11. marts 2014

Bygge- og miljøtilladelser flytter på nettet

Den 1. april går selvbetjeningsløsningen Byg og Miljø i drift, og dermed skal bygge- eller miljøtilladelser søges og behandles online. En klar fordel, lyder det fra testkommune.

Den 1. April tager 96 kommuner systemet Byg og Miljø i brug. Det skriver nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Systemet guider simpelt borgere, håndværkere, virksomheder, entreprenører igennem ansøgningen om bygge- eller miljøtilladelser.

I Gladsaxe Kommune har man testet Byg og Miljø-systemet. Her mener man, at systemet lever helt op til forventningerne.

”Der er mange fordele. Ansøgeren bliver guidet gennem en ansøgningsproces, så der er stor chance for, at byggemyndigheden får alle oplysningerne med første gang,” siger by- og miljødirektør Philip Hartmann til nyhedsmagasinet Danske Kommuner og tilføjer:

“I det her system bliver du på hjemmesiden tvunget til at få kvalificeret din ansøgning. Du bliver spurgt, om du har husket det og det, så du undgår at aflevere et delvist fejlagtigt projekt. Ansøger sparer penge og tid, og det er også tidsbesparende for os i kommunen, siger Philip Hartmann.

Læs hvorfor det er en fordel, at Byg og Miljø-systemet ensarter ansøgningskravene i alle kommuner. Læs hele artiklen i nyhedsmagasinet Danske Kommuner her