09. juni 2014

Kommunerne tager mest socialt ansvar

Hele 7,5 procent af kommunernes ansatte er på en særlig ordning som fleksjob og virksomhedspraktik, mens statens og det privates andele er langt under det halve, og regionernes andel er på under en tredjedel. Det viser ny Momentum-undersøgelse. Forsker mener, at andre sektorer bør bidrage mere.

I bestræbelserne på at få flest muligt i arbejde og skabe et rummeligt arbejdsmarked er der gennem tiden skabt særlige ordninger som virksomhedspraktik, jobrotation, løntilskud, seniorjob, fleksjob og skånejob. Men en ny Momentum-undersøgelse – der er den hidtil mest omfattende på området – viser, at der er stor forskel på, hvor meget de forskellige sektorer anvender ordningerne. I kommunerne er hele 7,5 procent af medarbejderstaben ansat på en af de særlige ordninger, mens det i staten kun er 3,4 procent, det private 3,2 procent, og regionerne er helt nede på 2,4 procent.

Thomas Bredgaard, lektor på Aalborg Universitet, forsker blandt andet i det rummelige arbejdsmarked og virksomheders sociale ansvar. Og Momentum-undersøgelsen bekræfter hans indtryk af de forskellige sektorers indsats.

»Kommunerne er blevet en slags bagstoppere i beskæftigelsesindsatsen. Det er dem, der samler op, når de andre sektorer svigter deres sociale ansvar. Der er ingen tvivl om, at det er kommunerne, der bærer den største del af det sociale ansvar i beskæftigelsesindsatsen,« siger Thomas Bredgaard, der ikke umiddelbart kan forklare, hvorfor der er så stor forskel imellem de forskellige sektorer.

Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, mener, at den markante forskel bør mane til eftertanke, ikke mindst hos de andre offentlige arbejdsgivere i regionerne og staten.

»Staten og regionerne har jo også et socialt ansvar, de skal løfte, og det er jeg sikker på, de godt kunne gøre bedre end i dag. Det tyder de her tal jo også på,« siger Hans Andersen.

Flere skal i det private

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, kunne også ønske sig, at andre sektorer tog et større socialt ansvar. Det gælder ikke mindst private virksomheder, fordi erfaringen viser, at en større andel kommer i ordinært arbejde via eksempelvis lønstilskudsjob i den private sektor end i den offentlige.

Han fremhæver dog, at mange virksomheder allerede gør en stor indsats og mener, at der kan være en naturlig forklaring på, hvorfor kommunerne har flere ansat i særlige ordninger end de andre sektorer.

»Kommunerne har bedre muligheder for at indlemme personer i støttejobs, da der er mange og ikke mindst mange forskellige slags stillinger i kommunerne, mens eksempelvis jobbene i regionerne og staten er mere koncentreret på nogle bestemte typer stillinger,« siger Leif Lahn Jensen.

Tordenskjolds soldater

Momentums undersøgelse viser, at det især er på fire områder, at personer i særlige ordninger udgør en stor andel af kommunernes medarbejderstab. Inden for ejendomsinspektørområdet udgør personer i særlige ordninger hele 32 procent, almindeligt kontorarbejde 23 procent, rengøring 20 procent og manuelt anlægsarbejde 16 procent. Også på disse arbejdsområder – som typisk varetages af ufaglærte eller forholdsvis kortuddannede ansatte – ligger andelen dog betydeligt lavere i andre sektorer. Når det gælder ejendomsinspektørarbejde, udgør personer i særlige ordninger i staten kun 14 procent, i regionerne er det 11 procent og i det private seks procent.

Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg og borgmester i Høje-Taastrup Kommune, mener, tallene understreger, at de andre sektorer på arbejdsmarkedet bør kigge indad i forhold til det sociale ansvar.

»De andre sektorer har før undslået sig med, at personer i særlige ordninger passer bedre ind i de kommunale opgaver. Men så burde der jo være den samme andel inden for de samme arbejdsområder, og tallene viser, at det slet ikke er tilfældet. Kommunerne har eksempelvis over tre gange så mange ansat i særlige ordninger inden for rengøring end regioner og staten og næsten syv gange så gange som i det private,« siger Michael Ziegler.

For arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard virker andelen i kommunerne høj, og han opfordrer til, man får spredt de særlige ordninger mere ud på hele arbejdsmarkedet.

»Det virker til at være koncentreret omkring Tordenskjolds soldater, når det især er i den kommunale sektor og nogle bestemte dele af den kommunale sektor, man har de særlige stillinger. Hvis arbejdsmarkedet skal blive mere rummeligt, kræver det, at ordningerne kommer mere ud i bredden,« siger Thomas Bredgaard.

