24. november 2014

Kommunalpolitikere protesterer mod puljecirkus

Folketinget skal ikke diktere, hvordan bevillinger til kommunale områder konkret skal bruges i kommunerne. Det kan kommunerne bedst selv vurdere. Sådan lyder opråbet fra stort flertal af kommunalpolitikere i ny Momentum-undersøgelse i kølvandet på finanslovsaftalen, der indfører puljer på ældre- og daginstitutionsområdet. Samtidig mener de, at puljerne skaber et bureaukratisk cirkus.

Politikerne på Christiansborg skal holde op med at agere kommunalbestyrelse, når de sætter kommunal velfærd på finansloven. Så skarp er udmeldingen fra deres kolleger i landets kommuner. I en dugfrisk Momentum-rundspørge blandt 459 kommunalpolitikere svarer 72 procent, at finanslovsaftaler med bevillinger til kommunale områder ikke bør diktere, hvordan pengene konkret skal bruges i kommunerne.

Blandt dem er borgmester i Skanderborg Jørgen Gaarde (S). Han mener, ikke at Folketinget skal øremærke midler til helt bestemte formål i kommunerne, men i stedet afsætte penge til overordnede kommunale områder, så kommunalbestyrelserne selv kan prioritere dem efter lokale behov.

»Man tror, at man gør noget godt med de øremærkede midler, men i virkeligheden er man med til at skubbe besparelser og effektiviseringer hen på de områder, hvor der ikke er øremærkning. Dermed indsnævres vores politiske råderum for hver finanslov, vi ser,« siger han.

Han bakkes op af borgmester i Helsingør Benedikte Kiær (K), der selv har siddet i Folketinget og som socialminister i den tidligere VK-regering. Hun forstår godt, at man som Christiansborg-politiker gerne vil sætte sit aftryk på velfærdsforbedringer, men kalder det en »misforstået heltegerning«, at man i Folketinget vil bestemme, nøjagtigt hvad kommunerne skal bruge finanslovsbevillingerne til.    

»Landspolitikerne skal have mere tillid til, at borgerne godt kan finde ud af at vælge nogle lokalpolitikere til at træffe beslutninger på vegne af dem. Lad nu borgerne få indflydelse på, hvordan man prioriterer ressourcerne i deres kommune, i stedet for at Christiansborg-politikerne tror, at de skal diktere ned i detaljen, hvad der skal ske ude i de enkelte kommuner,« siger hun.

Ikke optimal service 

Kritikken kommer som reaktion på den nye finanslovsaftale mellem SR-regeringen, SF og Enhedslisten. Her er der til næste år afsat 75 millioner kroner til en klippekortmodel, der skal give de svageste hjemmehjælpsmodtagere en halv times ekstra hjemmehjælp om ugen. Derudover er der afsat 250 millioner kroner i 2015, som skal gå til at ansætte mere pædagogisk personale i landets daginstitutioner.

Men pengene kunne være givet bedre ud, hvis kommunerne selv kunne fordele ressourcerne inden for deres ældrepleje og dagtilbud, mener kommunalpolitikerne. I Momentums undersøgelse svarer 72 procent, at kommunerne kunne gøre mere for svage ældre, hvis de selv kunne bestemme, hvordan pengene skal anvendes, og den samme andel mener, at dagtilbuddene også kunne løftes mere, hvis kommunerne selv måtte beslutte, hvordan finanslovsmidlerne skal udmøntes inden for området.

Det er Helsingør et pragteksempel på, mener borgmester Benedikte Kiær. Kommunen har i oktober vedtaget et budget, som prioriterer mere pædagogisk personale i daginstitutionerne, og derfor er det kritisabelt, at bevillingen fra finansloven er fastlåst til netop dét.   

»Det ville være langt bedre for os, hvis vi, der har øget normeringerne, fik frihed til, at vi kunne arbejde med åbningstiderne i vores dagtilbud. Vi har rigtig mange pendlere, og vi vil gerne gøre det lettere for dem at passe deres job og hente deres børn. Det er det behov, vi har i Helsingør, så der rammer landspolitikerne jo fuldstændigt skævt i forhold til de prioriteringer, vi har foretaget heroppe,« siger hun.

Der er flere grundlæggende elementer i kommunalpolitikernes utilfredshed med landspolitikernes styring af kommunerne, vurderer Kurt Houlberg, programchef ved Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning, KORA. Han forsker blandt andet i den økonomiske styring af kommunerne.

»Det væsentligste er, at det lægger nogle bindinger på kommunalpolitikernes muligheder for at træffe økonomiske og politiske prioriteringer mellem de forskellige områder. Folketinget har jo på forhånd besluttet, at nogle områder skal tilgodeses med ekstra midler, og det giver mindre politiske frihedsgrader til kommunalpolitikerne. Samtidig giver det nogle forventningsmæssige bindinger i forhold til borgerne. De hører, at der er tilført ekstra midler til et område, og når midlerne så løber ud, er det kommunalpolitikerne, som må tage skraldet, hvis de ikke tilfører nye midler,« siger han.

