09. juni 2014

Finanskrisen knuser bryllupsdrømmen i øsamfund

Andelen af unge kvinder, der bliver gift, er faldet i alle landets kommuner siden 2008. Men allermest i de små øsamfund Ærø og Læsø, viser ny Momentum-analyse. Eksperter peger på, at finanskrisen har kvalt vores bryllupslyst.

Brudevals og bryllupskage er blevet sværere at opstøve i de seneste år. Kirker og rådhuse i alle landets kommuner har fra 2008 til 2013 oplevet et markant dyk af giftelystne par, der ønsker at få papir på deres kærlighed. Det gælder i udpræget grad i de små økommuner Ærø og Læsø, hvor den laveste andel blev gift i 2013, og hvor andelen af vielser også faldt mest. Faldet er størst i Ærø Kommune, hvor kun 2,3 procent af de ugifte unge kvinder blev gift i 2013. Det er et fald på hele 74 procent i forhold til 2008.

Det viser Momentums nye kortlægning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Her har vi målt på andelen af ugifte kvinder i alderen 25-39 år, som indgår ægteskab med en mand i perioden 2008-2013 opgjort pr. kommune.

Jørgen Otto Jørgensen (S), borgmester i Ærø Kommune, er overrasket over udviklingen på Ærø. Han peger på finanskrisen som det bedste bud på årsagen til det store fald i andelen af vielser.

»Når det kniber med økonomien, vælges de store bryllupper med tilhørende fest fra. Men det kan ikke være den eneste grund på Ærø,« siger Jørgen Otto Jørgensen.

Mens det kniber med at forklare, hvorfor en lavere andel af de ugifte kvinder, som stadig bor på Ærø, bliver gift, er borgmesteren ikke overrasket over, at antallet af vielser blandt yngre Ærø-borgere falder.

»Hvis man kigger på det absolutte antal, så er der ingen tvivl om, at der er færre yngre mennesker på øen end for fem år siden. Vi har oplevet en fraflytning på grund af manglende jobs. Dermed falder antallet af par, der gifter sig jo også,« siger borgmesteren.

Ærø og Læsø er ikke alene i bryllupstørken blandt økommunerne. På Langeland var andelen af vielser blandt de 25-39-årige kvinder i 2013 fjerdelavest blandt de danske kommuner. Foruden de tre økommuner er det generelt set dog i byerne, at der relativt er færre, som gifter sig. Her er det Københavns Kommune og forstadskommunerne Ishøj og Albertslund, som har oplevet færrest giftelystne par i 2013 sammenlignet med 2008.

Antallet af vielser er dog gennem de seneste år faldet i alle landets 98 kommuner. I 2013 var der 27.505 vielser i Danmark, hvilket er 10.312 – svarende til 27 procent – færre end i 2008. Til sammenligning var der i 1982 et historisk lavpunkt med færre end 25.000 vielser.

Drømmebrylluppet må vente

Tilbage i 2008 var Ringsted en af de kommuner, hvor antallet af vielser pr. indbygger lå over landsgennemsnittet. I dag er det dog langt sjældnere nygifte brudepar, der får klokkerne i byens kirketårne til at bimle. Siden finanskrisens start er der sket en halvering i antallet af kirkebryllupper og borgerlige vielser i den midtsjællandske kommune, som nu ligger under landsgennemsnittet.

»Vi har helt klart færre bryllupper i kirkebogen. Den økonomiske krise smitter af på bryllupper i kirken. Vi kan se, at trenden er, at man udsætter brylluppet, da det er forbundet med store omkostninger. Det er vi da kede af. Selvfølgelig vil man gerne holde en stor fest og fejre sit bryllup, men det er jo ikke noget, man absolut skal,« lyder det fra Hanne Karhula Vesth, sognepræst i Ringsted sogn.

For folk vil hellere vente med at blive gift end at gå på kompromis med drømmebrylluppet. Det fortæller seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mai Heide Ottosen.

»Det er sandsynligt, at folk har været tilbageholdende med at indgå ægteskab i disse år på grund af finanskrisen. Hvis man er usikker på sit indtægtsgrundlag, så er man ikke tilbøjelig til at investere det, et bryllup koster. Det er dyrt at holde et bryllup, så man venter til, at tiderne bliver bedre. Der kan være tale om en udsættelsesproces, så dem, der potentielt bliver gift, bare bliver ældre, når de gør det,« siger Mai Heide Ottosen.

Og det er en skam, mener sognepræst Hanne Karhula Vesth. For et bryllup behøver ikke nødvendigvis være en dyr affære.

»I mange menneskers bevidsthed betyder et kirkebryllup, at man bringer gæld med sig i rigtig mange år. For kirken har været for dårlig til at sige, at parrene skal lade være med at lade sig presse af omgivelser og traditioner,« lyder det fra sognepræsten.

Men det er ikke kun en dyr fest, som afholder giftelystne par fra at sige deres endelige ja til hinanden. For med en økonomisk krise bliver det også sværere at købe og sælge bolig, og det afholder folk fra at få børn. Dermed bliver lysten til at blive gift mindre, forklarer forbrugerøkonom i Nykredit Johan Juul-Jensen. For bolig, barn og bryllup hænger nemlig ofte sammen.

»I takt med, at finanskrisen fik fat i danskerne, så faldt antallet af vielser også drastisk. For normalt ser man en sammenhæng mellem familieforøgelse og det at investere i en bolig og blive gift,« siger Johan Juul-Jensen og fortsætter:

»I dag ser man lige tiden an. Det kan være, at man er usikker på sin jobsituation, eller at man vil spare lidt ekstra op, før man køber hus. Det kan være, at man slet ikke vil købe et hus som følge af de seneste års prisfald. Dybest set handler det om den usikkerhed, der kommer med en krisestemning, som dermed påvirker vores lyst til at blive gift,« lyder det fra forbrugerøkonomen.

Udlændinge vil giftes på Ærø

Helt skidt står det dog ikke til med romantikken på Ærø. Den sydfynske ø er blevet et bryllupsmekka for tusindvis af udenlandske par, som går efter en hurtig sagsbehandling og smukke omgivelser. Det fortæller borgmester Jørgen Otto Jørgensen. Borgmesteren har derfor heller ikke tid til at vie de mange par.

»Det er kun, når der er tale om lokale par, at jeg bestræber mig på at være den, der foretager vielsen,« siger borgmesteren.

Det ser dog også lyst ud for bryllupsindustrien i resten af landet. For med et kommende økonomisk opsving kan danskerne også snart se frem til flere bryllupsinvitationer i postkassen. Det fortæller forbrugerøkonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit.

»Jeg mener, at den værste del af finanskrisen er ovre, og der er lysere tider forude. Danskerne begynder at tro på fremtiden igen, der kommer større jobsikkerhed, og boligmarkedet bliver mere stabilt. Og så vil antallet af bryllupper også følge med,« siger Johan Juul-Jensen.

Af Anders Bobek, abo@kl.dk

Analyse Jan Christensen, KL's analyseenhed