13. marts 2014

Så knækkede likviditetskurven

Efter en årrække med stigende likviditet fladede likviditetskurven ud ved indgangen til 2013, og nu er kurven så knækket. Kommunernes samlede likviditet faldt med en lille milliard i det sidste kvartal af 2013.

Faldet i kommunernes likviditet er ikke som sådan overraskende. KL anslog i foråret 2013, at kommunernes likviditet samlet set ville falde med godt seks milliarder kroner som følge af Udbetaling Danmarks overtagelse af udbetalingerne af folkepension, førtidspension med videre.

Det skyldes, at de fleste kommuner tidligere havde hjemtaget refusionen for disse udbetalinger forskudsvist. Refusionen lunede derfor i kassen i op til en måned inden udbetalingen af ydelserne. Med økonomiaftalen for 2013 blev der aftalt et ekstraordinært finansieringstilskud, der er videreført med økonomiaftalen for 2014. Dette tilskud har medvirket til at bremse faldet i likviditeten, men er altså ikke tilstrækkeligt til at stoppe det.

På grund af den særlige opgørelsesmetode er hverken effekten vedrørende Udbetaling Danmark eller effekten af det ekstraordinære finansieringstilskud endnu slået helt igennem. Mange kommuner vil derfor opleve et betydeligt pres på likviditeten i løbet af det kommende år.

Et pres på likviditeten gør det ekstra vanskeligt at håndtere udsving i økonomien generelt. Specielt for nogle af de kommuner, der også rammes af en negativ regulering af eksempelvis beskæftigelsestilskuddet, kan det være vanskeligt at opretholde et fornuftigt likviditetsniveau.

For enkelte kommuner kan presset på likviditet blive så stort, at kommunen kommer i konflikt med kassekreditreglen og dermed bliver ”sat under administration”. Hvilke kommuner, der kan være i risikozonen, er dog vanskeligt at pege på. Det kræver præcis viden om likviditetsvirkningen af den enkelte kommunes budgetter, udviklingen i udgifter til service, overførsler og anlæg samt låneoptag med videre. Men det er vigtigt at huske på, at udviklingen i likviditeten tager meget lang tid at vende. På grund af den særlige opgørelsesmetode minder det lidt om en supertanker, der ikke bare lige kan ændre kurs. Det kræver langsigtet planlægning og – ikke mindst – rettidig omhu.

Kommunernes samlede likviditet har ellers været stigende fra 2010 og frem. En stor del af forklaringen er de benhårde prioriteringer, som kommunerne har foretaget. En krone sparet er som bekendt en krone tjent, og mange kommuner har kunnet lægge en del af det sparede i kassen. En anden del af forklaringen kan være, at man i mange kommunalbestyrelser har forpligtet sig på et mål for likviditeten som en del af en økonomisk politik. En undersøgelse foretaget af KL og Moderniseringsstyrelsen i efteråret 2013 viste, at 82 af de 95 kommuner, der svarede på undersøgelsen, havde en økonomisk politik. Undersøgelsen viste også, at 79 ud af de 82 kommuner havde fastsat et mål for likviditeten som en del af den økonomiske politik. En økonomisk politik er dog naturligvis ingen garanti for, at målet kan nås.

Spoler man likviditeten tilbage til slutningen af 2010, har der samlet set været en stigning på cirka 1.350 kroner pr. indbygger på landsplan. I perioden 2010-2013 har hovedparten af kommunerne været i stand til at styrke likviditeten. Også de fleste af de kommuner, der tilbage i 2010 lå lavt på likviditeten. Mens de fleste altså har lagt i kassen siden slutningen af 2010, så er der en mindre gruppe af kommuner, der har brugt af opsparingen. Disse kommuner har ikke nødvendigvis andet til fælles, end at de har haft faldende likviditet i en periode, hvor udviklingen i de øvrige kommuner er gået den anden vej. Med udsigt til fortsat pres på finansieringen i de kommende år – og med tanke på, at effekten af Udbetaling Danmark endnu ikke er slået helt igennem – kan nogle af de kommuner, der har taget penge op af kassen, få vanskeligt ved at opretholde et fornuftigt likviditetsniveau i de kommende år. En negativ udvikling betyder dog ikke nødvendigvis, at en kommune er i fare for at blive ”sat under administration” – det afhænger helt af det faktiske niveau for likviditeten. Forklaringerne på den negative udvikling kan i øvrigt være mange, eksempelvis store anlægsprogrammer, voksende udgifter til overførsler eller ekstraordinære afdrag på gælden. Faktum er imidlertid, at de pågældende kommuner i de seneste tre år har brugt flere penge, end de har fået ind. I seks af de viste kommuner er likviditeten endda faldet med mere end 50 procent i løbet af tre år. Og det bør give anledning til en debat om såvel budgetbalancerne som regnskabsresultaterne.

Kigger man på de seneste likviditetsdata viser der sig nogle interessante regionale forskelle. Set over det seneste år har udviklingen i den gennemsnitlige likviditet blandt kommunerne i fire ud af fem regioner været negativ. Kun i Region Midtjylland har kommunerne samlet set oplevet en stigning i likviditeten. Mens likviditeten på landsplan er faldet med knap to procent det seneste år, så er den samlede likviditet for kommunerne i Region Midtjylland steget med 10 procent. Faldet i likviditeten på landsplan ville derfor have været noget større, såfremt kommunerne i Region Midtjylland havde fulgt trenden for resten af landet.

Samtidig tegner figur 3 (se vedhæftede PDF-fil) et tydeligt billede af, at likviditetskurven nu for alvor er knækket. I samtlige regioner er kommunernes gennemsnitlige likviditet faldet fra tredje til fjerde kvartal 2013. Selv om udviklingen ikke er slået lige kraftigt igennem i hele landet, så er der næppe tvivl om, at kommunernes likviditet er på vej nedad, og den udvikling vil fortsætte i den kommende tid. Derfor bør især kommuner, der igennem længere tid har haft faldende likviditet, afveje behovet for at styrke kassen her ved indgangen til en periode, hvor det må forventes, at der kommer et betydeligt pres på finansieringen.

YDERLIGERE MATERIALE

  • Tekstboks. Opgørelsesmetoden

  • Figur 1. Udvikling i likviditeten 2010-2013

  • Figur 2. Kommuner med et fald i den gennemsnitlige likviditet

  • Figur 3. Indekseret udvikling