27. oktober 2014

Lokale vandråd er blevet en succes

Som noget helt nyt blev der i foråret oprettet 23 midlertidige lokale vandråd med repræsentanter for blandt andre landbrug og naturorganisationer, der skulle rådgive kommunerne om indsatsen for vandløbene. Den første evaluering af vandrådene viser, at medlemmerne føler sig involveret og mener, at rådene fungerer godt. Forsker og organisationer mener, at vandrådene bør videreføres.

I april blev der søsat et eksperiment om tusindvis af kilometer danske vandløb. Kommunerne fik som noget nyt del i arbejdet med at udarbejde vandplaner med den bundne opgave inden sommerferien at udarbejde forslag til indsatsprogrammer for vandmiljøet. Samtidig skulle kommunerne – også som noget helt nyt – oprette og være tovholder for 23 lokale vandråd over hele landet, som skulle rådgive om indsatsen. De 23 vandråd er ét for hver af de såkaldte vandoplande, som Danmark er inddelt i. Og vandrådene består af lokale repræsentanter for eksempelvis landsbrugsforeninger, naturorganisationer og sportsfiskere.

Og eksperimentet har været en succes. Det viser de foreløbige resultater af en ny, stor undersøgelse blandt vandrådsmedlemmerne, som Morten Graversgaard fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har gennemført som led i sin ph.d.-afhandling. 63 procent af medlemmerne har i meget høj eller høj grad følt sig involveret i arbejdet med indsatsprogrammet, og næsten lige så mange (61 procent) føler, at deres involvering har haft betydning for indsatsprogrammet.

Det stemmer også overens med stemningen i de 11 vandråd, hvor Morten Graversgaard selv har overværet møder.

»Rådsmedlemmerne føler generelt, at de får reel indflydelse. Jeg tror, det hænger meget sammen med, at der både har været afsat ressourcer til arbejdet, og der har været en sum penge at fordele til indsatsen,« siger Morten Graversgaard.

Fordomme forsvinder

Et overvældende flertal af rådsmedlemmerne oplever også, at møderne afvikles i en ånd, hvor alle kan deltage aktivt. Det mener hele 94 procent, og et stort flertal mener også, at arbejdet i rådet er med til at udviske fordomme mellem de forskellige interessenter.

»Der er stor forskel på debatten på det nationale niveau og debatten i vandrådene. Jeg har på de møder, jeg har overværet, slet ikke oplevet det konfliktsøgende niveau mellem ikke mindst landbrug og grønne organisationer, som man kender fra det nationale niveau. De sætter sig ganske vist typisk på hver sin side af bordet i vandrådene, men min oplevelse er, at de har en fin dialog,« siger Morten Graversgaard.

I den store landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer har chefkonsulent Kitt Bell Andersen også et meget positivt billede af arbejdet i vandrådene.

»Vores folk i vandrådene er blevet positivt overraskede. Når man står ved siden af hinanden og ser på et konkret vandløb, finder man faktisk ud, at interesserne ikke altid er så forskellige. Vi er jo faktisk alle enige om, at vi gerne vil have mest muligt natur og miljø for pengene,« siger Kitt Bell Andersen.

Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN), kan også genkende de positive historier i de tilbagemeldinger, han hører fra DN’s medlemmer af de lokale vandråd.

»En del medlemmer har følt, at det har været ekstremt gavnligt og givet en god dialog mellem de forskellige interessenter, som ellers på det højere niveau ofte kan stå lidt stejlt over for hinanden. Det gælder specielt de steder, hvor man konkret har været ude på ekskursion for at se på tingene sammen,« siger Henning Mørk Jørgensen.

Han har dog også hørt beretninger i den anden grøft, hvor debatten i vandrådene »er endt i den rituelle stammedans, som man kunne frygte på forhånd.« Han glæder sig derfor over den nye analyse af arbejdet i vandrådene, der giver et samlet billede af vandrådsmedlemmernes erfaringer.

Kommunale tovholdere har virket

En række af de 23 vandråd dækker vandløb i flere kommuner, og her er der repræsentanter for flere kommuner med i rådet, men der er for hvert vandråd udpeget en sekretariatskommune, som har ansvaret for at forberede, lede og efterbehandle møderne.

Hele 9 ud 10 vandrådsmedlemmer erklærer sig tilfredse med sekretariatskommunernes arbejde, og næsten den samme andel mener, at ledelsen og koordineringen af arbejdet i vandrådet har fungeret tilfredsstillende.

»De fleste steder er sekretariatskommunerne lykkedes med at gennemføre vandrådsmøderne på en rigtig god måde. Møderne har ikke været overstyrede, og tovholderne har indtaget en tilbagelænet rolle og ladet vandrådsmedlemmerne debattere frit. De har så blot brudt ind, hvis diskussionen har bevæget sig for langt uden for rammen,« siger ph.d.-stipendiat Morten Graversgaard.

Inden vandrådene gik i gang med arbejdet, var der en vis utilfredshed blandt medlemmerne med de rammer, som miljøministeren havde sat for arbejdet. Dels den korte tidsramme, hvor arbejdet skulle overstås på få måneder, og dels de begrænsninger i forhold til værktøjer, som der måtte peges på i indsatsprogrammet. Men i de rådsmøder, Morten Graversgaard har overværet, blev de frustrationer hurtigt fortid:

»Kommunerne og vandrådsmedlemmerne har grundlæggende accepteret præmissen for arbejdet. Og jeg tror reelt, det har været en stor hjælp, at der har været en meget kort tidshorisont. Man har kun haft tid til tre-fire møder, og det første møde har man typisk brugt til at præcisere rammerne for arbejdet og få luft for de frustrationer, man havde. Og derefter har man brugt tiden på at nå resultater inden for rammerne.«

Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og til daglig borgmester i Kolding, glæder sig over, at vandrådsmedlemmerne generelt føler, at de har fået indflydelse, og at kommunerne har styret processen på en god måde.

»Arbejdet er udført under stort tidspres. Derfor er det fornemt, at der er udbredt tilfredshed med arbejdet. Fra kommunernes side oplever vi også, at vandrådene har været en succes. Vi har haft stor gavn af konstruktive råd fra lokale ildsjæle med stor viden og interesse i vandløbene,« siger Jørn Pedersen.

Vandrådenes arbejde er nu reelt overstået, idet kommunerne har indsendt indsatsprogrammerne for vandløbene til Miljøministeriet, og herefter er det op til ministeriet at godkende planerne. Men Jørn Pedersen mener, at erfaringerne med vandråd er så positive, at de også bør tænkes ind i det videre arbejde med vandplanerne. Han mener ikke, at kommunerne skal bruge vandrådene til alting, men det vil være oplagt fortsat at bruge rådene til inspiration i forbindelse med konkrete projekter og indsatser. Jørn Pedersen peger helt konkret på planlægningen af vådområder i den næste vandplan som et felt, hvor kommunerne i høj grad kan bruge vandrådenes input.

Ingen kaffeklub

Ph.d.-stipendiat Morten Graversgaard fra Aarhus Universitet mener også, at det vil give meget mening at videreføre vandrådene i en eller anden form.

»Nu har vi i 30 år arbejdet med vandmiljøet på en meget topstyret måde, og de lokale interessenter har slet ikke følt, at de er blevet hørt. Det tror jeg i hvert fald ikke, at vi kan gå tilbage til. Så vil resultatet formentlig blot blive manglende accept og overtrædelser af reglerne. Men samtidig er det vigtigt, at vandrådene kun bliver inddraget, hvis der er nogle ressourcer og reel indflydelse at hente. Det må ikke blive sådan en kaffeklub,« siger Morten Graversgaard.

Også Landbrug & Fødevarer ser meget gerne, at de gode erfaringer fra vandrådene bruges i det videre arbejde med vandplanerne.

»Vi har i mange år kritiseret den manglende offentlige inddragelse i arbejdet med vandplanerne, og derfor vil vi rigtig gerne, at vandrådene fortsætter i en eller anden form. Der er en række ting, som allerede er lagt fast i lovgivningen, som det ikke giver mening for vandrådene at bruge tid på. Men der er flere områder, hvor vandrådene vil kunne bidrage positivt,« mener chefkonsulent Kitt Bell Andersen.

Hun peger konkret på blandt andet arbejdet med at kategorisere de forskellige vandløb landet over, og ikke mindst, hvordan man bedst sikrer den målrettede reduktion af kvælstofudledningen, som Folketinget har besluttet.

I Danmarks Naturfredningsforening håber havbiolog Henning Mørk Jørgensen heller ikke, at vi har set det sidste til vandrådene.

»Man kan vende den om og kigge på, hvordan det kørte, før vandrådene blev oprettet. Hvordan var det lige, at både kommuner og interessenter følte sig behandlet, da man bare lavede høringssvar til vandplaner, som, man følte, røg lige i skraldespanden? I vandrådene bliver vi i langt højere grad inddraget i processen. Det har også virket godt, at der har været en bunden opgave og en sum penge at arbejde med,« siger Henning Mørk Jørgensen.

Han fremhæver dog, at der fremover bør være bedre tid til arbejdet, hvis de frivillige kræfter ikke skal presses for hårdt. Og så bør der gøres en større indsats for, at de forskellige interesser bliver repræsenteret ligeligt i alle vandråd.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE