20. marts 2014

Øvrige valg på Topmødets gruppemøder

På Kommunalpolitisk Topmøde har partierne udover medlemmer til KL’s bestyrelse udpeget medlemmer til KL’s repræsentantskab, bestyrelsen for KommuneKredit og Sampensions repræsentantskab.

KL’s repræsentantskab

Der er i valgperioden 2014-2018 181 medlemmer af KL's repræsentantskab. De 98 borgmestre er fødte medlemmer, og 83 kommunalbestyrelsesmedlemmer er valgt, så repræsentantskabets partimæssige sammensætning samlet set svaret til resultatet ved det seneste kommunalvalg.

Medlemmerne af repræsentantskabet vælges af de politiske partier i forbindelse med Kommunalpolitisk Topmøde hvert fjerde år. Repræsentantskabet virker som rådgivende organ over for KL’s bestyrelse og har i øvrigt til formål at fremme dialogen mellem KL og medlemskommunerne.

Se medlemmerne af KL’s repræsentantskab for perioden 2014-2018 her.

Sampension

Sampension administrerer pensionsordninger for knap 300.000 danskere. Hovedparten af kunderne er ansat inden for den kommunale og statslige sektor, men også en del privatansatte har deres pensionsordning hos Sampension gennem en firmapensionsaftale. Sampension har samlede aktiver for ca. 185 mia. kr., og er Danmarks tredjestørste pensionsselskab.

Se medlemmerne af Sampensions repræsentantskab her.

KommuneKredit

KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån til kommuner og regioner og til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti.

KommuneKredit er kommunernes eget finansieringsselskab og er derfor alene til for sine kunders skyld.

KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har lån eller garanterer eller hæfter for lån. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner er for tiden medlemmer af KommuneKredit.

Se de kommunale medlemmer af KommuneKredits bestyrelse her.

YDERLIGERE MATERIALE