankmur, når de søger kapital til at realisere deres virksomhedsplaner, uanset hvor seriøse planerne ellers virker.

»Det er virkelig op ad bakke at skaffe finansiering til investeringer og iværksættere i nogle af landområderne i kommunen. Og det mindsker jo desværre mulighederne for, at vi kan få iværksættere til at slå sig ned i nogle af de ledige ejendomme. Det er ærgerligt, fordi det kan være med til at skabe vækst og udvikling i området. Og hvem ved, om nogle af dem kunne vokse sig store engang,« spørger Henning Qvick, kommunaldirektør i Assens Kommune.

Han fortæller om et konkret eksempel, hvor to investorer i kompagniskab – en dansk og en italiensk – fik afslag fra flere pengeinstitutter.

»De ville iværksætte en ny turismeaktivitet, som ikke findes hverken i kommunen eller i Danmark i øjeblikket. De skulle bruge 2,4 millioner kroner til at købe en ejendom, og de havde selv halvdelen i hånden. Men det kunne de simpelthen ikke finde finansiering til, selv om projektet virkede meget lovende,« siger Henning Qvick.

Kommunen oplever den samme problematik i forhold til private, som får afslag på lån til at bygge hus. Og kommunen har ligefrem undersøgt, om den selv kunne yde billig kredit, men det har Statsforvaltningen afvist.

Martin Damm, formand for KL og borgmester i Kalundborg Kommune, ser med stor bekymring på, at virksomheder og iværksættere i landområder har svært ved at låne til ellers lovende projekter. KL fremlagde i foråret en omfattende analyserapport, der blandt andet dokumenterede den massive vandring fra land til by, som har fundet sted i de seneste år.

»Det er naturligt, at de største byer er lokomotiver for væksten i Danmark. Men det er helt afgørende, at vi skaber rammer for vækst i alle kroge af landet. Og det virker jo helt barokt, hvis driftige virksomheder og iværksættere bliver bremset, udelukkende fordi de har den forkerte geografiske placering. Nye virksomheder kan puste liv i et område, men omvendt kan lukkede virksomheder og butikker også blive begyndelsen til enden for et landsbysamfund,« siger Martin Damm.

Han opfordrer banker og realkreditinstitutter til at droppe berøringsangsten over for udlån til virksomheder i landområder, og samtidig opfordrer han landspolitikerne til fordomsfrit at overveje, om der på nogen måde kan ændres på reglerne for at sikre, at erhvervslivet i landområderne fortsat kan skaffe finansiering.

Den opfordring vækker tydeligvis genklang hos de kommunale erhvervschefer i Momentum-undersøgelsen. Her svarer hele 8 ud af 10 erhvervschefer i land- og yderkommuner, at banker og realkreditinstitutter i dag har en for restriktiv praksis i forhold til at udstede lån til virksomheder og iværksættere i landområder. Og samme andel mener, at staten på den ene eller anden måde bør sikre, at det bliver nemmere.

Reelle problemer

I Håndværksrådet, organisation for små og mellemstore virksomheder, mener cheføkonom Jacob Thiel, at de kommunale erhvervschefer har fat i den lange ende. Han er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er blevet vanskeligere for virksomheder at finansiere investeringer i landområder.

»Der er en klar tendens til, at ikke mindst håndværksmestre i landområder har fået sværere ved at finansiere nye ejendomme og investeringer. Der er en klar sammenhæng med, at pengeinstitutterne har skærpet udlånsbetingelserne, og samtidig gør den generelle bevægelse fra land til by, at pengeinstitutterne bliver endnu mere forsigtige i landområderne,« siger Jacob Thiel.

Han kalder det »helt nødvendigt«, at den problematik i langt højere grad bliver adresseret politisk. Og han håber, at Momentum-undersøgelsen vil få erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) til at erkende, at der i den grad er reelle problemer.

»Der er groteske eksempler på dygtige virksomheder med fine resultater, som får afslag på lån til udvidelser eller nye investeringer. Der er jo ellers nogle forretningsmæssige muligheder, og mange steder har kommunerne også i de seneste år fået en mere aktiv erhvervspolitik, som giver nye muligheder. Men vi mangler at se, at pengeinstitutterne er fleksible og rykker på det derude,« siger Jacob Thiel.

Håndværksrådet ønsker helt konkret, at regeringen ændrer udlånsreglerne, som siger, at den finansielle sektor kun må låne til ejendomme, hvis det vurderes, at ejendommen vil kunne videresælges uden tab i løbet af højest seks måneder. Rådet ønsker, at den grænse sættes op til 12 måneder på grund af de generelt længere liggetider for ejendomme i landområder. Derudover opfordrer Jacob Thiel til, at der nedsættes en ”landdistriktskommission”, som kan give et bredere bud på, hvordan der kan komme mere skub i både erhvervsliv og aktiviteter i landområder.

Beliggenhed må ikke afgøre lån

Et klart flertal (79 procent) af land- og yderkommunernes erhvervschefer i Momentum-undersøgelsen mener, at banker og realkreditinstitutter har forskellig praksis for udlån, alt efter om det er til en virksomhed i land- eller byområde. Men det afviser Niels Storm Stenbæk, cheføkonom og underdirektør i pengeinstitutternes organisation Finansrådet.

»Der er blevet strammet op på udlån siden 2007, men kriterierne er ikke ændret. Og der er ikke kommet et nyt kriterium med landdistrikt eller postnummer ind i vores vurderinger. Der er jo ikke noget, banker hellere vil end at låne penge ud, hvis vi vel at mærke tror på, at vi får pengene igen,« siger Niels Storm Stenbæk.

Selv om kriterierne for udlån er de samme, lægger han ikke skjul på, at det kan være sværere at leve op til dem, hvis virksomheden eller iværksætteren holder til i et landområde.

»Vi anerkender selvfølgelig problematikken i landområder, hvor den strukturelle udvikling i disse år er, at arbejdspladser og borgere rykker mod byerne. Og hvis det er en lille virksomhed med meget lokal omsætning, forringer det selvfølgelig også forretningsmulighederne og dermed muligheden for at optage lån,« siger Niels Storm Stenbæk.

Han mener derfor, at hvis politikerne vil skabe bedre muligheder for kreditgivning i landområder, skal de ikke ændre regler for pengeinstitutterne, men i stedet koncentrere sig om at skabe vækst i landområderne.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) slår helt fast, at virksomheder og iværksættere ikke bør have afslag på lån, blot fordi de er placeret i et landområde.

»Jeg har gentagne gange tilkendegivet, at realkredit- og pengeinstitutter må lave en reel vurdering i hver enkelt lånesag. Det er uacceptabelt, hvis potentielle låntagere afvises alene på grund af beliggenhed. Det er ødelæggende for lokalsamfundet – og for væksten i Danmark,« skriver Henrik Sass Larsen i en e-mail til Momentum.

Han forsikrer, at regeringen har fokus på virksomhedernes muligheder for at skaffe sig kapital, som kan understøtte væksten:

»Derfor har vi i Vækstaftalen fra juli taget skridt mod at skaffe bedre finansieringsvilkår for blandt andre små og mellemstore virksomheder. Det er blandt andet blevet aftalt, at forlænge vækst-eksportlåneordningerne og at etablere Danmarks Grønne Investeringsfond, som skal støtte den grønne omstilling i virksomhederne. Det er regeringens vurdering, at disse tiltag blandt andet vil hjælpe virksomheder i yderområderne med at skaffe den nødvendige kapital.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE