31. marts 2014

Røde og blå partier er uenige slutrapport

Enhedslisten slår syv kors for sig, når det gælder Produktivitetskommissionens anbefalinger, mens Venstre kan lide det meste.

Produktivitetskommissionen bevæger sig ned ad "en farlig vej". Sådan lyder Enhedslistens reaktion på kommissionens afsluttende rapport, som blev præsenteret mandag.

“Produktivitetskommissionen skyder forbi skiven, når den anbefaler, at den offentlige sektor ikke må kræve sociale klausuler og lokale leverandører i sine indkøb. Det er en konsekvens af den konkurrencestats-logik, der præger kommissionens anbefalinger,” siger partiets kommunalordfører, Finn Sørensen til Ritzau.

Han vender sig også imod kommissionens anbefalinger til skabelsen af en mere effektiv offentlig sektor.

- Det er ren ideologi, når Produktivitetskommissionen anbefaler, at vi skal udlicitere mere kernevelfærd. Forskningen peger på, at der ikke er besparelser ved udlicitering på kernevelfærden, siger han og fortsætter:

Venstre kun imod én ting

Venstra har omvendt kun et initiativ, som partiet afviser på forhånd. Produktivitetskommissionen vil forslår nemlig at hæve boligskatten for at sænke skatten på arbejde.

“Hver gang man sætter økonomer til at arbejde, så vil de gerne beskatte boligejerne noget mere,” siger Venstres finansordfører, Peter Christensen til Ritzau

Han foreslår, at der til en start kan frigøres halvanden mia. ved at gøre beskæftigelsessystemet mere effektivt.

Venstre vil ikke blot lempe skatten på aktieselskaber, som kommissionen foreslår, påpeger han.

“Kapitalbeskatningen er høj. Men det er energiafgifterne også. Der er behov for at lave reformer og lempe nogle af energiafgifterne. Så det bliver billigere at lave produktionsarbejdspladser i Danmark, siger Venstres finansordfører.

SF vil have garanti

På den baggrund kræver SF garanti for, at regeringen ikke vil være med til Venstres hovedkrav til de kommende forhandlinger om en ny vækstpakke.

“Det store billede er, at vi godt kan øge produktiviteten i Danmark gennem regelforenklinger og mere konkurrence. Men at tro, at vi skal bære skattelettelser - finansieret af beskæftigelsesreformen - igennem, det vil vi ikke være med til. Der vil vi gerne have, at Socialdemokraterne kommer på banen og garanterer, at det ikke vil ske,, siger SF's formand, Pia Olsen Dyhr til Ritzau.