10. november 2014

Ingen masseflugt af lærere ved skolestart

Hver 10. lærer forlod folkeskolen fra august 2013 til august 2014, viser de nyeste tal for personaleomsætningen. Afgangen er et-to procentpoint højere end de samme perioder i de seneste år. Det er især lærere over 60 år, som har valgt pension frem for skolereform. Forsker finder det betryggende, at stigningen ikke er større, og at mange lærere stadig er motiverede.

Ville skolereform og nye arbejdstidsregler føre til en masseflugt af lærere fra folkeskolen? Det har været omdrejningspunktet for en del af debatten om tilstanden i folkeskolen i de første spæde måneder af den nye folkeskole. Det foreløbige svar er vel noget i retning af, at flere lærere har forladt folkeskolen end tidligere år, men at der langt fra er tale om en ”lærerflugt” fra undervisningslokalerne.

10,1 procent af folkeskolelærerne har forladt faget fra august 2013 til august 2014, hvilket er en stigning på 1,9 procentpoint i forhold til samme periode året før, men kun 1,4 procentpoint højere end den gennemsnitlige afgang i de fem foregående år. Det viser nye tal, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor har trukket for Momentum.

Lotte Bøgh Andersen, professor ved Aarhus Universitet og forskningsinstituttet KORA, har lige offentliggjort en rapport om udviklingen i lærernes motivation fra 2011 til 2014. Hun kalder det »forventeligt«, at flere lærere end normalt ville sige op på grund af de nye vilkår i skolen og den faldende jobtilfredshed, som hendes egen undersøgelse viste. Og hun finder ikke de nye tal alarmerende.

»Man skal altid tage det alvorligt, når flere end sædvanligt forlader deres job, men det er betryggende, at mange stadig har lyst til at være lærere i folkeskolen. Jeg vil kalde det en advarsel til arbejdsgiveren, men så er det heller ikke værre. Der har jo været nogle spørgeskemaundersøgelser, hvor langt flere har tilkendegivet, at de ville forlade folkeskolen. Så drastisk er det ikke,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Blandt andet viste en undersøgelse foretaget af Danmarks Lærerforening i marts blandt lærere, at 67 procent inden for det seneste år havde overvejet at forlade faget.

Hårde smæk med døren

Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, finder heller ikke tallene alarmerende.

»Tallene bekræfter vores oplevelse og bekymrer mig ikke umiddelbart. Vi vil selvfølgelig helst beholde vores lærere, men der er jo altid nogle, der forlader faget – reform eller ej. Og ja, der er lidt flere, der har forladt folkeskolen, end der generelt plejer at være, men det er forventeligt og ligner det, man ser i andre organisationer, hvor der sker store ændringer,« siger Claus Hjortdal.

Han vil ikke afvise, at den højere lærerafgang kan give nogle problemer på den enkelte skole, da det kan være vigtige lærere med specielle kompetencer eller andet, der har forladt skolen. Men han mener dog samtidig, at historierne om lærerflugt rundt om i landet er blevet talt for meget op.

»Nogle af dem, der er gået, har smækket hårdt med døren. Derfor er det blevet noget mere synligt, men generelt er det jo ikke en voldsom udvikling,« siger Claus Hjortdal.

Han hæfter sig ved, at eksempelvis afgangstallene for 35-45-årige i 2008/2009 og 2009/2010 nærmest er på det samme niveau som i dag, og det er kun meget lidt højere for de 45-54-årige, mens der er et lille fald for de 55-60-årige.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje Taastrup, beklager, at nogle lærere har valgt at forlade folkeskolen, men mener samtidig, at den lille stigning har sin forståelige baggrund.

