18. november 2014

Høj valgdeltagelse kommer ikke af sig selv

Hvis niveauet fra sidst års kommunalvalg skal holdes, så skal der flere kampagner til, mener valgforsker Kasper Møller Hansen.

Kommunalvalget 2013 var sådan set bare et helt almindeligt kommunalvalg. En række borgmestre blev udskiftet – 40 i alt – og hundredevis af byrådsmedlemmer røg henholdsvis ud i kulden og ind i varmen.

Men vælgernes lyst til at deltage var ikke helt almindelig, for hele 71,9 procent af de stemmeberettigede fandt nemlig vej til stemmeurnerne. At det kunne lade sig gøre at hæve stemmeprocenten med 6,1 procentpoint, betegner professor Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, som lidt af en sensation.

Det skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

"Jeg er ikke i tvivl om, at kommunalvalget 2013 vil blive husket mange år frem i tiden. Tendensen i alle lande omkring os er en faldende valgdeltagelse. Derfor kom det også bag på os, at man kunne knække den kurve så markant. Vælgerne tog demokratiet til sig i en grad, vi skal over 30 år tilbage for at finde mage til," siger han til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Danskerne i verdenseliten

Kasper Møller Hansen har sammen med kollegerne Yosef Bhatti, Jens Olav Dahlgaard og Jonas Hedegaard Hansen lavet et forskningsprojekt om kommunalvalget 2013. Det slår fast med fast med syvtommersøm, at danskernes valgdeltagelse tilhører den absolutte verdenselite.

"Opfattelsen af, at lokaldemokratiet er støvet, holder ikke. Danskerne kan godt tage stilling og gjorde det med stor iver. Valgdeltagelsen steg i alle kommuner, hvilket er ret imponerende", siger Kasper Møller Hansen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Mest overraskende var det måske, at det i særlig høj grad lykkedes at tiltrække de unge. I gruppen af 19-21-årige ser man en øget valgdeltagelse på 13 procent. Det er der grund til at være ekstra imponeret over.

"Unge er notorisk enormt svære at få fat i gennem kampagner. Det skyldes først og fremmest, at gruppen er meget forskellig. Der er en verden til forskel på den hjemmeboende 18-årige, den 22-årige, der er flyttet hjemmefra, og den 29-årige, der har stiftet familie. Det er enormt vigtigt, at man vænner de unge til at stemme – og derfor er det opløftende, at kampagnen har virket særligt godt på dem," siger han.

Ingen vej uden om kampagner

Kampagnerne for at få vælgerne til at stemme udkrystalliserede sig i mange forskellige initiativer rundt om i landet. Nogle kommuner sendte sms’er, andre sendte breve. Ministeriet forsøgte sig også med nogle breve.

Hvor mange, der stemmer til næste kommunalvalg tirsdag den 20. november 2017, hænger ifølge valgforskeren tæt sammen med, om vælgerne atter vil blive mindet om, at det er vigtigt at stemme. Gør de ikke det, vil valgdeltagelsen atter falde, vurderer han.

"Vi reddede demokratiet denne gang, men det sker ikke af sig selv næste gang. Vi bliver nødt til at have nye kampagner, for der er nye førstegangsvælgere, nydanskere og vælgere, der er flyttet til en anden kommune, hvor de ikke kender lokaldemokratiet. Så der er nok ingen vej uden om at bruge et millionbeløb på kampagner igen," siger Kasper Møller Hansen til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Læs hele artiklen fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner her.

YDERLIGERE MATERIALE

  • LINK

    Læs Nyhedsmagasinet Danske Kommuners artikel: Valgdeltage tilbage i verdensklasse