20. maj 2014

Danmarks første klimavej ligger på Frederiksberg

I et forsøg på at komme problemer med oversvømmelser efter skybrud til livs, har en af Frederiksberg Kommunes små veje fået ny absorberende belægning. Et godt eksempel på, at medfinansieringsordningen virker, lyder det fra KL.

De fleste husker nok tydeligt, hvordan massive skybrud har oversvømmet gader og stræder over hele landet de sidste par år. Det skete bl.a. på Helenevej på Frederiksberg, som nu har fået ny vejbelægning i et forsøg at komme klimaforandringernes negative konsekvenser til livs. Det skriver DR København.

I modsætning til de almindelige asfaltveje, kan den nye belægning absorbere regnvandet med et højere tempo og så at sige lagre det under jorden, i stedet for at det enten bliver liggende eller trænger ind i bygningerne i området.

Godt eksempel på samarbejde

Den nye vejbelægning på Frederiksberg er et godt eksempel på, hvordan medfinansieringsordningen kan fremme klimatilpasningsprojekter i et samspil mellem borgere, kommune og forsyning, lyder det fra KL.

I forlængelse af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne i 2012 blev der nemlig givet mulighed for, at spildevandsselskaberne kunne medfinansiere kommunale klimatilpasningsprojekter. Formålet var at fremme investeringer i klimatilpasning.

I starten af 2013 var lovgivningen på plads, og det var muligt at sende ansøgninger ind til Forsyningssekretariatet om medfinansieringsprojekter. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning var blandt de første, der indsendte ansøgning – i alt blev der indsendt ansøgning om 31 projekter på landsplan til realisering i 2013 og 2014.

Brug for 100 procents medfinansiering

Medfinansieringsordningen giver indtil 2015 mulighed for 100 procents medfinansiering over spildevandstaksterne for projekter i veje og vandløb i byzone. Fra 2015 reduceres medfinansieringen for disse projekter til 75 procent.

”KL ønsker, at der fortsat skal være mulighed for 100 procents medfinansiering, hvis vi vil fortsætte med at fremme investeringerne i klimatilpasning. Det er ikke realistisk, at kommuner og private grundejere kan finansiere 25 procent af regnvandshåndteringen, og det vil givetvis få den konsekvens, at en række klimatilpasningsprojekter ikke vil blive gennemført,” siger Jørn Pedersen, formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg og fortsætter:

”Mange kommuner har ønsket at få vedtaget deres klimatilpasningsplaner, før de igangsætter konkrete projekter. Derfor er der fortsat et stort potentiale fremadrettet for at gøre brug af medfinansieringsordningen. Mange kommuner og forsyningsselskaber oplever dog, at ordningen er meget tung og vanskelig at arbejde med. Det er derfor vigtigt, at ordningen forenkles og gøres mindre bureaukratisk.”

De medfinansieringsprojekter, der hidtil er indmeldt, har vist, at det i høj grad er omkostningseffektivt at etablere overfladeløsninger til klimatilpasning frem for traditionelle underjordiske anlæg. Eksemplet fra Frederiksberg viser fx, at overfladeløsningen koster 920.000 kr., mens en traditionel løsning ville koste 3,5 mio. kr.