09. juni 2014

Leder: Aftale i balance

Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL, giver sit syn på resultatet af årets økonomiaftale mellem KL og regeringen.

Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør for KL

I sidste uge indgik KL og regeringen en aftale om kommunernes økonomi for 2015. De økonomiske rammer er stramme, men vi synes, at det samlet set er en fornuftig aftale. På den positive side tæller i høj grad det faktum, at aftalen indeholder flere elementer, som bidrager til balancen mellem tilflytnings- og fraflytningskommuner i de kommende år. Det er et emne, som KL med en stor analyserapport satte massivt fokus på op til vores topmøde i marts, og det er et tema, som vi også vil arbejde intenst med i de kommende år.

Derfor er det afgørende for os, at vi med økonomiaftalen skubber i retning af bedre balance i forandringerne i Danmark. Og flere elementer i aftalen lever i høj grad op til det kriterium. Det gælder blandt andet, at der nu etableres et udvalg, som skal se nærmere på nogle af de uhensigtsmæssigheder, som præger rammerne for den fysiske planlægning i kommunerne – planloven og måden den udmøntes på. KL har forud for forhandlingerne indsamlet en lang række eksempler på mere eller mindre spøjse regler og afgørelser. Mange af dem uden åbenlys logik, for eksempel at kajaksheltere ikke er noget, der må ligge tæt på vandet…

KL og regeringen skal også i fællesskab kortlægge bredbånds- og mobildækningen, og der skal udarbejdes en analyse af pendlingsforholdene i yderkommunerne for at forbedre mulighederne for at arbejde i byen og bo på landet. Og i den sammenhæng er det også værd at nævne, at kommunerne beholder opgaven med at udbetale sygedagpenge.

På den rent økonomiske front er der også flere elementer i aftalen, som styrker balancen. Det gælder ikke mindst, at en milliard kroner af det særlige finansieringstilskud fra staten som noget nyt målrettes kommuner med strukturelle økonomiske problemer. Det betyder, at kommunerne kollektivt påtager sig et stort ansvar for at gøre finansieringsmulighederne mere ens. Derudover bliver der 300 millioner kroner i en særtilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner og 500 millioner i en lånepulje til kommuner med likviditetsproblemer. Og der er enighed om, at de omlægninger af refusionerne på beskæftigelsesområdet, som er på vej, skal ledsages af justeringer i udligningssystemet.

Alle disse elementer viser, at kommunerne i fællesskab er meget bevidste om, at i takt med, at udfordringerne med befolkningsforskydninger bliver mere og mere mærkbare, bliver balancen i kommunernes handlemuligheder vigtigere. Det står kommunerne sammen om. Med økonomiaftalen tager vi nogle af de første skridt, men det er en opgave, som vil stå højt på dagsordenen i årene fremover.