10. november 2014

Fleksjobbere hopper op og ned i arbejdstid

Knap 4 ud af 10 fleksjobbere er gået op eller ned i arbejdstid, siden de begyndte i fleksjob. Forsker og kommuner kalder det meget positivt, fordi den nye fleksjobordning netop skulle skubbe på en udvikling for den enkelte fleksjobber. Fagforbundet 3F er dog skeptisk og ønsker en minimumsgrænse på arbejdstiden.

Fleksjob må ikke bare blive en holdeplads. Det var en af de væsentligste intentioner bag reformen af fleksjobordningen, at der løbende skal arbejdes for at skabe en positiv udvikling i fleksjobbernes arbejdsevne. Nu viser en ny Momentum-undersøgelse af de kommunalt ansatte fleksjobbere i den nye ordning – der trådte i kraft 1. januar 2013 – at knap fire ud af ti fleksjobbere har fået justeret deres arbejdstid op eller ned, siden de startede i fleksjob.

Dykker man lidt længere ned i tallene, viser det sig, at 20 procent er gået op i tid, 15 procent er gået ned i tid, mens fire procent både er gået op og ned i løbet af deres tid i fleksjob. Undersøgelsen bygger på tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL).

Helle Holt, seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, arbejder i øjeblikket på en større rapport om den nye fleksjobordning. Hun mener, det er positivt, at så mange fleksjobbere får justeret deres arbejdstid, når de har prøvet jobbet i praksis.

»Det er jo et udtryk for, at man prøver at matche arbejdsevnenedsættelsen med arbejdsopgaven og finder ud af, hvor meget man kan klare. Nogle kan måske klare lidt mere, mens andre kan klare lidt mindre, ligesom det kan ændre sig undervejs. Det er derfor rigtig godt, at man faktisk går ind og justerer på arbejdstiden, så det passer til den enkeltes situation på det givne tidspunkt,« siger Helle Holt.

Arbejde er god medicin

Mogens Bak Hansen, arbejdsmarkedschef i Fredericia Kommune, forklarer, at mange fleksjobbere har været uden for arbejdsmarkedet i meget lang tid eller endda altid har haft en meget løs tilknytning til arbejdsmarkedet, inden de fik fleksjobbet. Derfor skal fleksjobberen først lige finde fodfæste på arbejdspladsen, men derefter er det i en række tilfælde muligt at øge arbejdstiden.

»Det slider jo på selvværd og arbejdsevne at være uden for arbejdsmarkedet. Når man så kommer i gang med et fleksjob, sker der ofte en positiv udvikling i ens arbejdsevne. Man får en tilknytning til en arbejdsplads, hvilket er positivt i sig selv, man får kolleger og noget at stå op til og følelsen af at bidrage med noget. Det gør, at man får mod på endnu mere, sygdommen glider lidt i baggrunden, og man kan måske arbejde mere,« siger Mogens Bak Hansen.

I de tilfælde, hvor det er nødvendigt at nedsætte fleksjobberens arbejdstid, handler det ifølge Mogens Bak Hansen oftest om, at fleksjobberen har nogle skavanker eller en sygdom, der udvikler sig negativt.

I fagforbundet 3F er Ellen K. Lykkegaard, formand for den offentlige gruppe, dog ikke videre begejstret for, at så mange fleksjobbere skifter arbejdstid i løbet af deres ansættelse. Hun mener, at kommunen bør kunne ramme mere præcist i sin indledende visitation af borgerne.

»Når man havner i et fleksjob, har man allerede været igennem arbejdsprøvning, ressourceforløb og lignende og skulle derfor gerne være så udredt, at arbejdstiden kan rammes ret præcis. Så når kun godt halvdelen får en arbejdstid, der rammer plet, synes jeg, vi må sætte spørgsmålstegn ved, om kommunerne gør det godt nok,« siger Ellen K. Lykkegaard.

Derudover mener hun, at nogle kommuner bevidst sender folk ud i fleksjob med færre timer, end deres arbejdsevne rækker til. Det skyldes, at det er billigere for kommunen at have folk i fleksjob end på den ledighedsydelse, som de er berettiget til, indtil der kan findes et egnet fleksjob.

Momentums undersøgelse viser dog, at fleksjobberne gennemsnitligt arbejder 11,7 timer om ugen, og at langt de fleste har fem eller flere timer om ugen. Mogens Bak Hansen, arbejdsmarkedschef i Fredericia, vil heller ikke høre tale om, at kommunen placerer folk på fleksjob med for få timer for blot at spare penge. Men han erkender, at det nogle gange er svært for kommunen at finde et fleksjob med det rigtige antal timer og den rigtige intensitet til den enkelte.

