22. oktober 2014

De kommunale skatter lever igen

Budgetterne for 2015 er netop i hus, og mange steder omfatter det en ændring i skatten. 31 kommuner sætter skatten ned, og fem kommuner sætter skatten op. Samlet reduceres skatten med cirka 185 millioner kroner på landsplan.

2015 overgår 2014 i antallet af kommuner, der ændrer på skatten. Efter flere år med næsten fastfrosne kommuneskatter er der igen bevægelse i de kommunale skatter. 31 kommuner sætter skatten ned med budgettet for 2015 mod 26 kommuner i budget 2014. Værd at bemærke er det også, at de 31 kommuner er spredt over det meste af  landet.

Ingen sanktioner

De mange skattelettelser har givet plads til, at andre kommuner kan hæve skatten i 2015, vel at mærke uden at frygte sanktioner fra regeringen. Muligheden for skatteforhøjelser har været oppe at vende i flere byråd. Fem kommuner har haft behov for det og har valgt at benytte sig af muligheden. 

Det står i kontrast til situationen for få år tilbage, hvor en central del af kommunernes arbejde med at koordinere budgetlægningen bestod i at sikre økonomiaftalens forudsætning om, at skatten blev holdt i ro samlet set. I 2015 mere end opfylder kommunerne den målsætning. Det er der nok flere årsager til.

Effektiviseringer giver råderum

Når man spørger borgmestre og byråd, hvorfor de sætter skatten ned – eller hvorfor de undlader at hæve den, når de havde muligheden – er svaret ganske enslydende på tværs af kommuner.

Så godt som alle kommuner har de seneste år været igennem en økonomisk hestekur. Der er lukket skoler, sammenlagt daginstitutioner og gennemført en lang række andre effektiviseringer, der sammen med et skarpt fokus på økonomistyring på alle niveauer i kommunen har givet flere penge i kassen. 

De senere års mindreforbrug, blandt andet som følge af servicesanktionerne, har formentlig også spillet en rolle. Kommunerne har de senere år brugt færre penge end budgetteret, og det har formentlig nogle steder bidraget til at konsolidere økonomien i en sådan grad, at der har været mulighed for at sænke skatten.

Tilskudspuljen spiller ind

Ligesom med budget 2014 har regeringen til budget 2015 lovet et tilskud til fordeling blandt de kommuner, der sætter skatten ned. Men rammen til skattelettelser med fuldt tilskud er sat ned fra 250 millioner kroner sidste år til 150 millioner kroner i budget 2015.

I løbet af budgetprocessen her i efteråret er det blevet tydeligt, at skattelettelserne i år ville overstige den afsatte pulje betragtelig. Og dermed at kommunerne ikke kunne regne med fuldt tilskud. Hvis kommunerne havde reduceret skatten svarende til de 150 millioner kroner, ville det indebære et tilskud på 75 procent af provenutabet i det første år. Men med samlede skattenedsættelser på cirka 300 millioner kroner, bliver tilskudsprocenten markant mindre for en lang række kommuner.

Forventningen om et lavere tilskud har spillet ind på størrelsen af skattelettelsen i flere kommuner. Tilskuddet har både betydning for kommunernes incitament til og økonomiske muligheder for at sætte skatten ned. 

Men tilskud gør det ikke alene. Forudsætningen for en varig skattenedsættelse bør naturligvis være, at kommunens økonomi også kan bære tabet af indtægter, når tilskuddet falder bort. Et økonomisk råderum fra for eksempel effektiviseringer er derfor nødvendigvis en afgørende forudsætning.

Dækningsafgifter under pres

I 23 af 31 kommuner har årets skattenedsættelse indeholdt en nedsættelse af dækningsafgiften. I 2014 var det tilsvarende 19 af de 26 kommuner, der sænkede skatten, som reducerede dækningsafgiften. Mens Holbæk Kommune fjernede dækningsafgiften helt i 2014, gør både Sønderborg, Silkeborg, Sorø og Halsnæs Kommuner det i 2015.

Baggrunden synes at være, at dækningsafgiften er blevet et varmt tema lokalt mellem politikere og erhvervsliv. Erhvervslivet opfatter i stigende grad dækningsafgiften som en skat, der hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder. Og et stigende antal kommuner vælger på den baggrund at reducere eller fjerne afgiften.

I nogle kommuner regner man på, hvor mange flere arbejdspladser virksomhederne skal skabe, før kommunen får pengene hjem på en nedsættelse af dækningsafgiften. I Kolding Kommune har byrådet eksempelvis indgået en aftale med erhvervslivet om, at kommunen reducerer dækningsafgiften, hvis virksomhederne skaber 500 nye job.

Det er en spændende tankegang, der åbner nye perspektiver for samarbejdet mellem kommune og det lokale erhvervsliv. Egentlige regnestykker vil dog være behæftet med store usikkerheder. Derfor vil beslutninger om at sætte dækningsafgiften ned altid være en lokalpolitisk afvejning mellem det serviceniveau, som borgere og virksomheder skal have, og den skat, de skal betale for det. 

Ændringer kommet for at blive

Mange kommuner ændrede også i skatten for 2014, og også der var der flere kommuner, der satte skatten ned, end der var kommuner, der satte skatten op. Flere medier var ude med historier om, at de mange og store skattenedsættelser måtte ses i lyset af, at det var kommunalt valgår – og hvad luner ikke vælgernes humør mere end en skattelettelse lige op til valget? 

Derfor er det måske værd at bemærke, at der nu med tre år til næste kommunalvalg er endnu flere kommuner, der sætter skatten ned. Det bliver interessant at se, om vi nu har bevæget os ind i en  ny æra, hvor diskussionerne mellem skat og service igen kommer til at fylde mere i den lokale debat, end det har været tilfældet i de første år efter kommunalreformen.

Tilskudspulje i 2016?

De seneste års erfaringer med en pulje, der de første år giver tilskud til en del af indtægtstabet ved en skattenedsættelse, har givet basis for forventninger om, at en sådan pulje også vil findes fremadrettet. Det kan der på nuværende tidspunkt ikke siges noget sikkert om. Beslutningen om en tilskudspulje er en del af økonomiforhandlingerne mellem KL og regeringen og skal ses i lyset af ønsker og behov, når vi kommer frem til forsommeren 2015. 

Desuden er erfaringen fra 2015, at omfanget af skattenedsættelser kan blive så stort, at tilskuddet til den enkelte kommune desværre bliver ret begrænset. Men også uden sikkerhed for tilskud peger erfaringen fra 2015 på, at der også næste år vil være diskussioner i mange kommunalbestyrelser om forholdet mellem skat og service. •

 

Overblik over næste års skatteprocent

Få det fulde overblik over beskatningsniveau, udskrivningsprocent, grundskyldspromille og dækningsafgift i nedenstående bilag for samtlige kommuner i 2015.

 

YDERLIGERE MATERIALE

  • Beskatningsnivaeu 2015

  • PDF

    Sammenligning af udskrivningsprocent og grundskyldspromillen (1)