26. maj 2014

Færre ansatte i kommunerne – flere i stat og regioner

Nye tal viser, at der i de seneste fem år er blevet over 12.000 færre ansatte i kommunerne. Staten og regionerne har til gengæld fået næsten 10.500 flere ansatte tilsammen. Kommunalforsker forklarer, at den økonomiske krise og stram statslig styring har fået kommunerne til at bremse hårdt op. KL-formand mener, at regeringen nu bør give kommunerne plads til en beskeden vækst i udgifterne.

Sparerunderne har været mange i de danske kommuner i de seneste år, og det har smittet kraftigt af på antallet af ansatte. Momentums kortlægning af nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i de seneste fem år – fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal 2014 – er blevet 12.103 færre fuldtidsbeskæftigede i kommunerne. Det svarer til et fald på 2,7 procent. I samme periode er der til gengæld blevet 6.218 flere ansatte i regionerne og 4.209 flere statsansatte. Det svarer til en stigning på henholdsvis 5,4 og 2,5 procent.

Kurt Houlberg, programchef og forsker i kommunal økonomi og administration ved forskningsinstituttet KORA, mener, tallene taler sit tydelige sprog om den økonomiske hestekur, som kommunerne har været på siden 2010.

»Der er sket en voldsom økonomisk opbremsning i kommunerne i den periode, og det har også haft betydning for antallet af ansatte. Dels er kommunerne blevet ramt hårdt af den økonomiske krise i samfundet, og dels er den statslige styring af kommunerne blevet strammere med blandt andet økonomiske sanktioner for overforbrug. Af frygt for sanktioner har kommunerne endda også brugt mindre end budgetteret,« siger Kurt Houlberg.

Han beskæftiger sig primært med kommunal økonomi og kan derfor ikke forklare, hvorfor staten og regionerne har fået flere ansatte i samme periode:

»Det er et godt spørgsmål, hvorfor det er sådan. Set med kommunernes øjne er det selvfølgelig påfaldende, at kommunerne bevæger sig i den ene retning, mens regionerne og staten tilsyneladende bevæger sig i den anden.«

Han påpeger, at der i tallene skal tages forbehold for, at nogle opgaver er flyttet fra den ene sektor til den anden i perioden. De to væsentligste flytninger af medarbejdere – i forbindelse med jobcentrenes overgang fra staten til kommunerne i august 2009 og overflytningen af kommunale medarbejdere til det statslige Udbetaling Danmark i 2012 – går dog nogenlunde lige op.

Stat og regioner kan trimmes mere

KL-formand Martin Damm, til daglig borgmester i Kalundborg Kommune, mener, at faldet i antallet af kommunalt ansatte er et udtryk for, at kommunerne har taget et stort ansvar for genopretningen af den offentlige økonomi. Men han undrer sig unægtelig over, hvordan regioner og stat i samme periode har kunnet ansætte flere medarbejdere.

»Det har været en hård omgang, men jeg mener, at kommunerne under et kan være tilfredse med, at vi har ageret meget økonomisk forsvarligt. Alle kommuner har kigget grundigt på, hvordan vi har kunnet effektivisere alle ender og kanter af den kommunale service og forvaltning. Men jeg sidder tilbage med en følelse af, at staten og regionerne stadig har til gode at lave den samme øvelse,« siger Martin Damm.

Personaleudviklingen smitter også gevaldigt af på de samlede lønudgifter i perioden, viser Momentums beregninger på baggrund af tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og Moderniseringsstyrelsens forhandlingsdatabase. Den samlede lønsum er i kommunerne kun steget med 5,2 procent fra 1. kvartal 2009 til 1. kvartal 2014, mens regionerne har brugt 16 procent mere og staten 11,2 procent mere på løn i perioden.

Martin Damm finder det ikke mindst besynderligt, at folketingspolitikerne – som har været meget nidkære for at sikre, at kommunerne fik styr på økonomien blandt andet ved hjælp af økonomiske sanktioner – ikke har været lige så påpasselige i forhold til at skære ned i statens egne udgifter.

»Det er da underligt, at staten selv har haft råd til at ansætte flere medarbejdere i en periode, hvor den økonomiske krise ellers har været omdrejningspunktet for alle andre politiske beslutninger. Her kunne man have forventet, at staten selv fulgte trop med at effektivisere,« siger Martin Damm.

