03. marts 2014

Mødre kan trække unge til hjemstavnen

Unge er langt mere tilbøjelige til at blive eller vende hjem til oprindelseskommunen, hvis deres forældre stadig bor på hjemstavnen. Og specielt hvis mor gør. Det viser Momentums analyse af 1979-årgangens flyttemønstre. Den viser også, at forældrene og hjemkommunen trækker mest for de 79’ere, der selv har fået børn.

”Mor er den bedste i verden”. Sådan lyder en over 60 år gammel revyvise, men udsagnet står tilsyneladende stadig til troende. I hvert fald viser Momentums analyse af 1979-årgangens flyttemønstre, at der er langt større sandsynlighed for, at de bor i hjemkommunen som 33-årige, hvis deres mor også gør det. Sandsynligheden er lidt lavere, hvis kun faderen bor i kommunen, og den er markant lavere, hvis ingen af forældrene stadig bor i hjemkommunen.

Hans Skifter Andersen, seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, har forsket i, hvad der er afgørende for, hvor danskerne bor og flytter hen. Han finder resultaterne af Momentum-analysen meget interessante og nikker genkendende til, at familien spiller en afgørende rolle.

»Det er meget vigtigt for os, at vi bor et sted, hvor vi har et socialt netværk. Og familien er det vigtigste sociale netværk, vi har. Derfor vil man gerne bo, hvor familien er. Og moren er stadig i de fleste tilfælde den af forældrene, som er tættest på børnene,« siger Hans Skifter Andersen.

Tallene viser, at det ikke gør den store forskel, om begge forældre stadig bor i kommunen, eller kun moren gør det. I begge tilfælde bor 47 procent af 79-årgangen stadig i hjemkommunen. Hvis kun faren bor i oprindelseskommunen, dykker tallet til 41 procent. Det er dog næsten dobbelt så mange som blandt dem, der ikke længere har forældre på hjemstavnen. Her bor kun 21 procent i hjemkommunen.

Den samme tendens gør sig gældende blandt de 79’ere, som har været væk fra hjemkommunen i mindst to sammenhængende år, siden de afsluttede grundskolen. Her er 17 procent vendt tilbage som 33-årige, hvis begge forældre stadig bor i hjemkommunen. 16 procent er vendt tilbage, hvis kun mor bor dér, og 13 procent, hvis kun far bor på hjemstavnen. Og kun syv procent vender tilbage til oprindelseskommunen, hvis ingen af forældrene bor der længere.

Bedsteforældre lokker

Momentum-analysen viser også en anden interessant tendens, nemlig at 79-årgangens forældre på hjemstavnen trækker endnu mere, hvis 79’erne selv har fået børn. Uanset om kun den ene eller begge forældre bor i hjemkommunen, er der en øget tilbøjelighed til, at 1979-årgangen er vendt hjem, hvis de har fået børn.

Seniorforsker Hans Skifter Andersen mener, der er gode grunde til, at man søger mod hjemstavnen og de små poders bedsteforældre, når man får børn.

»Det er nok et tegn på, at mange unge familier i dag har enormt travlt og kæmper med at få logistikken til at hænge sammen. Så er det en stor fordel, hvis man kan trække på nogle bedsteforældres hjælp. Og det kan spille ind i forhold til, hvor man bosætter sig.«

I forrige nummer skrev Momentum om, hvordan der er stor forskel fra kommune til kommune på, hvor mange der vender tilbage til oprindelseskommunen. Hans Skifter Andersen mener også, at det kan give mening for nogle kommuner at satse målrettet på at tiltrække tilflyttere, som oprindeligt kommer fra kommunen, og som nu har fået uddannelse og børn. Her kan de kendte rammer fra barndommens gade med bedsteforældre rundt om hjørnet virke meget tillokkende.

Der er også flere eksempler på kommuner, som allerede tænker i de baner. Det gælder blandt andre Lolland og Guldborgsund kommuner, som i fællesskab har etableret en decideret ”ambassade” midt i København. Den arrangerer for eksempel såkaldte eksilaftener fire gange om året for folk, der oprindeligt kommer fra Lolland-Falster. Her kan ambassadens medarbejdere komme i dialog med den gruppe – som typisk i første omgang er taget til København for at studere – om mulighederne og udfordringerne ved at flytte tilbage til hjemstavnen.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL’s Analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE