10. november 2014

Flere og flere ældre har kørekort

Næsten to ud af tre 75-84-årige har i dag kørekort. Det er en voldsom stigning siden 1998, hvor blot 37 procent i den aldersgruppe havde kørekort. En væsentlig forklaring er, at den nye generation af ældre har været vant til at køre bil, fra de var unge. Samtidig er de ældres helbred og funktionsevne langt bedre end tidligere. Derfor vil regeringen nu også udskyde aldersgrænsen for kørekortfornyelse fra 70 til 75 år.

Engang var det nærmest et særsyn at se en 80-årig bag rattet  på de danske landeveje. Men sådan er det langt fra længere. De nyeste tal viser, at hele 64 procent af de 75-84-årige i 2013 havde kørekort. Det er langt flere end i 1998, hvor kun 37 procent af den aldersgruppe havde kørekort. Det viser Momentums kortlægning på baggrund af tal fra Danmarks Tekniske Universitets løbende transportvaneundersøgelser.

Udviklingen er også markant blandt de lidt ”yngre ældre” mellem 65 og 74 år. Her havde 85 procent kørekort i 2013 mod 67 procent 15 år tidligere.

Anu Siren, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har beskæftiget sig indgående med ældre bilister. Hun har flere forklaringer på, at flere ældre hol-der fast i kørekort og bil.

»De ældre i dag har modsat generationerne før dem været unge i den historiske periode, hvor vi har haft privatbiler. Det startede for alvor i 1960’erne. Derudover handler det om, at flere ældre i dag vælger at beholde deres kørekort og bruger bilen mere end tidligere. Og de ældre i dag har samtidig et langt bedre helbred end tidligere generationer af ældre,« siger Anu Siren.

Når man gransker tallene nærmere, viser det sig også, at der er sket et stort fald i andelen af 75-84-årige, som aldrig har haft kørekort. I 2003 havde 39 procent aldrig haft licens til at føre automobil, mens det i 2013 var faldet til blot 16 procent. Men udviklingen drives også af, at flere af dem, der har fået kørekort, har lyst og helbred til at beholde det. I 2003 havde 69 procent af dem, som på et tidspunkt havde haft kørekort, stadig lov til at køre. Og det tal var steget til 77 procent i 2013.

Eigil Boll Hansen, docent ved forskningsinstituttet KORA med speciale i ældres levevilkår, helbred og funktionsevne, bekræfter, at de ældres helbred generelt er blevet betydeligt bedre de seneste år. Derfor er der også flere, som kan køre bil i en højere alder. Udviklingen dokumenteres blandt andet af den såkaldte ældredatabase, hvor en repræsentativ del af ældrebefolkningen har svaret på de samme spørgsmål med jævne mellemrum over en årrække.

»Der er en større andel af de ældre, som selv synes, at de har et bedre helbred. Og der er også en større andel, som kan klare sig selv i dagligdagen. Det kan godt ske, at man har nogle skavanker, men funktionsniveauet er generelt blevet bedre,« siger Eigil Boll Hansen.

Han peger på flere faktorer, der har bidraget til, at de ældre i dag har et bedre helbred end tidligere generationer af ældre:

»Et bedre uddannelsesniveau og derfor et bedre arbejdsliv med mindre nedslidning er en del af forklaringen. Bedre økonomi og deraf følgende mad af højere kvalitet spiller også ind. Endelig har det også betydning, at sundhedsvæsenet er blevet bedre, og flere dermed kan få behandlet deres sygdom, så de får en god alderdom.«

Regeringen har netop taget konsekvensen af, at flere ældre får et bedre helbred og er i stand til at køre bil i en højere alder end tidligere. Derfor har justitsministeren efter råd fra Sundhedsstyrelsen og Rigspolitiet fremlagt et lovforslag, der vil udskyde tidspunktet for, hvornår man skal have fornyet sit kørekort på grund af alder. I dag udløber alle kørekort, når man bliver 70 år, og man skal gennem et tjek hos lægen, før man kan få fornyet kørekortet.

Hvis det nye lovforslag bliver vedtaget, vil aldersgrænsen blive rykket til 75 år. De borgerlige oppositionspartier har på forhånd også talt for en forhøjelse af aldersgrænsen, så der er formentlig udsigt til, at ændringen bliver til virkelighed. Og det vækker glæde hos Ældre Sagen, som gennem flere år har arbejdet for, at aldersgrænsen skal forhøjes eller i bedste fald helt afskaffes.

»Vi ser det som et vigtigt skridt på vejen, at aldersgrænsen nu hæves til 75 år. Vi er interesserede i den bedst mulige færdselssikkerhed. Og trafikforskningen har jo påvist, at der ikke er nogen positiv effekt på trafiksikkerheden af de her obligatoriske helbredsundersøgelser,« siger Mirjana Saabye, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

Det bekræfter seniorforsker Anu Siren fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har studeret den internationale forskning på området og mener, at det er rigtig fornuftigt at hæve aldersgrænsen.

»Folk selvregulerer typisk på den måde, at de selv stopper med at køre, når de ikke længere føler, at de er i stand til det. De ældre er generelt sikre bilister, og de bliver rent helbredsmæssigt ”gamle” senere end de tidligere ældregenerationer. På den måde giver det god mening, at man udskyder helbredstjekket,« siger Anu Siren, som også mener, at politikerne med fordel helt kunne droppe den obligatoriske aldersgrænse:

»Jeg mener, man bør overveje helt at droppe aldersgrænsen set i lyset af, hvor mange flere ældre der kommer i de kommende år, og hvor mange af dem der har kørekort og derfor skal til lægetjek. Det er rigtig mange, og det bliver meget ressourcetungt.«

Hun henviser blandt andet til Sverige, hvor der ikke er nogen fast aldersgrænse for fornyelse af kørekort eller noget krav om, at man i en bestemt alder skal gennemgå et lægetjek for at beholde kørekortet.

Anu Siren slår helt fast, at ældre generelt er udmærkede bilister. Der er altså ikke grund til at tro, at flere ældre bilister giver flere ulykker i trafikken.

»Hvis man sammenligner med de helt unge, er de ældre langt mere sikre bilister. Og hvis man sammenligner med de lidt yngre, er de på samme niveau. Men generelt set er det nogle forskellige typer uheld, som de forskellige aldersgrupper kommer ud for. De ældre er sjældnere indblandet i ulykker i forbindelse med overhaling, eller hvor der er alkohol indblandet. Derimod er de oftere involveret i uheld i mere komplekse trafiksituationer,« siger Anu Siren, som påpeger, at der er mange elementer i at være en sikker bilist:

»Det er jo rigtigt, at reaktionsevnen bliver dårligere med alderen, men den begynder allerede at svækkes fra 30-års alderen. Og reaktionsevnen er kun en del af, hvad der gør en god bilist. Meget bliver man jo omvendt bedre til, jo mere erfaring og rutine man får.«

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk