12. maj 2014

Kun hver fjerde EP-kandidat har erfaring med kommunalpolitik

Kun to af de otte danske spidskandidater til Europa-Parlamentet har siddet i en kommunalbestyrelse, og blandt alle kandidaterne har kun 24 af 100 personlige erfaringer med kommunalpolitik. Det giver ellers en god ballast for at vide, hvordan EU-beslutninger bliver ført ud i livet og påvirker lokalområderne, mener forsker og flere kandidater med kommunal erfaring.

Mens der er adskillige kendte navne fra Christiansborg på stemmesedlen til Europa-parlamentsvalget, vægter kommunalpolitisk erfaring tilsyneladende ikke så højt, når kandidatfeltet bliver sammensat. Kun to af spidskandidaterne – den konservative Bendt Bendtsen og Venstres Ulla Tørnæs – fra de otte lister sidder eller har siddet i en kommunalbestyrelse. Og billedet er det samme blandt alle 100 kandidater, hvor kun 24 har haft fingrene nede i kommunalpolitik. Det viser Momentums optælling på baggrund af oplysninger fra partierne/listerne selv.

Og det er ærgerligt, mener Anne-Mette Wehmüller, som stiller op til Europa-Parlamentet for SF og tidligere har siddet godt seks år i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Hun peger på, at EU i høj grad har behov for politikere, der ved, hvordan det lokale niveau fungerer.

»Det lokale kendskab kunne godt være bedre repræsenteret i EU. Der er et demokratisk underskud i EU i forhold til at få lovgivningen forankret. Og her er en af udfordringerne for eksempel at forankre miljølovgivningen lokalt ude i kommunerne. Derfor er det godt at vide, hvad der reguleres på lokalt plan,« siger Anne-Mette Wehmüller.

Langt fra Viborg til Bruxelles

At lokalt kendskab er en fordel, kan Jens Rohde også bekræfte. Han sidder både i Europa-Parlamentet og i Viborg Byråd for Venstre. Og han oplever ofte, at der er en verden til forskel på EU og den kommunale virkelighed.

»Der kan være langt fra de gode intentioner og store idéer til reel lovgivning, som virker efter hensigten, hvis man ikke har et indgående kendskab til, hvordan idéerne kan føres ud i livet. Den erfaring kan man jo gøre sig på flere måder, men jeg er glad for at sidde med ved bordet på Viborg Rådhus,« siger Jens Rohde.

Han henviser blandt andet til EU-reglerne om databeskyttelse og udbud som problematiske ude i den kommunale virkelighed.

»Som kommunalpolitiker arbejder jeg direkte med EU’s lovgivning, når den rammer hverdagen. Både på godt og på ondt. Jeg har et helt andet fokus på, hvad det betyder, at vi skal sætte opgaver i udbud, blot det koster lidt over en million kroner,« siger Jens Rohde.

Mads Dagnis Jensen, post.doc ved Københavns Universitet, forsker i samspillet mellem de politiske niveauer i EU. Og han er enig i, at kommunalpolitisk erfaring giver et godt indblik i, hvordan EU-regler reelt bliver ført ud i livet, og hvad de giver af praktiske udfordringer. Det skyldes, at en meget stor del af lovgivningen fra EU påvirker kommunerne direkte eller indirekte.

»Det kan godt være, at det er regeringen, der tager ned til Bruxelles og forhandler forordninger og direktiver hjem. Men når det kommer til den praktiske implementering af eksempelvis miljølovgivningen, så er det i vidt omfang kommunerne, der er ansvarlige for, at den bliver udført i praksis og håndhævet,« siger Mads Dagnis Jensen.

Alligevel mener han, at politikerne i Europa-Parlamentet – uanset tidligere erfaring – oftere tager de nationale end de kommunale briller på, når de behandler en sag.

»De nationale partier afgør, hvad kandidaternes fremtidige rolle er i politik. Derfor vil loyaliteten for dem, der bliver stillet op, primært ligge ved det nationale parti. Så selv om man har nogle kommunale idéer, som man eventuelt ville fremme, da man blev valgt, vil det være svært, hvis de er i modstrid med partilinjen,« siger Mads Dagnis Jensen.

Politisk erfaring er afgørende

Partierne har også forskellige strategier for, hvem de stiller op. Det fortæller lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen, der forsker i politiske partiers rekrutteringsmønstre. Hun kan se, at partierne har en god fornemmelse for, hvem der bliver valgt ind, og hvem der ikke gør. Derfor er listerne ofte sammensat, så der i høj grad bliver taget højde for køn, alder og lysten til at føre kampagne.

»Der er ingen grund til at opstille en lang række tunge politikere på de her lister, når der kun er 13 danske pladser i Europa-Parlamentet. Det er til gengæld vigtigt, at kandidaterne kan motivere og tiltrække vælgere,« siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hun kalder det dog nødvendigt, at der bliver valgt nogen ind med politisk erfaring – men om det er fra kommunalbestyrelser eller Christiansborg er mindre afgørende.

»Det vil være godt, hvis partierne repræsenteres af nogle politikere, der har parlamentarisk erfaring fra byråd eller Folketinget. Det er meget kompliceret i EU, og hvis man ikke har en idé om, hvordan man forhandler, og i det mindste har det fundament, så er det lidt spild af mandater,« mener Karina Kosiara-Pedersen.

Af Lise Møller Schilder, Lls@kl.dk

YDERLIGERE MATERIALE