03. marts 2014

København vil lukke rigmandsghettoer

Sammenhængskraft og mangfoldighed er kernebegreber, når man taler om byudvikling i Københavns Kommune. Derfor skal grænserne mellem udsatte områder og såkaldte rigmandsghettoer brydes ned.

De udsatte byområde kendetegnes blandt andet ved at have et dårligt image, et højt antal arbejdsløse samt et lavt gennemsnitligt uddannelsesniveau blandt indbyggerne.

Det viser sig blandt andet i Københavns Nordvest kvarter, hvor indbyggerne gennemsnitligt dør 7 år tidligere end i Indre By. Det skriver Københavns Kommune i deres ”Politik for udsatte byområder.” 

At løfte de udsatte områder tager tid, men er samtidig utrolig vigtigt for byen som helhed. Det fortæller Katinka Hauxner, der er centerchef i Center for Byplanlægning i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

”Nogle af de erfaringer vi har høstet, er, at det er et langt og sejt træk, og det kræver, at nogle prioriterer det. Der skal arbejdes på at koble de sociale og fysiske indsatser sammen,” siger Katinka Hauxner.

Grænserne skal nedbrydes

Et stærkt samarbejde med de almene boligorganisationer er en vigtig del af kommunens strategi for at løfte problemet. Et samarbejde, der gør, at det er langt lettere at få mere velstillede borgere til at flytte ind i de udsatte byområder. Men også et samarbejde, der skal være med til at sætte en stopper for rigmandsghettoer.

Blandt andet ved, at de udsatte borgere får hjælp til at flytte ind i de typiske mere velstillede områder.  

”Det er vigtigt, at der heller ikke dannes rigmandsghettoer. Derfor er det også en del af kommunens målsætninger, at udsatte grupper flytter ud i mere velstillede områder – og at ressourcestærke borgere flytter ud i de udsatte områder, ” siger Morten Kabell (Ø), teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune.

For borgmesteren vil skabe lige muligheder for alle københavnere, uanset hvor i byen, de bor.

 ”Vi ser de udsatte byområder og byen som en helhed og derfor skal grænserne mellem de udsatte byområder og resten af byen brydes ned. Byområderne er ikke isolerede øer, men en del af byen, ” siger Morten Kabell.

Viceværter fikser utryghed

Morten Kabell peger desuden også på, at de udsatte byområders egne beboere er en del af løsningen.

”Det er vigtigt at huske, at beboere i området også skal have æren for, at byområder udvikler sig” siger borgmesteren.

Her er boligorganisationernes sociale viceværter et godt eksempel på at man nytænker indsatsen på området.

”De sociale viceværter er et projekt, hvor der er nogle i en boligforening der holder øje med og tager hånd om de beboere der har brug for ekstra hjælp. Det kan være, at de giver en hjælpende hånd til psykisk syge, så de ikke skaber problemer for andre beboere,” siger Katinka Hauxner.

De sociale viceværter i de boligsociale helhedsplaner skal hjælpe til at skabe mere tryghed og bedre forståelse beboere imellem, men samtidig også fungerer som brobyggere mellem den boligsociale indsats og kommunens tilbud til udsatte borgere.

"-Og så er det også nogle, man bare kan komme forbi og tale med hvis man har problemer,” siger Katinka Hauxner.

De næste par dage vil KL.dk sætte fokus på kommunernes arbejde med de udsatte områder, for i morgen tirsdag den 4. marts udkommer KL's nye anbefalinger for en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder.