21. marts 2014

Kommunale solceller kan få dispensation

Ministeren har nu underskrevet bekendtgørelse, som giver kommunerne mulighed for at søge om dispensation for selskabsgørelse ved opsætning af solceller. Kommunerne kan ansøge fra den 31. marts 2014.

Bekendtgørelsen giver kommunernes mulighed for at søge om dispensation fra selskabsgørelse ved opsætning af kommunale solcelleanlæg. Puljen er på 20 MW. Der åbnes for ansøgninger den 31. marts 2014 kl. 7.00. Der vil blive trukket lod mellem ansøgninger på samme dag, som de overstiger antallet af resterende watt i puljen.

KL opfordrer kommunerne til at sidde klar og sende ansøgninger frem så snart som muligt - men opfordrer samtidig til, at kommunerne med respekt for hinanden kun ansøger om de MW, som svarer til deres reelle behov.

KL stiller sig fortsat uforstående overfor det faktum, at kommunerne som følge af modregningsreglerne skal stilles markant ringere end alle andre, der sætter solceller op, herunder staten og regionerne, der som bekendt ikke er omfattet af modregningsregler vedtaget i en ganske anden kontekst – og med et helt andet sigte end de anvendes her.

Hent hele "Bekendtgørelse om undtagelse af visse kommunale solcelleanlæg fra kravet om selskabsmøssig udskillelse" som pdf nedenfor.

YDERLIGERE MATERIALE