12. maj 2014

Velfærdsteknologi hitter i kommunerne

Loftlifte og elektriske bade- og toiletstole findes i næsten alle kommuner, vasketoiletterne er godt på vej, og spiserobotter afprøves. Det viser en ny undersøgelse fra KL’s Center for Velfærdsteknologi. Både borgere og medarbejdere har gavn af velfærdsteknologien, og derfor vil vi ifølge forsker også se en fortsat stigning. Ældre Sagen støtter udviklingen, så længe det sker på den enkelte borgers præmisser.

Mere og mere avanceret teknologi vinder i disse år indpas i de danske kommuner. 70 procent af kommunerne har enten implementeret eller er i gang med at implementere eller afprøve vasketoiletter, der kan gøre ældre og svage borgere i stand til helt eller delvist at gå på toilettet på egen hånd. Og det næste ser ud til at blive spiserobotter, som 23 procent af kommunerne i øjeblikket har implementeret eller afprøver.

I forvejen er teknologier som loftlifte og elektriske bade- og toiletstole, der kan hjælpe de kommunale medarbejdere med at forflytte borgerne, efterhånden blevet hverdag i alle landets kommuner. Hele 83 procent af kommunerne har implementeret eller er i gang med at implementere de teknologier, mens 15 procent afprøver eller har planlagt at afprøve det.

Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af velfærdsteknologiens udbredelse i kommunerne, foretaget af KL’s Center for Velfærdsteknologi blandt kommunernes ledere på ældre- og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi.

Bent Greve, professor og velfærdsforsker på Roskilde Universitet, ser tallene som et bevis på, at de teknologiske løsninger for alvor har bidt sig fast og er blevet en del af tænkningen i den kommunale service.

»Noget skyldes, at teknologien er blevet bedre. Men samtidig er der sket en bevægelse i retning af, at kommunerne er blevet meget opmærksomme på, at teknologien kan afhjælpe nogle behov hos borgerne og skabe nogle bedre arbejdsvilkår for de ansatte. Dermed har man skabt sig en win-win-situation, da både borgere og medarbejdere kan se fornuften i det,« siger Bent Greve.

I Ældre Sagen ser man også generelt positivt på kommunernes brug af velfærdsteknologi, fortæller seniorkonsulent Maj Vingum Jensen:

»Selvfølgelig har der været nogle uheldige ting som robotstøvsugere, der ikke fungerer, og nogle kommuner, der har presset borgere til at bruge teknologi. Men når det gælder ting som vasketoiletter, spiserobotter og GPS til demente, skal kommunerne være endnu bedre til at tilbyde det tidligt og til samtlige borgere med behov, fordi det giver en kæmpe gevinst.«

Frihedsteknologi

Aarhus Kommune har i flere år arbejdet dedikeret med at indføre velfærdsteknologi og har i dag vasketoiletter i 700 ud af 2.200 plejeboliger. Derudover har kommunen en løbende screening i hjemmeplejen, hvor der i øjeblikket er 365 vasketoiletter, men man forventer først, at efterspørgslen vil stagnere ved cirka 500, forklarer velfærdsteknologichef ved Aarhus Kommune Ivan Kjær Lauridsen.

Der er også penge at hente for kommunerne på indførelsen af velfærdsteknologi. Kommunerne under ét har i den seneste økonomiaftale med regeringen forpligtet sig til at effektivisere for en halv milliard kroner ved hjælp af velfærdsteknologi frem til 2017. Og i undersøgelsen bekræfter kommunerne, at der er økonomiske gevinster at hente, men i virkeligheden er gevinsterne mangeartede.

Det er også erfaringen i Aarhus Kommune, at der er flere gevinster, som det er svært at sætte tal på.

»Det gælder blandt andet faldet i urinvejsinfektioner. Derudover kan ønsket om selv at gå på toilettet være så stort, at de lærer selv at få benklæderne på ude på toilettet og derfor efterspørger mindre hjælp til på- og afklædning. Og det hjælper jo ikke bare kommunen, men giver borgerne et mere værdigt liv og større muligheder for at klare mest muligt selv,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

Derfor har centret for velfærdsteknologi ved Aarhus Kommune også skiftet navn til Center for Frihedsteknologi.

»Navnet kommer fra Svend Erik, der som 64-årig fik et slagtilfælde og kom i en plejebolig. Han følte derfor, at livet var slut. Men så begyndte han at få diverse teknologier. I starten modvilligt, men da han så mulighederne i det, endte han med at sige: ”Det her er ikke velfærdsteknologi, men frihedsteknologi”,« fortæller Ivan Kjær Lauridsen.

I den nye undersøgelse svarer over 60 procent af kommunerne også, at teknologien gør borgerne mere selvhjulpne og giver øget værdighed. Langt de fleste borgere i Aarhus har også taget positivt imod velfærdsteknologien, men nogle har selvfølgelig haft nogle fordomme og forbehold, fortæller Ivan Kjær Lauridsen:

»Men det er min oplevelse, at når borgeren får den rigtige viden, og kommunens ansatte nærmer sig på en ordentlig og respektfuld måde, så er der ikke modstand.«

I Ældre Sagen oplever seniorkonsulent Maj Vingum Jensen også, at både borgere og pårørende generelt er positive over for teknologien. Hun mener, en del af forklaringen er, at kommunerne har lært, at det ikke nytter noget at rulle teknologien ud hen over hovedet på folk.

»Før var det lidt, som om man tog en teknologi, som, man håbede, virkede. Derefter tog man et regneark og regnede på, hvor meget man kunne spare, og til slut pressede teknologien ned over hovedet på folk. Men det giver rigtig meget bagslag, og det ser heldigvis ud til, at mange kommuner er holdt op med det. I stedet ser de mere på den enkeltes situation, går i dialog med borgeren og ser teknologien som et tilbud,« siger Maj Vingum Jensen.

Bedre arbejdsmiljø

Det er ikke kun borgerne, der ifølge undersøgelsen har gavn af velfærdsteknologier. Også medarbejderne får en gevinst. 55 procent af kommunerne svarer eksempelvis, at medarbejderne oplever et bedre arbejdsmiljø ved indførelsen af forflytningsteknologier som loftlifte og elektriske bade- og toiletstole. 25 procent beretter om bedre arbejdsstillinger, og 13 procent, at medarbejderne bedre selv kan tilrettelægge arbejdet.

I Aarhus Kommune er brugen af velfærdsteknologi også blevet taget godt imod af store dele af medarbejderkredsen. Der er dog stadig en vis skepsis blandt nogle medarbejdere, som skyldes en frygt for at miste arbejdet, men også at det er svært at acceptere, at teknologi, der giver frihed, er bedre end afhængighedsskabende omsorg.

»Der er en del, der har svært ved, at deres kompetencer udvikler sig fra udelukkende at være omsorgsgiver til at være coach i anvendelse af velfærdsteknologi og i forhold til rehabilitering,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

De oplevelser står Aarhus Kommune ikke alene med. KL har derfor i et tidligere udspil til en reform af sundhedsuddannelserne, ”Next Practice”, blandt andet lagt op til, at de sundhedsfaglige grunduddannelser skal integrere og understøtte udviklingen inden for velfærdsteknologi og telesundhed, samt at rehabilitering får en større rolle på uddannelserne.

Teknologi vil brede sig mere

Selv om nogle velfærdsteknologier altså er blevet eller er på vej til at blive en del af hverdagen i kommunerne, er det vigtigt, at kommunerne lærer af hinandens erfaringer. KL har derfor oprettet Center for Velfærdsteknologi, som dels skal hjælpe med udbredelsen af velfærdsteknologier og dels sikre en videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne om, hvordan man bedst benytter og høster effektiviseringsgevinsterne ved velfærdsteknologi.

»Det skal især ske ved at samle kommunerne under samme basisgrundlag, med samme procedurer og metoder for dokumentation, så det i højere grad bliver muligt at lære af hinandens erfaringer og dokumentere effekter på tværs af kommunegrænserne. Uden at det vel at mærke skal ødelægge mulighederne for at tilpasse teknologiernes muligheder til lokale forhold i den enkelte kommune,« siger Gitte Duelund Jensen, leder af Center for Velfærdsteknologi.

Og det er den helt rigtige vej at gå, ifølge samfundsforsker Bent Greve. Han er ikke i tvivl om, at stigningen i brugen af velfærdsteknologi kun vil komme til at gå endnu hurtigere i fremtiden.

»Borgerne er begyndt at vænne sig til, at teknologien er kommet til at spille en større rolle i deres hjem, og de kommende generationer ser ikke i samme grad med bekymring på teknologien. Samtidig er folk blevet klar over, at hvis vi skal klare os selv lidt længere og have råd til det, vi gerne vil, så er det vigtigt, vi tør indføre nye teknologier,« siger Bent Greve.

Spørger man Ældre Sagen, er der sådan set heller ingen grænser for, hvor langt man kan gå i forhold til teknologien.

»Så længe det ikke er et påbud, men et tilbud til borgerne, og kommunerne følger tæt op på, om det virker for den enkelte, så ser jeg ikke udviklingen blive stoppet. Hverken ved at det bliver mere højteknologisk, eller at der kommer flere typer teknologi,« siger seniorkonsulent Maj Vingum Jensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE