28. marts 2014

Da Gladsaxe Kommune gik ind i en personsag

Gladsaxe Kommune valgte for nyligt for første gang at kommunikere åbent om en personsag, som kørte i medierne og på de sociale medier. Læs her, hvorfor kommunen valgte at håndtere ’Oliver-sagen’ anderledes.

”Jeg orker ikke at prøve at overbevise dig, vedhæftede taler for sig selv. Blot stille bemærke, at sagen eksploderer i offentligheden lige om meget lidt, og at din kommune har handlet indiskutabelt ulovligt i den helt store stil,” lyder det i en mail fra en fader til viceborgmesteren og formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune i 2012.

”Hvis der bare er brøkdel af det, der er sandt, så skal der handles NU,” lyder reaktionen fra viceborgmesteren. Det skriver Fagbladet Journalisten.

Baggrunden for faderens henvendelse er, at han mener, at hans seksårige søn, som moderen har forældremyndigheden til, bliver seksuelt misbrugt af sin morfar. Anklager, som faderen dokumenterer med lydoptagelser.

Politi og kommune finder ingen beviser

De lydoptagelser, som faderen sender til Gladsaxe Kommune, er han tilbage i 2010 blevet opfordret af kommunen til at gå til politiet med. Samtidig sætter kommunen en undersøgelse i gang om, hvorvidt barnet mistrives og er i fare for overgreb. Både kommune og politi kommer dog frem til samme resultat: Der er ikke tegn på, at drengen mistrives, der er ikke tegn på misbrug, og således er der ikke belæg for at fjerne barnet fra moderen.

I oktober 2012 er sagen et rent administrativt forehavende indtil faderen vælger at gå i medierne med den.

”Det var så alvorlige anklager, så alle var dybt chokerede. Man kan måske få det indtryk, at folk i en kommune bare er følelseskolde administratorer. Men vi reagerer præcis som alle andre,” siger kommunikationschef i Gladsaxe Kommune, Ulla Baden til Fagbladet Journalisten.

Offensiv strategi

Familieafdelingen forsikrer Ulla Baden om, at man gør alt muligt for at sikre, at drengen ikke er i fare for overgreb, og at alle undersøgelser i øvrigt viser, at der sandsynligvis ikke er hold i anklagerne. Uanset hvad er det dog nødvendigt, at kommunen afgør, hvordan de vil håndtere medierne og offentlighed omkring sagen:

”I og med at vi egentlig er frikendt i sagen, vil det normale være at krybe i flyverskjul og ikke udtale os. Men vi synes, at det mest skadelige for barnet vil være, hvis alt det her bliver plastret ud i det offentlige rum. Så vi beslutter os fra start for at prøve at være offensive i vores strategi,” fortæller Ulla Baden. I kommunen bliver de derfor enige om, at myter og falske påstande skal skydes ned, før de når at komme i omløb.

Facebook-storm

Flere medier vælger ikke at tage sagen op. I sommeren 2013 skriver BT-journalist Susanne Johansen dog historien. BT-artiklen bliver ikke blot faderens gennembrud i forhold til medierne. Den kommer også til at give ham allierede. To læsere laver facebookgruppen ”Hjælp Oliver NU!” i julen 2013.

Da gruppen åbnes, har den 180 medlemmer. Fire dage efter har medlemstallet rundet 5.000. Siden oversvømmes med indlæg, der dels udtrykker forfærdelse og fordømmelse af myndighederne, dels kommer med støttende opråb til faderen og hans søn.

Gruppen begynder senere at organisere deres arbejde bl.a. i form af at opfordre til at skrive læserbreve, skrive til landspolitikere eller oppositionspolitikere i Gladsaxe, kontakte medier eller lave underretninger til Ankestyrelsen.

Personlige oplysninger offentliggøres

Kommunens facebookpolitik er at gå i dialog og svare på borgernes indlæg – også de kritiske. Men denne sag sprænger alle rammer, både omkring omfanget og tonen i de mange indlæg. For Ulla Baden er målet, at debatten ikke løber løbsk i myter og forkerte påstande, samtidig med at kommunen lever op til sin egen åbenhed. Alle indlæg skal besvares, så ingen påstande får lov at stå uimodsagt.

Samme eftermiddag som det første indlæg kommer op, forklarer Ulla Baden derfor i et svar, hvordan kommunen har reageret omgående på alle anklager og undersøgt dem til bunds, tillige med at Ankestyrelsen og politiet har undersøgt sagen. I alle tilfælde uden at finde noget som helst belæg for anklagerne.

Senere får kommunen moderens tilladelse til at informere detaljeret om sagen, så længe familien holdes anonym. Således kan man følge, hvordan retorikken fra Ulla Badens side bliver mere argumenterende og begynder at medtage detaljer fra sagen. For eksempel at drengen under en videoafhøring hos politiet havde forklaret, at han kom med anklagerne, ”fordi hans far blev glad”.

Fagbladet Journalisten har talt med to forskellige eksperter om Gladsaxe Kommunes offensive facebookstrategi. Læs deres holdning og hele historien i Fagbladet Journalisten her.