Mætningspunkt er nået

Antallet af ansatte i særlige ordninger er steget markant de seneste år. I januar 2004 var 51.933 ansat i en særlig ordning i alle sektorer, mens antallet var steget til næsten det dobbelte i oktober 2013, hvor 96.736 var ansat i en særlig ordning.

Stigningen gør det ifølge KL-udvalgsformand Michael Ziegler helt nødvendigt, at andre sektorer end kommunerne hjælper mere med at opsuge de personer, der har brug for en særlig ordning for at komme ind på arbejdsmarkedet.

»Kommunerne vil og skal være en rummelig arbejdsplads, men vi kan ikke bare blive ved med at tage flere og flere ind. Der er grænser for, hvor mange ansatte i særlige ordninger vi kan håndtere på en ordentlig måde. Ikke mindst når kommunerne samtidig skal effektivisere og udføre vores opgaver så billigt som muligt. Det kommer nogle gange til at karambolere med den aktive beskæftigelsespolitik,« siger Michael Ziegler.

Ifølge Charlotte Hervit, formand for foreningen Offentlige HR-Chefer og HR-chef i Faaborg-Midtfyn Kommune, er det en udfordring for kommunerne at finde job til personer i særlige ordninger. Og det kræver ekstra ressourcer at indlemme folk på kanten af arbejdsmarkedet, der eksempelvis ofte har et større sygefravær.

»Helt generelt er det jo ikke noget, der bare kommer af sig selv. Man skal aktivere hele det kommunale system, og institutioner og ledere skal påtage sig et ansvar. Derefter skal man selvfølgelig tage sig af dem og få dem til at falde til. Nogle glider fint ind og kommer videre til et ordinært arbejde. Men der er også mange, som sætter et pres på arbejdspladser, hvor vi i forvejen skal være mere effektive og har reduceret antallet af faste medarbejdere,« siger Charlotte Hervit.

Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard ser også et problem i, at for mange af de ansatte i særlige ordninger samles ét sted.

»Der er ingen tvivl om, at der kan blive for mange ansatte i de her særlige ordninger. Det kan komme til at minde mere om et socialkontor end en arbejdsplads, hvilket er til skade for dem, man skal forsøge at integrere på arbejdspladsen. Risikoen er, at de reelt ikke bliver integreret på arbejdspladsen, men bare bliver en del af en tilskudsmølle,« siger Thomas Bredgaard.

Kun kommunale seniorjob

Specielt seniorjob-ordningen har lagt pres på kommunerne. Ordningen forpligter kommunerne til at tilbyde langtidsledige et seniorjob i kommunen på almindelige ansættelsesvilkår, når de har opbrugt deres dagpengeret mindre end fem år, før de når efterlønsalderen. Det skyldes ikke mindst, at ordningen med 4.222 ansatte seniorjobbere i oktober 2013 er blevet langt mere efterspurgt end forventet, og at seniorjobbere ikke må fortrænge andre ansatte. Mange kommuner har derfor måttet kæmpe hårdt for at finde meningsfyldte seniorjob, og fra KL’s side har man opfordret til at afskaffe ordningen eller i det mindste gøre den mindre attraktiv eller åbne op for seniorjob i andre sektorer.

Charlotte Hervit, formand for foreningen Offentlige HR-Chefer, har svært ved at forstå, hvorfor ordningen kun omfatter kommunerne.

»Rigtig mange af dem, der ønsker sig et seniorjob, er ufaglærte fra produktionsfabrikker, som ikke kan se sig selv arbejde i kommunen og derfor også er lidt svære at placere i det kommunale system. Samtidig er der også grænser for, hvor mange vi kan sende ud på det tekniske område og hjælpe til med funktioner, som ikke er en del af kerneopgaverne,« siger Charlotte Hervit.

Andre sektorer bør tage seniorjobbere

Hans Andersen, arbejdsmarkedsordfører for Venstre, der var med til at indføre seniorjob-ordningen som en del af velfærdsaftalen i 2006, bakker stadig op om ordningen, men han vil gerne være med til at udvide den til andre sektorer.

»Seniorjob var et tiltag for at afbøde nogle af opstramningerne af efterlønsordningen, og det skal man huske på, når man taler om det. Når det er sagt, så synes jeg, man burde udvide ordningen med regioner og stat, så det ikke kun er kommunerne, der må holde for,« siger Hans Andersen.

Også Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen, støtter op om seniorjob-ordningen, men han ser ikke umiddelbart nogen grund til at udvide ordningen.

»Men jeg er klar til at lytte, hvis der er nogen, der kommer med forslag til, hvordan ordningen kan udvides. Jeg vil dog ikke på forhånd sige god for en udvidelse, da det også kræver en undersøgelse af, om det er muligt for de andre sektorer at indlemme seniorjobbere,« siger Leif Lahn Jensen.

Af Jens Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL's analyseenhed

YDERLIGERE MATERIALE