05. oktober 2014

Nej tak til detailstyring gennem finansloven

"Øremærkede penge, der udmøntes i form af minimumsnormeringer eller minimumsstandarder, giver et bureaukrati af en anden verden. Det bedste, man kan gøre, er at at lade midlerne komme ud og leve i kommunerne."

Sådan lyder reaktionen fra KL's formand Martin Damm, til SF og Enhedslistens krav om, at der via finansloven skal afsætte flere midler til at højne normeringen i daginstitutionerne.

KL-formanden kritiserer, at regeringen og Folketingets partier snupper pengene fra kommunerne, når der er økonomiforhandlinger, for derefter selv at uddele dem igen, når det er finanslovstid.

"Det er jo let nok at forstå, at folketingsmedlemmerne synes, det er mere spændende, når de selv uddeler milde gaver ved de årlige finanslovsforhandlinger. Men besparelser i kommuneforhandlingerne efterfulgt at drypvise, bundne midler i finanslovsforhandlingerne skaber en urimelig slingrekurs til skade for kvaliteten i kommunernes opgaver," siger Martin Damm.

Han peger på, at minimumsnormeringer vil fjerne fleksibiliteten og kommunernes mulighed for at indrette sig bedst muligt og effektivisere området. 

"Samtidig risikerer vi, at minimumsnormeringer helt fjerner hensynet til, at behovene og forudsætningerne er forskellige fra kommune til kommune. Børn i Ishøj og Thisted vil have forskellige behov, og derfor er det vigtigt, at man lokalt kan tilrettelægge det pædagogiske tilbud herefter," siger Martin Damm og fortsætter:

"I nogle institutioner er en ekstra pædagog svaret. I andre er der måske mere brug for en socialrådgiver, og endnu andre steder er det de fysiske forhold, der trænger til forbedringer. Det er de lokale politikere de nærmeste til at vide og beslutte."

Endelig påpeger Martin Damm, at selv om et trecifret millionbeløb lyder tiltalende, så vil det kun have symbolsk betydning.

"Et hurtigt regnestykke viser, at 500 mio. kr. vil give omkring 1200 flere pædagoger. På landsplan er der ca. 4000 institutioner. Derfor er det langt fra penge nok til, at det kan mærkes i den enkelte institution. Jeg vil derfor advare mod at smøre hjælpen ud som tynd symbolpolitik."

"I stedet skal man fastholde en model, hvor ressourcerne effektivt kanaliseres derover, hvor behovet er størst. Det sker ved at have bloktilskud frem for øremærkede tilskud," slutter Martin Damm.