30. juni 2014

Her er skoleledernes største udfordring efter sommerferien

Når reformen træder i kraft efter sommerferien, kommer skolelederne til at spille en mere central rolle, end de er vant til. Her fortæller formanden for skolelederne, hvad han tror, der bliver de største udfordringer.

Claus Hjortdal har ikke været formand for skolelederne i mere end et par måneder. Men han er allerede kommet på sit livs prøve.

Aldrig har der været så meget fokus på skoleledernes rolle ude på de danske folkeskoler. Og derfor har Claus Hjortdal også travlt med at fortælle om, hvad skolelederne kommer til at arbejde med efter sommerferien. 

”Der vil være en masse følelser, der bliver bragt i spil, som man skal manøvrere i. Det vil være rigtig mange spørgsmål til ledelsen. Sådan er det altid, når man starter. Og der gælder det om at balancere lidt og holde fast i de beslutninger, vi har truffet,” siger Claus Hjortdal. 

Han fortæller, at skolelederne i virkeligheden skal forholde sig til flere ting. Der er både ændringen af lærernes arbejdstid, der betyder, at de skal være mere på skolen. Der er ændringen af børnenes skoledag, som betyder, at de også skal være længere tid på skolen, men på en ny måde.  Og endeligt er der ændringerne i måden, vi arbejder med læring på. 

Nye muligheder og brede rammer

En af de store udfordringer, som skolelederne står over for, er, at de har meget frie rammer til at forme den nye skole, som de vil. Skoleledernes opgave er derfor at skabe opbakning og medansvar for de rammer, der i fællesskab bliver skabt ude på den enkelte skole. 

”Når skolelederne kommer i skole igen, møder de medarbejdere, der er helt optændt af, at de har fået nogle nye muligheder. Men de møder nok også lidt frustration, fordi hverdagen bliver anderledes,” siger Claus Hjortdal og forklarer: 

”Når vi har arbejdet med den nye skole, har vi nogle steder reaktiveret  følelser om, at lærerne ikke føler sig anerkendt og værdsat. Men hele tanken omkring reformen er faktisk, at lærerne er anerkendt og værdsat, netop fordi der er brede rammer, så de kan gøre det rigtige i forhold til den enkelte elev. Det kræver en professionel lærer, der kan tage et stort ansvar.”

Glæder sig til de gode historier

Claus Hjortdal oplever primært, at de fleste lærere har lyst til at gøre skolen så god som muligt. Og derfor generer det ham også, at de dårlige historier får så meget plads.

”Jeg vil glæde mig til, at der begynder at komme nogle gode historier. Pressen har været så præget af negative historier om lærere, der ikke kan finde ud af noget. Og om ledelser, der ikke dur. Og om en folkeskole, der er til at smide i skraldespanden".

"Jeg synes, at det er deprimerende, og jeg glæder mig så meget til, at der kommer fokus på, at det går godt, og at vi er kommet godt i gang,” siger han og fortsætter:

 ”Rigtig mange lærere er med, og det fungerer faktisk det her. Jeg glæder mig til, at vi begynder at kunne se det nye, og fortælle alle de gode historier.”