23. juni 2014

Lockout og skolereform har ikke givet lærerflugt

Lockout og vedtagelsen af folkeskolereformen har ikke fået flere lærere til at forlade jobbet, viser nye tal. Tværtimod har afgangen fra lærerfaget siden marts 2013 ikke været lavere i flere år. Det glæder både kommunerne og skolelederne. Danmarks Lærerforening frygter dog, at flere lærere vil vinke farvel, inden reformen træder i kraft.

Den 1. april 2013 blev landets folkeskolelærere lockoutet af kommunerne. En lockout der varede i 25 dage og endte med et regeringsindgreb, der skabte store frustrationer blandt lærerne. Men det har ikke ført til opsigelser i hobetal. Tværtimod har kun 9,1 procent forladt lærerfaget fra marts 2013 til marts 2014. Det er samme niveau som året før og endda lavere end årene inden da. Det viser en særkørsel, som Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har foretaget for Momentum. I tallene indgår kun personer, som har forladt lærerfaget i perioden. Hvis man er skiftet til en lærerstilling i en anden kommune eller er blevet skoleleder, tæller man ikke med.

Niels Egelund, professor og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet, finder tallene beroligende.

»Der er jo tale om et fald over hele linjen og især for de unges vedkommende igennem de senere år. Heller ikke det seneste år er der trods lockouten sket nogen stigning. Den seneste tids undersøgelser og udtalelser om, at mange lærere overvejer at forlade jobbet, skal derfor nærmere ses som et statement om utilfredshed med lockouten og folkeskolereformen, selv om overvejelserne nok ligger temmelig langt væk,« siger Niels Egelund.

I KL glæder formanden for Løn- og Personaleudvalget, Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler, sig over, at lærerne ikke er flygtet fra folkeskolerne.

»Det seneste års tid har været en turbulent periode for lærerne, og det har forståeligt nok ført til frustrationer og måske endda overvejelser om at stoppe. Det er derfor også glædeligt, at lærerne har valgt at blive i folkeskolen, og jeg håber, de også bliver der i fremtiden, så vi i fællesskab kan få folkeskolereformen implementeret. Hvis vi arbejder sammen, skal vi nok komme i mål med en langt bedre skole,« siger Michael Ziegler.

Stort ansvar for eleverne

Danmarks Lærerforenings næstformand Dorte Lange mener, at lærerne føler et stort ansvar for eleverne. Og at det er en stor del af forklaringen på, at lærerne trods lockout og folkeskolereform ikke er løbet af pinden.

»Selv om de var rystede og vrede over lockouten, så koncentrerede de sig, da de kom tilbage, om at 9. klasserne kunne få en ordentlig afgangsprøve og få indhentet de dage, de havde været lockoutet, og det gik resten af skoleåret med. Så kan man spørge, hvorfor de ikke skred i sommerferien, men de nye vilkår træder jo først i kraft i næste skoleår, så jeg tror, folk er blevet for at se, hvad det kommer til at betyde for dem,« siger Dorte Lange.

Hun frygter derfor, at vi i denne sommerferie vil opleve en større andel af lærere forlade folkeskolen, end vi har gjort de seneste år.

»Vores seneste undersøgelse viser, at seks ud af ti overvejer at forlade jobbet som folkeskolelærer. Jeg håber ikke, det sker, og der er selvfølgelig et stort skridt fra at overveje det til at gøre det. Men vi ved, at flere fremskynder deres pensionering,« siger Dorte Lange.

Ifølge Skolelederforeningens formand, Claus Hjortdal, er der dog ingen tegn på, at flere lærere end normalt i øjeblikket afleverer deres opsigelser og vinker farvel til lærerfaget.

»Der har været en del snak om, at det kunne ske, men vi oplever det altså ikke. Det er muligt, at lærere i pensionsalderen, der har overvejet, hvornår de skulle stoppe, fremskynder det lidt. Men det behøver ikke være en dårlig ting, hvis man har gjort op sig med selv, at der kommer nogle store og radikale ændringer, som man ikke har mod på at være en del af. Vi oplever ikke, at folk skifter job bare for at komme væk fra jobbet som folkeskolelærer,« siger Claus Hjortdal.

Han er ked af det billede af en folkeskole på katastrofekurs, som medierne ifølge Claus Hjortdal alt for ofte tegner her op til, at skolereformen skal træde i kraft. Selv om der er forskel fra kommune til kommune, mener Claus Hjortdal generelt, at det ser ganske lovende ud på skolerne.

