10. oktober 2014

Der er brug for pædagoger i den nye skole

Pædagogerne skal sammen med lærerne skabe en ny og anderledes skoledag for børnene. Ikke hver for sig – men sammen, skriver Anna Mee Allerslev og Henning Pedersen i fælles kronik.

Af Anna Mee Allerslev (R), formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, og Henning Pedersen, formand for BUPL

Folkeskolereformen har åbnet dørene til klasseværelset. Og noget af det nye vil flere steder være, at eleverne, udover de mange dygtige lærere, vil opleve flere andre faggrupper træde ind i klasseværelset og præge deres skoledag.

Især pædagogerne kommer til at spille en afgørende rolle. Skolereformen betyder, at pædagogerne for første gang er blevet skrevet ind i Folkeskoleloven, og det er der mange grunde til at glæde sig over.

Eleverne kommer nu til at gå længere tid i skole og dermed kortere tid i SFO. Men det har hele tiden været meningen, at tankegangen fra fritidsdelen i høj grad skal implementeres i selve skoledelen, så vi får det bedste fra begge verdener. Derfor er cirka 4.000 pædagoger rykket fra SFO’erne til skolerne hen over sommerferien.

Pædagogerne skal sammen med lærerne skabe en ny og anderledes skoledag for børnene. Ikke hver for sig – men sammen. Vi har adskillige eksempler fra skoler med lærere og pædagoger, hvor vi kan se, at de
  to fagligheder supplerer og løfter hinanden.

Gode argumenter for ny rolle

De gode argumenter for pædagogernes nye rolle står nærmest i kø, og i flere kommuner er skolereformen også kommet godt fra start – med pædagoger i både indskoling, mellemtrin og udskoling. I forbindelse med lektiehjælp og faglig fordybelse, understøttende undervisning, i selve undervisningen sammen med læreren og som hjælp til de børn, der nu skal inkluderes i den almindelige folkeskole.

Det er vigtigt, at alle kommuner ser den faglighed, som pædagogerne kommer med, og anvender den målrettet til gavn for alle elever. Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har stor betydning for, at reformens intentioner om læring og trivsel lykkes.

Uro i klassen

Senest har der kørt en debat i medierne om uro i klassen - om elever, der forstyrrer undervisningen. Mange elever kan ikke koncentrere sig og hører ikke efter i timerne. Her er det netop, at vi har store forventninger til pædagogernes indtog på skolerne.

Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde i 2012 en rapport på baggrund af forsøg i skolestarten, hvor pædagoger og lærere arbejder sammen om undervisningen. Her er konklusionen, at: ”Der er mere ro og færre konflikter mellem elever, når der er en pædagog i klassen”.

Når pædagoger sammen med lærere og skoleledelse skaber et godt arbejdsmiljø blandt børnene i skolen, så smitter det selvfølgelig af på elevernes faglige udbytte i timerne. Elever, der trives, lærer bedre.

Sidste år foretog konsulentvirksomheden Rambøll en analyse af 2.600 børn på 19 skoler, som har haft forsøg med pædagoger i skolen. Konklusionen var, at eleverne får højere karakterer i 9. klasse, hvis de har pædagoger i skolen og går i fritidsinstitution.

Der er også flere, der begynder på en ungdomsuddannelse, hvis de har haft en pædagog i klassen. Regeringens målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårsgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan pædagogerne hjælpe til med.

Unik faglighed

Pædagoger er professionelle med deres helt egen og unikke faglighed. En faglighed, som i tæt samarbejde med lærerne vil skabe trivsel, læring og udvikling hos skoleeleverne. En faglighed, som med reformen bliver en større og større del af skolen.

Et af de nye elementer i skolereformen er den understøttende undervisning, hvor pædagogerne skal spille en stor rolle i alle klassetrin. Når pædagoger varetager understøttende undervisning, så lytter de til børnenes ideer og omsætter undervisningen i aktiviteter, som kan fremme børns trivsel, læring og fællesskaber.

Det kan for eksempel være ved et rollespil, som giver faglig, historisk viden om middelalderen. Pædagogen kan organisere, at der laves en drejebog, fordeles roller, sys dragter og laves våben. Børnene kan lede efter inspiration og inddrages i fordelingen af opgaver og spilforløb.

Pædagogerne kan også bruge den understøttende undervisning til at understøtte og stimulere faglig læring med udeaktiviteter og bevægelse. Det kan være matematik, natur og teknik, håndværk og design kombineret med dragebygning. Eller idræt, matematik og natur og teknik – der munder ud i et orienteringsløb.

Elevernes kreativitet

Et af målene med den understøttende undervisning er at styrke elevernes kreativitet. Et andet mål er at fange op på de børn og unge, der ikke magter indlæring, fordi deres tanker meget mere går på det, der er sket derhjemme eller i frikvarteret - og få dem tilbage på sporet.

Vi ved desværre, at næsten hver femte elev forlader folkeskolen uden at kunne læse og regne godt nok. Også her er pædagogerne en vigtig del af løsningen.

I forbindelse med øget inklusion i folkeskolen er det godt, at der er mulighed for at trække mere på pædagogernes faglighed. Pædagogerne har i årevis arbejdet med inklusion.

Andreas Rasch-Christensen er forskningschef på VIA University College og en af de førende eksperter inden for inklusion i Danmark. Han har gang på gang gentaget, at inklusionen i de danske folkeskoler har de bedste betingelser, hvis lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen: ”Hvis læreren eller pædagogen står alene, kan de føle sig magtesløse over for adfærdsvanskelige elever, men i velfungerende teams kan de sammen drøfte årsager til problemer i klasserne, og hvordan der kan sættes ind over for dem”.

Mulighed for efteruddannelse

Skolereformen lægger op til en helt ny form for undervisning. Derfor skal både lærere og pædagoger sikres kompetenceudvikling, som integrerer undervisning, bevægelse, kreativitet, leg og trivsel. Det er ikke kun lærerne, som skal lære noget nyt.

Mange pædagoger har jo fået en helt ny arbejdsplads – med et helt andet fokus. Derfor er der behov for, at også pædagogerne får mulighed for efteruddannelse.

Det er netop nu, at kommunerne skal skabe grundlaget for de resultater, som vi kommer til at se senere hen. Skolelederne skal skabe rammerne for det gode samarbejde.

Pædagogerne står klar. Vi vil gerne sammen opfordre kommunerne og skolelederne til at bruge dem. Træk på de mange gode erfaringer, som vi i forvejen har på lærer-pædagog-samarbejdet. Lav et tæt og strategisk samarbejde mellem skole og fritidsordning. Og se børnene vokse både fagligt og socialt.

**************************************************************

Kronikken bringes i denne uges udgave af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner