11. november 2014

Fleksjobberes arbejdstid justeres løbende

Knap fire ud af ti fleksjobbere er gået op eller ned i arbejdstid, siden de startede i fleksjob. Forsker og kommuner kalder det meget positivt, fordi den nye fleksjobordning netop skulle skubbe på en udvikling for den enkelte fleksjobber. Fagforeningen 3F mener dog kommunerne burde være bedre til at ramme plet.

Fleksjob må ikke bare blive en holdeplads. Det var en af de væsentligste intentioner bag reformen af fleksjobordningen, at der løbende skal arbejdes for at skabe en positiv udvikling i fleksjobbernes arbejdsevne. Nu viser en ny undersøgelse fra KL’s nyhedsbrev Momentum af de kommunalt ansatte fleksjobbere i den nye ordning – der trådte i kraft 1. januar 2013 – at knap fire ud af ti fleksjobbere har fået justeret deres arbejdstid op eller ned, siden de startede i fleksjob.

Dykker man lidt længere ned i tallene, viser det sig, at 20 procent er gået op i tid, 15 procent er gået ned i tid, mens fire procent både er gået op og ned i løbet af deres tid i fleksjob. Undersøgelsen bygger på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Helle Holt, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, arbejder i øjeblikket på en større rapport om den nye fleksjobordning. Hun mener, det er positivt, at så mange fleksjobbere får justeret deres arbejdstid, når de har prøvet jobbet i praksis.

»Det er jo et udtryk for, at man prøver at matche arbejdsevnenedsættelsen med arbejdsopgaven og finder ud af, hvor meget man kan klare. Nogle kan måske klare lidt mere, mens andre kan klare lidt mindre, ligesom det kan ændre sig undervejs. Det er derfor rigtig godt, at man faktisk går ind og justerer på arbejdstiden, så det passer til den enkeltes situation på det givne tidspunkt,« siger Helle Holt.

Arbejde er god medicin

Mogens Bak Hansen, arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune, forklarer, at mange fleksjobbere har været uden for arbejdsmarkedet i meget lang tid eller endda altid har haft en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, inden de fik fleksjobbet. Derfor skal fleksjobberen først lige finde fodfæste på arbejdspladsen, men derefter er det i en række tilfælde muligt at øge arbejdstiden.

»Det slider jo på selvværd og arbejdsevne at være uden for arbejdsmarkedet. Når man så kommer i gang med et fleksjob, sker der ofte en positiv udvikling i ens arbejdsevne. Man får en tilknytning til en arbejdsplads, hvilket er positivt i sig selv, man får kolleger og noget at stå op til og følelsen af at bidrage med noget. Det gør, at man får mod på endnu mere, sygdommen glider lidt i baggrunden, og man kan måske arbejde mere,« siger Mogens Bak Hansen.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at nedsætte fleksjobberens arbejdstid, handler det ifølge Mogens Bak Hansen oftest om, at fleksjobberen har nogle skavanker eller en sygdom, der udvikler sig negativt.

I fagforbundet 3F er Ellen K. Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe, dog ikke videre begejstret for, at så mange fleksjobbere skifter arbejdstid i løbet af deres ansættelse. Hun mener, at kommunen bør kunne ramme mere præcist i sin indledende visitation af borgerne.

»Når man havner i et fleksjob, har man allerede været igennem arbejdsprøvning, ressourceforløb og lignende og skulle derfor gerne være så udredt, at arbejdstiden kan rammes ret præcis. Så når kun godt halvdelen får en arbejdstid, der rammer plet, synes jeg, vi må sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne gør det godt nok,« siger Ellen K. Lykkegaard.

Læs mere om kommunernes arbejde med fleksjobordningen og kommunernes og 3F’s forskellige holdninger til minifleksjob i Momentums artikel her