Momentums gennemgang af udviklingen i de seneste fem år viser, at den kommunale medarbejderstab voksede frem til 2. kvartal 2010. Derefter er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet med hele 22.500. I staten steg antallet af ansatte støt i løbet af 2009 og 2010 med i alt 5.253 fuldtidsbeskæftigede. Derefter er det faldet med godt 1.000. For regionernes vedkommende steg antallet af ansatte i løbet af 2009, dykkede i 2010 og 2011, men steg igen hvert eneste kvartal i 2012 og 2013. Og de nyeste tal for 1. kvartal 2014 viser, at regionerne har 121.656 fuldtidsbeskæftigede, hvilket er det hidtil højeste niveau.

Universiteter og sygehuse ansætter flere

Andre tal viser, at det i staten primært er undervisningssektoren, som har fået betydeligt flere medarbejdere. I regionerne er det sundhedssystemet – som også er regionernes langt største arbejdsområde – der er vokset, mens kommunerne har slanket medarbejderstaben på næsten alle områder.

Kommunernes effektiviseringsarbejde høster anerkendelse fra Christian Friis Bach, finansordfører for regeringspartiet Det Radikale Venstre.

»Jeg har stor respekt for kommunernes indsats. Kommunerne har haft udfordringer med blandt andet sammenlægninger på skole- og ældreområdet. Alligevel formår man nu at gå foran i den offentlige sektor og opnå en rationaliseringsgevinst. Kommunerne har virkelig fået styr på økonomien og har fået tilpasset deres organisationer efter kommunalreformen,« siger Christian Friis Bach.

Han mener, der er gode forklaringer på, hvorfor antallet af statslige og regionale medarbejdere er gået op i samme periode. Det skyldes ifølge den radikale finansordfører en bevidst satsning på flere videnskabelige medarbejdere på universiteterne og på at styrke det regionale sundhedsvæsen.

»Det er ikke, fordi der ikke har været fokus på effektiviseringer. Grønthøstermetoden har jo kørt på det statslige område, når det gælder forvaltningen og ministerierne,« siger Christian Friis Bach.

Han understreger dog, at der formentlig kan effektiviseres yderligere, og at der derfor også kører flere projekter, hvor man ser på mulighederne for det.

Kommuner vil have del i væksten

KL-formand Martin Damm sidder netop i disse dage over for finansminister Bjarne Corydon (S) og forhandler rammerne for kommunernes økonomi i 2015. Regeringen har på forhånd lagt op til en meget beskeden vækst i de samlede offentlige udgifter på maksimalt en halv procent i forhold til 2014, og Martin Damm mener, at kommunerne bør få en rimelig del af den vækstmulighed.

Han peger netop på, at kommunerne modsat staten og regionerne har reduceret betydeligt i både personale og udgifter de seneste år. De offentlige regnskaber viser, at kommunernes andel af det samlede offentlige forbrug er på det laveste niveau siden kommunalreformen. I 2012 brugte kommunerne 48,1 procent af de samlede offentlige udgifter mod 48,7 procent i 2009 og 49,2 procent i 2010. Danmarks Statistik har endnu ikke offentliggjort tallene for 2013, men her vil den kommunale andel formentlig være faldet yderligere.

»Vores udgangspunkt for forhandlingerne er faktisk ret beskedent. Når regeringen har lidt penge til nye velfærdsinitiativer, bør kommunerne stå forrest i køen. Vi kan ikke fortsætte en udvikling, hvor kommunerne sparer og reducerer i medarbejderstaben, mens staten og regionerne vokser. Det er jo kommunerne, der har den borgernære kontakt via daginstitutioner, folkeskolen og ældreplejen,« siger Martin Damm.

Han peger også på, at der er behov for at opruste det nære sundhedsvæsen og den kommunale forebyggelse på sundhedsområdet.

Christian Friis Bach, finansordfører for de radikale, vil ikke kommentere på fordelingen af den halve procents vækst, men understreger, at den kommende finanslov kan blive den økonomisk strammeste, denne regering kommer til at præstere, og der derfor ikke er meget at give af.

»En række af de kommunale krav som eksempelvis flere penge til sundhedsområdet er jo forståelige. Og jeg anerkender, at det ville være godt, hvis der kunne bruges lidt flere penge. Men næste års prognose viser et underskud på de offentlige finanser på 3,0 procent. Det er kun fordi, man ikke har ekstra decimaler, vi ikke overskrider EU’s konvergenskrav. Så der er næsten ingen plads på efterårets finanslov, og det er desværre den barske realitet, forhandlerne om kommunernes økonomi står overfor.«

Det forventes, at forhandlingerne om den kommunale økonomi for 2015 bliver afsluttet i løbet af de næste par uger.

Af Søren Kudahl, skd@kl.dk, og Jens Baes-Jørgensen