10. november 2014

Storken flyver lavt over Snedsted og Fuglebjerg

Børnetallet daler voldsomt på landsplan, og mange flytter fra land til by. Men fem små landsogne giver pokker i de landsdækkende tendenser. Her er antallet af førskolebørn steget med mere end 10 procent i de seneste fem år.

Hvad har Snedsted, Fuglebjerg, Ansager, Brede og Mørkøv til fælles? Dels er det små landsbysamfund med under 2.500 indbyggere, hvor borgerne har mindst en halv times kørsel til landets største byer. Men derudover har de alle haft en stigning på mindst 10 procent i antallet af 0-5-årige børn i de seneste fem år.

Det viser en ny Momentum-analyse af udviklingen i børnetallet på sogneniveau. Og udviklingen er bemærkelsesværdig i de fem sogne i en tid, hvor antallet af førskolebørn på landsplan ellers er faldet med 5,6 procent siden 2009, og hvor landsogne længere væk fra de største byer generelt har oplevet en klar befolkningstilbagegang i samme periode.

Snedsted, der ligger i Thisted Kommune, er det landsogn, der har oplevet den allerstørste stigning i antallet af førskolebørn. 123 børn under seks år tilbringer nu livet i Snedsted, hvilket er hele 19,4 procent flere end for fem år siden. Lotte Bak Nielsen, formand for Snedsted Håndværker- og Borgerforening fortæller, at en del unge mennesker med børn er flyttet til byen de senere år, fordi boligmarkedet og infrastrukturen gør det til et attraktivt sted at bo for en børnefamilie.

»Vi har ikke ret mange huse til salg længere, for de er simpelthen opkøbt af unge mennesker. Det er, fordi huspriserne er rimelige herude, og så kan man nemt komme til og fra byen. Snedsted er en stationsby, og det betyder, at man ikke behøver bil for at bo her, men at man kan tage tog og anden offentlig transport i stedet,« siger Lotte Bak Nielsen.

Det store rykind til det lille samfund i Midtthy giver dog også udfordringer, fordi det giver markant større søgning til både børnehave og dagpleje i byen.

Netop unge tilflyttere kendetegner de fem landsogne, der har fået markant flere førskolebørn. I Fuglebjerg (i Næstved Kommune), Brede (i Tønder Kommune) og Mørkøv (i Holbæk Kommune) boede cirka hver anden af mødrene uden for sognet, to år inden deres barn blev født, mens det for mødrene i Snedsted og Ansager (i Varde Kommune) er tilfældet for omtrent hver tredje. 

Annette Aagaard Thuesen, adjunkt ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, forklarer, at aktivitetstilbud og gode transportmuligheder er afgørende for, om unge mennesker med små børn vil bosætte sig i landsogne.

»Hvis områderne har ry for at have mange sociale aktiviteter, og hvis der samtidig er gode muligheder for pendling, så ligger man mere lunt i svinget, hvis man gerne vil tiltrække tilflyttere, end områder, hvor man ved, at der ikke sker noget, og hvor husene står til salg,« siger Annette Aagaard Thuesen.

At fritidsaktiviteter er vigtige for børnefamilier, er også erfaringen i Mørkøv. Sognet, som ligger cirka 20 kilometer fra Holbæk, har nu 151 0-5-årige, hvilket er 11 procent flere end i 2009. Blandt andet sognets to kirker arbejder for, at børn og deres forældre får gode oplevelser sammen, fortæller sognepræst Johannes Olav Kruse Kristensen.

»Den første onsdag hver måned holder vi spaghettiguds-tjeneste, hvor de små leger sammen. Vi synger de samme salmer hver gang, så børnene lærer dem at kende, og bagefter går vi sammen over i præstegården og spiser spaghetti med kødsovs. Vi er efterhånden over 100 børn og forældre, der deltager,« siger Johannes Olav Kruse Kristensen.

Han mener, at den store tilslutning til gudstjenesten giver børnene et stærkt sammenhold, men også deres forældre kan drage nytte af at mødes i Stigs Bjergby Kirke og Mørkøv Kirke.

»Når der er så mange tilflyttere med børn til vores sogn, som det er tilfældet, så er vores arrangementer i kirkerne en rigtig god mulighed for at skabe et netværk til de andre borgere og deres børn i Mørkøv Sogn,« siger Johannes Olav Kruse Kristensen.

Også Snedsted har mange aktiviteter for de små børn og deres forældre, fortæller Lotte Bak Nielsen, formand for Snedsted Håndværker- og Borgerforening.

»Når vi holder fester i byen, lægger vi vægt på børnefamilierne. Vi holder hvert år fastelavn nede i den lokale hal, hvor der førhen kom omkring 60 børn, men nu er vi oppe på 100. Til Snedsted by Night har vi for eksempel en hoppeborg til de små, og til juleoptoget har vi forskellige aktiviteter i byen, hvor vi i år vil prøve med ansigtsmaling til de mindste. Vi starter tidligt, så børnefamilierne kan være med, for vi ved godt, at folk skal hjem at putte børn,« siger Lotte Bak Nielsen.

Lavere uddannelse kan give mere liv

Hvis man kigger nærmere på forældrene til børnene i de fem sogne, hvor antallet af 0-5-årige er steget voldsomt, springer et par tal i øjnene. Dels er gennemsnitsalderen for forældrene i alle fem sogne lidt lavere end for sammenlignelige sogne generelt. Og dels har forældrene til førskolebørnene i de fem sogne generelt ikke været lige så opsatte på at gå længe i skole som forældre i landets øvrige landsogne.

I Snedsted er andelen af fædre med folkeskolen som højest gennemførte uddannelse på hele 30,4 procent, mens andelen for fædre i landsogne gennemsnitligt er på 21,2 procent. Den samme tendens gør sig gældende for eksempelvis mødre i Mørkøv, hvor 23,4 procent har grundskolen som eneste uddannelse mod 18,7 procent for mødre i landsogne generelt.

Annette Aagaard Thuesen, forsker ved Center for Landdistriktsforskning, har selv undersøgt uddannelsesniveauet i fem andre landsogne. Og hun kom frem til en interessant – og måske lidt overraskende – konklusion på det punkt.

»Resultaterne viste, at de tre landsogne med det laveste uddannelsesniveau samtidig var de sogne, der havde mest social aktivitet. De scorede højere på en række sociale parametre, for eksempel hvor meget man bidrog til foreningslivet. Hvorimod man i de to landsogne med det højeste uddannelsesniveau ikke kom hinanden så meget ved, fordi borgerne mere ensidigt lagde vægt på andre ting såsom naturomgivelser,« siger Annette Aagaard Thuesen.

Hun understreger derfor, at et højt uddannelsesniveau ikke er en forudsætning for at drive et lokalsamfund fremad.

»Det, at man har et lavere uddannelsesniveau, betyder ikke, at man ikke hanker op i sig selv og bliver et handlekraftigt sogn. Tværtimod. Det kan måske tværtimod netop betyde, at man har interessen for de lokale ting, og at man synes, det er vigtigt at have et socialt fællesskab,« siger Annette Aagaard Thuesen.

Af Anders Egedal, aep@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • Danmarkskort - de fem landsogne, hvor antallet af 0-5-årige er steget mest 2009-2014

  • Yderområder er attraktive for børnefamilier