Forventningsafstemning er netop en del af problematikken omkring de øremærkede penge, ifølge kommunalpolitikerne i Momentums undersøgelse. 78 procent mener, at bevillinger i den størrelsesorden, som det er tilfældet med klippekortmodellen og personale i daginstitutionerne, betyder meget lidt for den enkelte kommunes økonomi, men skaber urealistisk høje forventninger blandt borgerne.

Hvis man kigger nærmere på det politiske tilhørsforhold blandt deltagerne i Momentum-undersøgelsen, er det i øvrigt kendetegnende, at kritikken kommer fra både røde og blå kommunalpolitikere. De borgerlige politikere er ganske vist de mest kritiske, men også blandt de lokalpolitikere, hvis partifæller på Christiansborg indgik finanslovsaftalen, er størstedelen kritiske over for den øremærkning og puljetænkning, der ligger i aftalen.

En god dag for revisorerne

Når kommuner gerne vil have del i de øremærkede midler, sker det ofte igennem puljer, som de skal søge.  Men det er alt for omstændelig en proces, hvis man spørger kommunalpolitikerne. Hele 83 procent mener, at der spildes alt for mange ressourcer på administration og bureaukrati i både stat og kommuner, når pengene udmøntes via ansøgningspuljer.      

Kommunerne frygter, at det bliver tilfældet igen, når de skal implementere de nye initiativer på finansloven. Pengene til svage ældres klippekortmodel bliver udformet som en pulje, som hver kommune skal søge for at få del i. Det samme med midlerne til mere pædagogisk personale, men her skal kommunerne oven i købet efterfølgende fremlægge et revisorpåtegnet regnskab, som skal dokumentere, at midlerne er anvendt i overensstemmelse med puljens formål.

    

Det er udgifter til bureaukrati, som er svære for kommunerne at retfærdiggøre over for borgerne, mener Helsingør-borgmester Benedikte Kiær.  

»Nu skal vi til at bruge tid og ressourcer på, hvordan vi skal søge de her puljer, for der ligger jo også en klar forventning fra borgerne om, at vi selvfølgelig sender en ansøgning afsted. Så det var en god dag for revisorer og eksterne konsulenter, da finansloven blev præsenteret. Men det var samtidig en bøvlet dag for politikerne, medarbejderne og egentlig også borgerne i kommunerne, som kan se, at der skal bruges flere penge på bureaukrati og uigennemskuelige puljer,« siger hun.

Mere bloktilskud og færre puljer, tak

Jørgen Gaarde, borgmester i Skanderborg, stemmer i. Han mener, at det er et udtryk for mistillid til kommunerne fra Folketingets side, at de kommunale bevillinger skal opdeles i ansøgningspuljer med eftertjek.         

»Rent ud sagt: Det er et bureaukratisk puljecirkus. Det er også et signal om, at man faktisk ikke mener, at kommunerne, hvis ikke de bliver kontrolleret i den ene og den anden ende, opfører sig forsvarligt. Der må jeg bare sige, at det gør kommunerne, for vi står jo til ansvar over for de borgere, som vi skal møde nede på gaden dagen efter,« siger Jørgen Gaarde.

Han foreslår derfor, at de statslige bidrag til den kommunale velfærd fremover skal fordeles via bloktilskuddet – et generelt tilskud, som kommunerne hvert år modtager fra staten, og som de selv disponerer over – frem for ansøgningspuljer.

Kommunalforsker Kurt Houlberg fra KORA kan sagtens følge, at Folketingets puljestyring set fra kommunalpolitikernes side indskrænker det kommunale råderum og forskyder beslutninger fra kommunalt til nationalt niveau.

»Set med kommunale briller kan det sagtens ses som et demokratisk problem, og det er absolut et relevant spørgsmål, hvor grænsen skal gå mellem, hvad landspolitikerne og hvad kommunalpolitikerne skal beslutte. Men set fra landspolitikernes side vil de jo gerne kunne kontrollere, at pengene får den konkrete virkning, som de ønsker,« siger Kurt Houlberg.

Han pointerer dog samtidig, at det er lettere sagt end gjort:

»I sidste ende er det alligevel en illusion, at man så præcist kan styre, hvordan pengene bruges. Antallet af førskolebørn falder eksempelvis markant i disse år, og derfor er det naturligt, at kommunerne sparer på daginstitutionsområdet. Så selv om de bruger de ”nye” puljepenge på flere pædagoger, kan de jo godt spare på de ”gamle” midler.«

Af Anders Egedal, aep@kl.dk, og Søren Kudahl, skd@kl.dk

 

YDERLIGERE MATERIALE