»Det er selvfølgelig altid ærgerligt at måtte sige farvel til medarbejdere, og jeg vil gerne slå fast, at både kommuner og skoleledere har en vigtig opgave i at fastholde lærernes motivation. Dygtige lærere i folkeskolen er jo omdrejningspunktet for, at skolereformen bliver en succes. Men stigningen er inden for det forventelige og på ingen måde dramatisk, når man tænker på, at vi i folkeskolen er i gang med en kæmpe omstilling, der medfører store forandringer for den enkelte lærers daglige arbejde,« siger Michael Ziegler.

Han hæfter sig samtidig ved, at den klart største stigning i afgangen er sket blandt lærere over 60 år. For denne aldersgruppe er afgangen steget med 5,9 procentpoint i forhold til året før, og de udgør dermed næsten en tredjedel af dem, som har forladt folkeskolen fra august 2013 til august 2014. Modsat afviger de øvrige aldersgruppers afgang i 2013/2014 højest to procentpoint fra samme periode året før.

»En del af de lidt ældre lærere, der måske alligevel planlagde at trække sig tilbage i løbet af et par år, har formentlig valgt at gå på efterløn eller pension lidt tidligere på grund af de store omstillinger. Det, synes jeg, er fair nok,« siger Michael Ziegler.

Hos Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange til gengæld, at de nye tal for lærernes afgang er udtryk for en dramatisk stigning.

»Der er jo tale om en stigning på næsten 25 procent fra året før. Og det er lærere, der i løbet af foråret og sommerferien – altså før skolereformen er trådt i kraft – har gjort sig klart, at de vil noget andet end at være lærere i folkeskolen. At der i 2010/2011 og årene før også var en forholdsvis høj afgang skyldes, at der i de år blev nedlagt rigtig mange lærerstillinger, og en del lærere valgte at forlade folkeskolejobbet, fordi de ellers skulle vælge mellem at flytte eller køre langt efter jobbet,« siger Dorte Lange.

Hun mener, at udviklingen vil blive endnu tydeligere, når opgørelserne kommer til at indeholde de lærere, som har valgt at sige op siden august.

»Nogle har jo villet prøve at se, hvordan det her hænger sammen. Men for mange har det ikke været en positiv oplevelse, og vores tilbagemeldinger er, at mange lærere har sagt op siden august. Så når vi ser tallene hen omkring jul, vil de være rystende høje,« siger Dorte Lange.

Skoleledere spiller stor rolle

I KL kan udvalgsformand Michael Ziegler ikke genkende billedet af, at mange lærere har sagt op efter sommerferien.

»Vi har ingen indikationer om, at det skulle være væltet ind med opsigelser. Vi vil naturligvis fortsætte med at følge udviklingen, men vi oplever ikke, at vi har problemer med at rekruttere lærere, som vi eksempelvis oplevede massivt tilbage i 2008, umiddelbart før den økonomiske krise satte ind,« siger Michael Ziegler.

En nylig offentliggjort rapport fra KORA, som professor Lotte Bøgh Andersen står bag, viser også, at lærerne generelt har bevaret motivationen, når man sammenligner rundspørger blandt lærere i efteråret 2011 og efteråret 2014.

»Eleverne er jo stadig elever og omdrejningspunktet for lærernes motivation. Men også skolelederen og samarbejdet mellem ledelsen og lærerne spiller en central rolle for motivationen, viser vores undersøgelse. Især på skoler, hvor skolelederen er god til at kommunikere en klar vision for skolen og god til at rose lærerne for gode resultater og god indsats, bliver arbejdstidsreglerne opfattet som understøttende frem for kontrollerende,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun opfordrer på den baggrund til, at man ikke bare lader stå til eller lader den negative stemning få overtaget på skolerne. Det er muligt at skabe bedre motivation.

»Den måske allervigtigste pointe i resultaterne er tydeligheden af, at der er noget at gøre på den enkelte skole. Man skal ikke bare give op og sige, at lærerne er demotiverede, og nu forlader de alle sammen folkeskolen. For det gør de jo ikke. Mange kan godt lide opgaverne og vil gerne gøre en meningsfuld forskel,« siger Lotte Bøgh Andersen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk