24. november 2014

De fattigste går sjældent til tandlægen

Kontanthjælpsmodtagere, lavtlønnede og personer med anden etnisk baggrund end dansk går markant mindre til tandlæge end resten af befolkningen. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Det kræver en massiv indsats, hvis der skal gøres op med den sociale skævhed, mener både forsker, kommuner og Tandlægeforeningen.

Der er stor forskel på, hvor ofte danskerne kommer til tandlægen. Især beskæftigelse, indkomst og etnisk baggrund spiller en meget stor rolle for, om man går til tandlægen. Det viser en ny Momentum-undersøgelse af danskernes tandlægebesøg i 2012. Kun en omkring en fjerdedel af kontanthjælpsmodtagerne var ved tandlægen det år, mens hele 62 procent af de beskæftigede fik tjekket tandsættet. Også dagpengemodtagere og førtidspensionister ligger med henholdsvis 50 og 48 procent under de beskæftigede.

Undersøgelsen tegner også et meget klart billede af, at de lavestlønnede går mindst til tandlæge. Kun 43 procent af borgerne med en bruttoindkomst på under 200.000 kroner om året gik til tandlæge i 2012, mens 70 procent af dem med en indkomst på over 400.000 kroner kom afsted. Undersøgelsen viser desuden, at andelen af borgere med ikke-vestlig baggrund, der går til tandlæge, er under det halve (27 procent) af personer med dansk oprindelse, hvor 62 procent var ved tandlæge.

Eskild Klausen Fredslund, projektleder ved KORA – Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har tidligere undersøgt danskernes brug af tandlægen. Og han slår fast, at tandplejen i Danmark har en klar social slagside. Blandt andet, fordi det koster penge at gå til tandlæge i modsætning til at besøge en praktiserende læge.

»Det er især betalingsevnen, samt hvor god man er til at tage ansvar for ens egen sundhed, der er afgørende for, hvor ofte man kommer til tandlæge. Kontanthjælpsmodtagerne er jo også en gruppe med en ganske lille indkomst, og mange er et sted i deres liv, hvor de ikke har overskud til at tage kontakt til en tandlæge. Derfor vælger man det fra. I hvert fald indtil det for alvor gør ondt,« siger Eskild Klausen Fredslund.

Svært at forstå det danske system

Det overrasker Eskild Klausen Fredslund lidt, at der er så stor forskel på andelen, der kommer til tandlæge i forhold til etnisk oprindelse. Han mener, at forklaringen ud over de økonomiske, sociale og traditionsbundne aspekter kan være vanskelighederne ved at forstå det danske system.

»Vi bliver tvunget til at vælge en praktiserende læge, men man skal aktivt selv finde en tandlæge, og det er mange med anden etnisk baggrund ikke bevidste om. Derfor ender de med kun at tænke på tandlægen, når tænderne begynder at gøre ondt og ikke i forebyggende sammenhæng,« siger Eskild Klausen Fredslund.

Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis man ikke kommer til tandlægen regelmæssigt. Det giver sygdomme i munden mulighed for at udvikle sig, hvilket på længere sigt kan gøre nødvendigt at få trukket tænderne ud. Samtidig er tænderne også en vigtig del af udseendet, så manglende eller grimme tænder kan få betydning for ens sociale liv og livskvalitet i det hele taget.

I Frederiksberg Kommune genkender Matte Lauridsen, kontorchef i staben for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet, den sociale skævhed i, hvem der går til tandlæge. I bestræbelserne på at få flere af de særligt socialt udsatte som hjemløse, misbrugere og personer med psykiske lidelser til tandlæge tilbyder kommunen derfor gratis tandpleje i ”Tandbussen”. En gang om ugen holder Tandbussen ved kommunens sundhedscenter, og en tandlæge og klinikassistent står klar til at hjælpe folk med deres tænder.

»Målet med Tandbussen var i første omgang at give personerne en tandbehandling, så de kunne få smilet tilbage og ikke længere behøvede at skamme sig over deres tænder. På den lange sigt håber vi selvfølgelig også, at personerne vænner sig til at komme til tandlæge, så de kan komme til at bruge det almindelige system,« siger Matte Lauridsen.

Men det har ifølge Matte Lauridsen langt fra været nogen let opgave at få folk til at komme til gratis tandpleje i tandbussen.

»Det tog længere tid end forventet at komme i gang, da der for mange var rigtig mange forskellige barrierer, der skulle overvindes, inden de ville møde op. Det er jo desværre ofte sådan, at dem, der har brug for et lille puf og noget hjælp til at komme afsted, også er dem, der ikke ønsker kommunens hjælp. Desuden er mødestabiliteten ikke altid deres stærke side, og det har krævet en stor støtteindsats at få dem til at komme,« siger Matte Lauridsen.

Midtvejs i projektperioden er Tandbussen dog blevet en succes, hvor der kommer flere og flere til, og ”kunderne” har været glade for behandlingen.

Eskild Klausen Fredslund, projektleder ved KORA, pointerer også, at det er en stor udfordring at rette op på den sociale skævhed i tandplejen, fordi de lavtlønnede og mest udsatte grupper er svære at få i tale.

»Vi ved jo, at selv om de socialt udsatte står for relativt høje omkostninger i sundhedsvæsenet, så er det ikke nødvendigvis dem, der overrender deres praktiserende læge. De kommer først, når skaden er sket, og så bliver det for alvor dyrt at komme til tandlæge,« siger Eskild Klausen Fredslund.

Tilskud bliver ikke brugt

For at overvinde den økonomiske del af problemet afsatte regeringen og Enhedslisten i forbindelse med finansloven for 2013 180 millioner om året i tilskud til kontanthjælpsmodtageres og andre dårligt stillede gruppers tandlægeregning. Dermed kan unge under 25 år med en egenbetaling på 600 kroner få tilskud op til 10.000 kroner, mens egenbetalingen for folk over 25 år er 800 kroner og 35 procent af den resterende regning op til 10.000 kroner. Bliver behandlingen dyrere end 10.000 kroner, skal der laves et overslag på prisen, som skal godkendes af kommunen.

I 2013 blev der imidlertid kun brugt 47 af de 180 millioner kroner, der var afsat til tilskudsordningen, og det ærgrer Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg. Tandlægerne er meget opmærksomme på, at nogle grupper i det danske samfund sjældent sætter sig i tandlægestolen, og formanden håber derfor, at den kommende evaluering af ordningen kan skubbe udviklingen i den rigtige retning.

Freddie Sloth-Lisbjerg har på baggrund af tilbagemeldingerne fra et pilotprojekt blandt kontanthjælpsmodtagere i Kolding allerede nogle områder, hvor han mener, det er nødvendigt at ændre tilskudsordningen.

»Økonomien spiller en vigtig rolle, men der skal også være en enkel sagsbehandling fra kommunernes side, da det at indsende en ansøgning kan være uoverkommeligt, ligesom flere af de svage borgere har problemer med at overholde aftaler. De har derfor brug for hjælp til at komme afsted kontinuerligt. Vi skal have et samarbejde i gang med kommunerne, den kommunale tandpleje og de privatpraktiserende tandlæger, socialrådgivere og andre aktører, hvis vi skal løfte opgaven,« siger Freddie Sloth-Lisbjerg.

Han får opbakning fra Thomas Adelskov, formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg og borgmester i Odsherred Kommune.

»Hvis vi skal lykkes med at forbedre tandsundheden blandt de særligt udsatte grupper, kræver det, at tilskudsordningen bliver suppleret med en stærk opsøgende indsats i kommunerne og et bedre samarbejde med tandlægerne. Vi har eksempelvis gode erfaringer med mentorordninger, der hjælper folk afsted og ikke mindst vedbliver med at komme afsted. For selv om økonomien spiller en central rolle for de svage grupper, så skal der mere end et tilskud til, for at de kommer afsted, før det gør ondt,« siger Thomas Adelskov.

De unge skal have bedre vaner

Han slår fast, at kommunerne meget gerne påtager sig et stort ansvar for at få flere kontanthjælpsmodtagere, lavtlønnede og borgere med anden etnisk baggrund til tandlæge. Men han ser frem til, at tilskudsordningen bliver evalueret og forhåbentlig justeret, så den i højere grad understøtter det opsøgende arbejde.

»Med de nuværende regler er visitationsarbejdet for bøvlet og tager for lang tid. Her er kommunen forpligtet til at undersøge, om kontanthjælpsmodtageren er berettiget til tilskuddet, når behandlingen startes. Og endelig er egenbetalingen for personer over 25 år stadig så høj, at det er en udfordring for mange på kontanthjælp,« siger Thomas Adelskov.

Eskild Klausen Fredslund, projektleder ved KORA, mener under alle omstændigheder ikke, at tilskud eller gratis behandling til de svageste grupper kan stå alene. Han peger også på, at det i højere grad skal gøres til en vane fra ungdomsårene at besøge tandlægen regelmæssigt. Momentums undersøgelse viser, at de unge i dag ligger et godt stykke under gennemsnittet.

»Derudover kræver indførslen af en ny ordning som tilskudsordningen også tålmodighed. Det tager tid, før det bliver indlejret i befolkningen, at det er muligt at få tilskud for svage grupper. Og det er vigtigt, at det bliver bredt kendt. For hvis ikke kontanthjælpsmodtageren kommer ned til tandlægen, så er det måske en sagsbehandler, familie eller venner, som skal vide, at tilbuddet findes,« siger Eskild Klausen Fredslund.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Hansen, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE

  • Analyse af tandlægeforbrug

  • Andel med mindst et tandlægebesøg i 2012 - Danmarkskort