»Alt er ikke rosenrødt, og der er nogle på lærerværelserne, som brokker sig. Det var heller ikke specielt morsomt, da skolelederne udleverede arbejdsplaner for næste skoleår, men lærerne er jo professionelle mennesker, der vil noget med deres job. Så der bliver arbejdet godt sammen om implementeringen af reformtankerne, hvordan vi laver understøttende undervisning og så videre. Det går væsentlig bedre, end det bliver beskrevet, hvilket også gælder stemningen på lærerværelset,« siger Claus Hjortdal.

Store omvæltninger får flere på pension

I KL håber Michael Ziegler, formand for Løn- og Personaleudvalget, heller ikke, at sommerferien vil føre til en større afgang af folkeskolelærere.

»Belært af erfaringerne fra andre større omlægninger som eksempelvis kommunalreformen, så ved vi dog, at det typisk får nogle i den ældre generation til at gå lidt tidligere på pension, end de ellers ville have gjort. Men selv om det altid er ærgerligt at sige farvel til gode og erfarne folk, så giver det på den anden side også mulighed for at få nye, friske og topmotiverede folk ind på skolerne,« siger Michael Ziegler.

Skoleforsker Niels Egelund er sikker på, at de fleste lærere bliver i deres job, selv om det kan være svært at spå om, hvordan folk reagerer, når de har mærket folkeskolereformen i praksis.

»Jeg er på den ene side helt sikker på, at mange lærere vil være glade for at komme til at arbejde på en ny måde, hvor man kan sparre med sine kolleger om eftermiddagen. Så man har fri, når man kommer hjem om aftenen. Det tror jeg, mange lærere vil synes er en lettelse, men selvfølgelig er der også nogle, nok især blandt de ældre, der vil være utilfredse med de nye arbejdsvilkår,« siger Niels Egelund.

Niels Egelund mener, at folkeskolereformen bag al debatten om arbejdstidsregler har flere faglige fordele for lærerne, som han er sikker på, de bliver glade for, når det først bliver virkelighed.

»Der er en stor faglig fordel forbundet med, at lærerne kan forberede sig sammen i stedet for individuelt. Der tror jeg, der ligger nogle store faglige muligheder for at få mere kvalitet i undervisningen, når man ikke længere bare er den privatpraktiserende underviser, men sidder sammen med andre og samarbejder,« siger Niels Egelund.

Lærere som medspillere

Lige nu er det dog mere bekymringerne for, hvordan de skal få tingene til at hænge sammen, der fylder for lærerne, siger næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange.

»Lærerne er bekymrede for, at der bliver mindre tid til at gøre de ting, de ved, der er afgørende for undervisningens succes. Selv om man siger, der bliver bedre mulighed for teamsamarbejde, så lader det sig jo ikke gøre, når lærerne samtidig skal undervise mere. For man kan jo ikke lave teamsamarbejde, mens man underviser,« siger Dorte Lange.

Hun mener dog, folkeskolereformen har rigtig mange gode tiltag, men at der mangler ressourcer til at føre dem ud i livet.

»Eksempelvis ideen om at inddrage praktiske elementer i undervisningen og gå i tættere samarbejde med det omkringliggende samfund er jo i virkeligheden nogle erfaringer, rigtig mange skoler har gjort i forvejen. Og det er en måde, som mange lærere rigtig gerne vil arbejde på. Det skal der ikke være tvivl om. Det dårlige er bare, at vi skal gøre det samtidig med, vi får dårligere muligheder for at gøre det. Det kræver jo ikke mindre forberedelse, når man skal inddrage praktiske elementer, snarere tværtimod,« siger Dorte Lange.

Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, er ikke så bekymret. Han mener, at det praktiske nok skal være klar til skolestart i august. Til gengæld mener han, at man på nogle områder må være lidt mere tålmodig, når det gælder indholdsdelen. Han er dog sikker på, at lærerne vil blive gode medspillere i den proces.

»De har jo valgt at blive lærere for at udvikle eleverne, og der er masser af spændende ting at kaste sig over. Der er masser af rum til selvstændighed i reformen. Vi skal jo afrapportere meget mindre, og der er meget mindre styring på en lang række områder. Så der er større plads til en individuel tilrettelæggelse for både skolen, klassen og læreren. Det skal nok blive synligt, når vi kommer i gang,« siger Claus Hjortdal.

Først til november er KRL klar med tallene for personaleafgangen og dermed svaret på, hvor mange lærere der har valgt at benytte sommerferien til at sige farvel til lærerfaget.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk