26. marts 2014

Hjerneskader kræver mange hjerner

Fysioterapeuter, talepædagoger og sagsbehandlere skal snakke sammen, hvis man vil sikre den bedst mulige behandling af personer med en hjerneskade. Det var budskabet fra Horsens Kommune ved KL’s hjerneskadekonference.

Hjelm, skibriller og fortænder blev knust, da Jesper Olsen styrtede på en skiferie i Østrig for halvanden år siden.  Han blev lagt i kunstig koma i ugevis, og da han vågnede kunne han ikke genkende sin søn.

”Man kan sige, at jeg var ude for en ”Schumacher” (forhenværende Formel 1-kører red.). Jeg var på skiferie med nogle venner, men det gik galt. Jeg faldt og blev slået bevidstløs. Mine øverste tænder blev slået i stykker, og jeg blev hurtigt transporteret til et hospital, hvor de lagde mig i kunstig koma,” siger Jesper Olsen, der onsdag holdt foredrag ved KL’s hjerneskadekonference i Nyborg.

I dag kan man hverken se eller mærke på Jesper Olsen, at han har en hjerneskade. Det er blandt andet takket være den rehabilitering, han har fået af Horsens Kommune. 

Samarbejde styrker indsatsen

Med puljemidler Horsens Kommune haft stor succes med sit arbejde med hjerneskadede personer. Blandt andet fordi kommunen har haft stort fokus på samarbejde behandlere og sagsbehandlere imellem. Det fortæller Helle Ibsen, specialkonsulent i Horsens Kommune.

”Det er vigtigt, at man tilrettelægger og koordinere indsatsen i hjerneskadeteamet på tværs af områder og sektioner. Når man bliver hjerneskadet, kommer man både i kontakt med talepædagoger, fysioterapeuter, jobkonsulenter og mange andre i systemet. Det er det vigtigt, at man respekterer borgerens hele liv,” siger Helle Ibsen.

Hun fortæller, at det derfor også er vigtigt at specialisterne husker at tale med hinanden.

”Vi har til tider oplevet domænekonflikter – Hvem gør hvad? Er det talepædagogens eller fysioterapeutens arbejde der er vigtigst. Derfor har vi taget diskussionen når den kommer,” siger Helle Ibsen.

Fremtiden er lys

I dag er Jesper Olsen i jobtræning og har det godt. Han bliver til tider meget træt og så kniber det med hukommelsen, men han ser dog lyst på fremtiden.

”Jeg regner hverken med at få en titel eller løn i fremtiden. Men jeg håber på, at jeg kan lave noget hvor jeg er glad i hjertet. Og så håber jeg på, at kunne hjælpe andre der står i min situation – Måske ved at holde flere foredrag,” siger Jesper Olsen

Fakta om genoptræningsindsatsen

Da amterne blev nedlagt i 2006, overtog kommunerne en del af ansvaret for genoptræning af hjerneskadede.

Med kommunerne ved roret ville man sikre, at genoptræningen skete i samarbejde med andre rehabiliteringstilbud, så tæt på borgerens nærmiljø som muligt.

Reformen har betydet, at antallet af ergo- og fysioterapeuter i kommunerne er steget med 45 procent fra 2007 til 2012

Investeringerne i genoptræning og rehabilitering er i perioden 2007-2012 steget med 43 procent.