»Der kan godt være nogle fleksjobbere, der oplever, at de kan arbejde mere. Så undersøger vi selvfølgelig, om arbejdspladsen kan finde nogle flere timer, eller om det er muligt at finde flere timer et andet sted. Men det er ikke altid muligt, hvis jobbet også skal give mening, og med sparerunder mange steder er det også nogle gange svært at sætte fleksjobberne op i tid, mens man siger farvel til andre medarbejdere,« siger Mogens Bak Hansen.

Et nøglepunkt i reformen af fleksjobordningen var, at personer med en meget begrænset arbejdsevne kan få glæde af ordningen ved at gøre det mere attraktivt for virksomheder at ansætte personer i et fleksjob, selv om de kun kan arbejde få timer om ugen. Men denne del af reformen har været kritiseret for nærmest at gøre det umuligt at komme på førtidspension.

Momentums undersøgelse viser, at personerne i de såkaldte mikrofleksjob under 10 timer faktisk ændrer arbejdstid en smule oftere end fleksjobberne generelt. Hele 46 procent har skiftet arbejdstid – 21 procent har fået flere timer, 18 procent har fået færre, mens 8 procent er blevet justeret både op og ned.

Vidt forskellige udgangspunkter

Ifølge Fredericias arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen har loven virket efter hensigten, da flere får tilkendt fleksjob i dag. Nogle af de nye ville førhen have fået en førtidspension, men også nogle af borgerne på den gamle ordning nyder godt af muligheden for at give fleksjobbere et job på få timer, da de reelt ikke har kunnet arbejde 10 timer om ugen.

Et af målene med fleksjobreformen er også, at der skal ske en positiv udvikling i fleksjobberens arbejdsevne. I den forbindelse er det ifølge Helle Holt, seniorforsker ved SFI, vigtigt at holde sig for øje, at ordinær ansættelse langt fra er et realistisk endemål for alle. For nogle kan målet bare være at komme i gang, mens andre kan hente en sejr ved at gå fra 5 til 10 timer.

»Det handler meget om udgangspunktet. Er du blevet visiteret til fleksjob efter en lang arbejdsmarkedshistorie, hvor du er blevet nedslidt, men stadig har dine faglige kompetencer, så er det én situation. Mens tingene forholder sig anderledes, hvis du er en ung ufaglært med anden etnisk baggrund, der aldrig har haft en normal beskæftigelse. Jeg tror ikke, man kan sætte det på formel,« siger Helle Holt.

Fredericia Kommune er i løbende dialog med fleksjobberen og arbejdsgiveren med fokus på, hvordan fleksjobberne kan komme op i arbejdstid.

»Hvordan kan vi indrette arbejdet, så folk kan arbejde flere timer? Det er i høj grad et udviklingsområde. Vi har ansat en medarbejder, hvis eneste fokus er at finde ud af, hvordan vi får folk op i tid,« fortæller Mogens Bak Hansen.

Hos 3F mener man dog, at tingene er kammet over, når der findes eksempler på fleksjobbere med arbejdstid helt ned til en time om ugen. Og gruppeformand Ellen K. Lykkegaard mener, at der blandt de 18 procent af mikrofleksjobberne, som er gået ned i tid, er nogle, som i stedet burde have en førtidspension. 3F ser derfor gerne, at der bliver indført en minimumsgrænse for antallet af arbejdstimer for personer i fleksjob.

»Man kan jo altid diskutere, om grænsen skal være fem eller seks timer. Hvis man mener, det er vigtigt for borgeren at komme ud og få en social tilværelse eksempelvis på en arbejdsplads, er det jo muligt som førtidspensionist at komme i skånejob, der typisk er på to til fem timer,« siger Ellen K. Lykkegaard.

Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarked- og Erhvervsudvalg og borgmester i Aarhus Kommune, mener ikke, at der skal være nogen minimumsgrænse.

»Mange fleksjobbere oplever, de får det bedre ved at være i gang og komme ud blandt folk. Vi skal derfor i stedet arbejde for at skabe et endnu mere rummeligt arbejdsmarked, så vi kan få endnu flere ud på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang. Det er jo ikke sådan, at kommunerne går efter at give folk få timer, og størstedelen af fleksjobberne har jo også mere end 10 timer om ugen,« siger Jacob Bundsgaard.

Han ser derimod gerne en gennemgribende reform af de mange forskellige ordninger til folk på kanten af arbejdsmarkedet, så de bliver samlet i en ny model med indslusningsjob for de mest udsatte. Det foreslog KL i et nyt beskæftigelsesudspil, der blev offentliggjort i sidste uge. Indslusningsjobbene skal bygge på de samme principper som fleksjobordningen, så arbejdsgiveren kun betaler for de timer, folk arbejder, og den ledige får et meningsfuldt job på en rigtig arbejdsplads.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Silas Anhøj Soelberg