17. november 2014

Indvandrere holder befolkningstallet oppe i mange kommuner

Befolkningstallet ville dale i mange kommuner, hvis det ikke var for flygtninge og indvandrere. Siden 2008 har de forhindret, at befolkningen er skrumpet i hver fjerde kommune.

I 64 kommuner skrumper befolkningen fra 2008 til 2014, når man kun kigger på etniske danskere. Men tager man flygtninge, indvandrere og efterkommere med i regnestykket, forhindrer de, at det samlede indbyggertal dykker i 27 kommuner. Og samtidig bremser de flere steder affolkningen af landdistrikterne.

Det skriver Ugebrevet A4, der har analyseret på nye tal fra Danmarks Statistik.

For landkommuner kan indvandring derfor blive en gevinst, mener Kurt Houlberg, kommunalforsker og programchef på KORA.

”Indvandring kan få meget stor betydning. Det kan afbøde affolkningen af landområderne, og gør man det attraktivt for indvandrerne at blive boende, giver det liv på landet,” siger han til Ugebrevet A4.

Han understreger dog, at indvandring ikke nødvendigvis er en økonomisk gevinst for alle kommuner:

”Set med økonomiske briller er det vigtigt for kommunerne, at indvandrere og efterkommere betaler mere i skat, end de trækker på kommunernes ydelser,” siger Kurt Houlberg.

Har ikke haft udfordringer med indvandringen

Vejen er en af de kommuner, hvor indvandrere og efterkommere har trukket befolkningstallet op siden 2008, selv om antallet af etniske danskere er faldet. Og det glæder borgmester Egon Fræhr (V):

”Det er dejligt, at folk gerne vil arbejde i kommunen. Indvandrerne indgår i vores samfund som alle andre borgere,” siger Egon Fræhr til Ugebrevet A4.

Lignende toner lyder fra Ikast-Brande Kommune, hvor mange indvandrere arbejder med især fødevarer, minkavl og vindmøller.

”Vores erhvervsliv er afhængigt af at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Hvis vi ikke havde haft indvandring, ville virksomhedernes produktion være mindre værd. Vi har ikke haft udfordringer med indvandringen,” siger borgmester i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer (V) til Ugebrevet A4.